Er det tid til at købe gaver til en god ven eller veninde, og er du helt på bar bund når det kommer til gaveidéer? Så find inspiration her i artiklen. Vi har nemlig samlet en række inspirerende idéer til hvad du kan give ham eller hende.

Hvad giver man til dem som allerede har alt?

Der findes både kvinder og mænd, som i den grad må siges at være svære at overraske. For de har efterhånden allerede alt det de gennem årene har gået og ønsket sig. Og hvad gør man så når tiden er inde til at overraske disse mennesker?

Svaret kunne meget vel være at give dem oplevelser. De kan nemlig gøres helt unikke, og dermed kan din bedste ven eller veninde i bogstaveligste forstand ‘få sig en på opleveren’. Her er nogle gode idéer til gaver til ham som allerede har alt:

  • En tur på gokartbanen: Har din bedste ven benzin i blodet, og elsker han biler og ræs? Så overvej at overraske ham med et smut forbi den lokale gokartbane. Måske kan resten af gutterne endda også inviteres med? Her er der virkelig potentiale for en uforglemmelig dag.
  • Windsurfing og vind i hovedet: Danmark er forgyldt med godt 8.750 km kystlinje, og der er rigeligt med flotte strande at besøge. Hvorfor ikke invitere din bedste ven med ud til en god omgang windsurfing? Det er en genial oplevelsesgave til ham som allerede har alt i forvejen.

Også gode oplevelsesgaver til kvinderne

Når det er tid til at finde gode gaver til hende som også allerede har alt, så er der ligeledes nok at overveje. Her er blot et par enkelte idéer til gode oplevelsesgaver til din bedste veninde:

  • Makeup-kursus med hele tøsebanden: Er dig og veninderne vilde med at stadse jer op før i skal i byen? Så hvorfor ikke styrke jeres evner til at lægge den perfekte makeup? Overrask din bedste veninde med et sjovt og inspirerende makeup-kursus. Her lærer I hvordan I lægger den perfekte makeup, og I kommer til at ligne de helt store Hollywood-stjerner og modeller.
  • Wellnessophold: Et wellnessophold vil garanteret være en glædelig overraskelse for de fleste kvinder. Du kan overveje om opholdet skal være for din veninde og hendes partner, eller om hun måske skal afsted med resten af venindegruppen. Dette er en forkælelsesgave, og helt klart en der er værd at overveje.

Overvej en flot jakke til din veninde

Ønsker du i stedet at overraske din bedste veninde med en fysisk gave, så går du aldrig galt i byen med en god jakke. I et land som Danmark er jakker helt uundværlige, og i over halvdelen af året bærer vi dem alle dagligt. Forkæl derfor din veninde med en rigtig god en af slagsen. Det må gerne være en som både varmer godt, men som samtidig er moderne og flot i udseendet.

Elektronik og gadgets hitter blandt mændene

Er det i stedet din bedste ven der skal have en fysisk gave, så går du aldrig galt i byen med noget nyt elektronik, eller en spændende ny gadget. Hvad med f.eks. at købe en drone, og så overrække denne i gave til din bedste ven? Han vil garanteret elske den, og vil som en anden lille dreng sikkert drøne ud og prøve den af med det samme.