514 krAkasse kr./md. | 74 krFagforening kr./md. |
514 kr
Akasse kr./md.
74 kr
Fagforening kr./md.
5/5
485 krAkasse kr./md. |
69 krFagforening kr./md. |
485 kr
Akasse kr./md.
69 kr
Fagforening kr./md.
3/5
467 krAkasse kr./md. | Ikke muligtFagforening kr./md. |
467 kr
Akasse kr./md.
Ikke muligt
Fagforening kr./md.
3/5
524 krAkasse kr./md. | 479 krFagforening kr./md. |
524 kr
Akasse kr./md.
479 kr
Fagforening kr./md.
3/5
482 krAkasse kr./md. | 211 krFagforening kr./md. |
482 kr
Akasse kr./md.
211 kr
Fagforening kr./md.
3/5
490 krAkasse kr./md. |
167 krFagforening kr./md. |
490 kr
Akasse kr./md.
167 kr
Fagforening kr./md.
3/5
502 krAkasse kr./md. | Ikke muligtFagforening kr./md. |
502 kr
Akasse kr./md.
Ikke muligt
Fagforening kr./md.
3/5
505 krAkasse kr./md. | 55 krFagforening kr./md. |
505 kr
Akasse kr./md.
55 kr
Fagforening kr./md.
3/5
482 krAkasse kr./md. | 211 krFagforening kr./md. |
482 kr
Akasse kr./md.
211 kr
Fagforening kr./md.
3/5
498 krAkasse kr./md. | 49 krFagforening kr./md. |
498 kr
Akasse kr./md.
49 kr
Fagforening kr./md.
3/5
Uanset om du skal melde dig ind i en A-kasse for første gang eller overvejer at skifte til en anden A-kasse, så er du havnet det rette sted. I denne bedst i test guide gennemgår vi nemlig 10 af de bedste A-kasser i Danmark.
Du vil i løbet af artiklen blive præsenteret for hvordan de hver især udmærker sig, samt hvem de primært henvender sig til. Vi vil anbefale, at du læser dem alle igennem for at få en idé om udvalget, men har for din nemheds skyld opdelt listen i kategorier, så du hurtigt kan identificere hvilke A-kasser, der er mest relevante for dig.
Udover selve præsentationen af disse bedste A-kasser i test, vil du nederst i artiklen kunne få svar på ofte stillede spørgsmål om A-kasser i Danmark. Uanset om du ingenting ved eller om du har brug for at få genopfrisket din viden, så kan det være en god idé lige at skimme svarene på spørgsmålene igennem.
Det Faglige Hus – Billigste A-kasse for alle
Fordele og ulemper ved en generel A-kasse
Der kan være både fordele og ulemper ved at være medlem af en generel A-kasse, der er åben for alle. Fordelen ligger blandt andet i, at du ikke behøver at skifte A-kasse (eller fagforening), hvis du skifter job eller branche – du er dækket ind. Det vil sige, at du kender dit kontingent, du kender givetvis dine rådgivere og kontaktpersoner og du kender dine medlemsfordele. Til gengæld vil det være sværere for A-kassen at rådgive dig specifikt i forhold til lige netop dit beskæftigelsesområde, da medarbejderne håndterer sager på tværs af brancher. Dette kan dog også være med til at udvide horisonterne på en måde, som man sjældent oplever i de mere branchespecifikke A-kasser.4,4 ud af 5 stjerner
Skal man tro anmeldelserne af Det Falige Hus på Trustpilot, er der ingen grund til at bekymre sig for meget om, at der er tale om en åben A-kasse. Baseret på mere end 4.000 anmeldelser er de nemlig i gennemsnit blevet anmeldt til 4,4 ud af 5 stjerner. Bag denne score ligger 76 % 5-stjernede anmeldelser og 9 % 4-stjernede anmeldelserne. Det betyder, at 85 % af alle anmelderne vurderer Det Faglige Hus til at være en god eller fremragende A-kasse og fagforening. Dette skyldes i høj grad, at Det Faglige Hus bruger megen energi på at yde god service. Det vil sige, at de tager telefonen, når du ringer og at de svarer på mails samme dag. Dertil er karriererådgivning altid gratis, ligesom du også får hjælp til jobsøgningen, hvis behovet skulle melde sig.ASE – Bedste A-kasse med gratis fagforening
Lønsikring til en attraktiv pris
Udover at kunne få gratis fagforening (og dermed gratis juridisk og faglig bistand) i 6 måneder efter indmeldelsen i ASE A-kasse, kan du for en relativ lav merpris også tilkøbe lønsikring. Der er flere varianter af denne lønsikring, men uanset hvilken du vælger, vil du efter blot 6 måneders betaling være berettiget til en løn svarende til den du har fået i dit job i tilfælde af, at du skulle blive ledig. Jo dyrere en variant af lønsikringen du vælger, jo flere fordele vil der medfølge. Disse tæller eksempelvis dækning fra første ledighedsdag, refusion af udgifter til lønsikring og private forsikringer hos Tryg i perioden, hvor du modtager lønsikring, 10 timers gratis konsultation hos psykolog og mere.4,5 ud af 5 stjerner på Trustpilot
ASE er endnu et eksempel på, at en generel A-kasse og fagforening ikke behøver at være en dårlig ting. De har i skrivende stund fået knap 3.000 anmeldelser på Trustpilot, der i gennemsnit har vurderet foretagendet til 4,5 ud af 5 stjerner. 82 % af de afgivne anmeldelser, vurderer, at ASE er enten en god eller fremragende A-kasse og fagforening. Dykker man ned i anmeldelserne, vil man blandt andet kunne læse sig til, at ASE opfattes som en velorganiseret A-kasse, at de tilbyder lærerige og inspirerende kurser og ikke mindst, at servicen er helt i top. Flere tager sig tid til at fremhæve specifikke medarbejdere for at have ydet en god betjening. Det står således hurtigt klart, at der generelt er godt humør, forståelse for medlemmernes situationer og åbent sind på ASEs kontorer.Akademikernes – Bedste A-kasse for akademikere
- Jordbrugsakademikere
- Arkitekter og designere
- Dyrlæger
- Lægemidler og pharma
- Jurister og økonomer
- Landinspektion
- Læger
- Musik
- Præster
- Psykologi
- Tandlæger
- Bibliotekarer, journalister, kiropraktorer og officerer
- Ingeniører
- Maskinmestre og skibsofficerer
Medlemsfordele hos Akademikernes
Vælger du at blive en del af Akademikernes A-kasse, vil du først og fremmest få adgang til karriererådgivning fra rådgivere, der har et indgående kendskab til ovenstående brancher og beskæftigelsesområder. Samtidig har A-kassen også en af Danmarks største jobbanker målrettet akademikere. Dette, samt et tæt samarbejde med erhvervslivet, sikrer, at de ofte hurtigt kan hjælpe dig i job, hvis du skulle blive ledig. Uanset om du er ledig eller ej, vil du også kunne gøre brug af Akademikernes A-kasses øvrige tilbud. Disse tæller blandt andet online kurser og workshops, der kan udvide og styrke dine kompetencer. Dertil afholder A-kassen også events, hvor du får mulighed for at dyrke netværket, møde repræsentanter fra erhvervslivet og mere. Har du tanker om at blive selvstændig, kan det også være væd at tage et nærmere kig på Akadermikernes iværksætterprogrammer. Her er mulighed for at få hjælp til forretningsudvikling, opstart af egen virksomhed og andet, der kan give dig en god start på livet som herre i eget hus.4,1 ud af 5 stjerner på Trustpilot
Som en specialiseret A-kasse har Akademikerne noget færre medlemmer end de åbne A-kasser. Det medfører i sagens natur også færre anmeldelser på Trustpilot, hvor Akademikerne i skrivende stund har modtaget lige knap 850 af slagsen. Baseret på disse, er de i gennemsnit blevet vurderet til 4,1 ud af 5 stjerner. Dette er umiddelbart lavere end ASE og Det Faglige Hus, men Akademikernes A-kasse er godt med, når det kommer til forholdet mellem positive og negative anmeldelser. Ud af de knap 850 anmeldelser, har 80 % nemlig vurderet Akadermikernes som en god eller fremragende A-kasse. Det er særdeles pænt, særligt når medlemmer typisk er mere tilbøjelige til at skrive en anmeldelse efter en dårlig oplevelse end efter en god.3F – Bedste A-kasse for håndværkere
- Industri
- Byggeri
- Transport
- Offentlig (park og vej, o.lign.)
- Privat service, hotel og restauration
- Landbrug, gartneri, skovbrug, o.lign.
Medlemsfordele hos 3F
Udover, at du som medlem af A-kassen hos 3F kan få dagpenge, hvis du skulle blive ledig, så har de også en række medlemsfordele, der kan give økonomiske besparelser i det daglige, hvis du også tilmelder dig fagforeningen. Det udformer sig blandt andet som rabatordninger, samarbejde med forsikringsselskaber og adgang til billige feriehuse i både Danmark og Europa. Dertil har 3FA også et tæt samarbejde med erhvervslivet, og kan dermed formidle jobs videre til ledige medlemmer, hjælpe dem med jobsøgning, efteruddannelser og karriererådgivning. Alt sammen noget, der kan være guld værd i en periode, hvor det handler om at komme hurtigt i arbejde.2,8 ud af 5 stjerner på Trustpilot
At være Danmarks største A-kasse er ikke nødvendigvis altid lige godt. I hvert fald stiller det høje krav til virksomhedens infrastruktur og interne processer, så de sikrer, at de kan tage hånd om deres medlemmer. Det er desværre ikke altid, at det lykkes for 3F, som det blandt andet viser sig på Trustpilot, hvor de i gennemsnit bliver vurderet til 2,8 ud af 5 stjerner. Kritikken falder blandt andet på, at man hurtigt kan føle sig som en del af statistikken mere end som et hørt medlem, og at priserne er til den høje side. Men som flere af de positive anmeldelser fremhæver, er det også vigtigt at huske på, at 3F står bag nogle af de største overenskomstforhandlinger, og ofte også er først på barrikaderne, hvis deres medlemmers rettigheder skulle blive krænket. Det er særligt vigtigt, fordi den kombinerede fagforening og A-kasse typisk repræsenterer arbejdstagere i brancher med hårdere arbejdsvilkår end gennemsnittet. Samtidig skal anmeldelserne på Trustpilot tages med et gran salt; for som Danmarks største A-kasse, er det bemærkelsesværdigt, at 3F blot har fået lidt mere end 950 anmeldelser i skrivende stund. Det skyldes nok i høj grad to ting;- mange af medlemmerne er typisk ikke nogen, der anmelder på Trustpilot, og
- de fleste medlemmer er tilfredse med det de får og har derfor ikke set årsag til at skrive en anmeldelse.
Lederne – Bedste A-kasse for ledere
Tilbud til medlemmer
Udover hjælpen med at komme i job, kan Lederne A-kasse også tilbyde en række andre fordele. Eksempelvis får deres medlemmer adgang til tilbud på forsikringer gennem Gjensidige og AmTrust. Helt konkret kan du få op til 23 % i rabat på dine og din families forsikringer. Dertil kommer en attraktiv, individuel pensionsordning i form af LederPension, samt indmeldelse i eksklusive netværk for ledere i Danmark. Dette sker gennem LederNetværk, som også drives af A-kassen. Endelig har Lederne også et kompetencecenter, hvor de udbyder de tidligere beskrevne kurser og efteruddannelser – både online og fysisk. Alt sammen noget, der kan være med til at forbedre din økonomiske situation både i dag og fremadrettet.3,5 ud af 5 stjerner på Trustpilot
Slår man Lederne op på Trustpilot, vil man se, at de i gennemsnit bliver vurderet til 3,5 ud af 5 stjerner baseret på knap 500 anmeldelser. Det er en udmærket score, men ikke prangende i forhold til nogle af deres konkurrenter. Alligevel er det værd at bide mærke i, at 74 % af anmeldelserne er enten 4- eller 5-stjernede, og der er således en overvejende andel af A-kassens kunder, der er godt tilfredse med de ydelser, de modtager for deres kontingent. Der hvor det virker til, at Lederne har plads til forbedring, er på deres kommunikation med medlemmerne. Flere oplever, at de ikke har fået alle de nødvendige informationer i forbindelse med telefonisk kontakt, og derfor er nødt til efterfølgende at læse betingelser på det aftalte. Det er i sagens natur altid noget, man bør gøre, så man ved, hvad man betaler for. Men det er naturligvis beklageligt, hvis man sidder tilbage med oplevelsen af at være blevet misledt.Business Danmark – Bedste A-kasse for sælgere
Skræddersyet forløb
Helt konkret vil du i samarbejde med Business Danmark tilrettelægge et forløb for, hvordan du kommer tilbage i job – og ikke nødvendigvis et hvilket som helst job, men et, der passer til dig, dine ønsker og dine behov. Forløbene vil som regel involvere individuel rådgivning og coaching, adgang til workshops, kurser og netværk. Dertil er det værd at bemærke, at der også er elektronisk selvbetjening, så du selv kan udfylde alle relevante oplysninger og blanketter (såsom dagpengekort), uden at skulle i kontakt med A-kassen.4,8 ud af 5 stjerner
I modsætning til nogle af de andre specialiserede A-kasser, kan der ikke herske nogen tvivl om, at Business Danmark er dygtige til det de laver. På Trustpilot bliver de nemlig i gennemsnit vurderet til 4,8 ud af 5 stjerner, hvilket gør dem til en af de bedste blandt danske A-kasser i skrivende stund. Dette baserer sig på 1.000 anmeldelser, hvoraf de 91 % kalder Business Danmark for en god eller fremragende A-kasse. Det er således et fåtal, der ikke er jævnt begejstrede for den ydelse de får, og det burde gøre det til en no-brainer for alle i salgs- og markedsføringsbrancherne, der er på jagt efter en A-kasse.MA A-kasse – Bedste A-kasse for magistre
Holder dig attraktiv
En af de fordelene ved Magistrenes A-kasse er, at de har et utal af kurser (både online og fysiske) og netværksarrangementer. Faktisk siger de selv, at det er mere end 350 om året. Fælles for dem alle er, at de er gratis uanset om du er i job eller ledig – og det er langt fra kutymen i alle A-kasser. Uanset om du er ledig, studerende eller i job, kan du hos Magistrenes A-kasse også booke karrieresamtaler for at blive hjulpet i gang med karrieren eller få hjælp til at tage det næste skridt i forhold til dine ambitioner. Der sidder ligeledes eksperter klar til at give feedback på CV, ansøgninger og andet materiale, der måtte være relevant i forbindelse med din søgning efter et nyt job. Kombineret med videoguides til, hvordan man forbedre sin jobsøgning, er der generelt et rigtig fint udvalg af ressourcer til rådighed, som kan gøre det nemmere at komme i arbejde.4,6 ud af 5 stjerner på Trustpilot
Baseret på mere end 600 anmeldelser, får Magistrenes A-kasse i skrivende stund 4,6 ud af 5 stjerner i gennemsnit på Trustpilot. Medlemmerne er generelt vældig tilfredse, hvilket blandt andet ses på de 86 % af anmeldelserne, der vurderer A-kassen til at være god eller fremragende. Blandt andet roses MA for deres gode webinarer, relevante feedback og meget kompetente rådgivning. Alt sammen noget, der er vigtigt at få i en A-kasse; for det er nemlig lige netop rådgivningen, man har brug for, når det handler om at komme tilbage i job.CA A-kasse – Bedste karriereudviklende A-kasse
Enormt udvalg af ressourcer
I dette udvalg af ressourcer og ydelser finder man blandt andet artikler, e-bøger og podcasts som alt fra ledighed og jobsøgningsteknikker til lønforhandling, trivsel og arbejdsliv. Dertil kommer et væld af gratis onlinekurser, hvor du kan blive klogere på alverdens emner som:- IT-sikkerhed og GDPR
- Projektledelsesmetoder (agil, SCRUM o.lign.)
- Video- og billedredigering (Adobe Premiere Pro, Adobe Photoshop, o.lign.)
- SAP
4,9 ud af 5 stjerner på Trustpilot
Nu nævnte vi tidligere, at Business Danmark var en af de bedste A-kasser i Danmark, men ikke helt den bedste. De bliver nemlig lige akkurat slået af CA A-kasse – i hvert fald, hvis vi tager udgangspunkt i vurderingerne på Trustpilot. Her er CA nemlig i gennemsnit blevet vurderet til 4,9 ud af 5 stjerner baseret på mere end 1.100 anmeldelser. Ud af disse, er der helt 95 %, der er enten 4- eller 5-stjernede. Det siger i særdeles noget om tilfredsheden blandt medlemmerne af CA A-kasse. CA roses blandt andet for at være god til at tage udgangspunkt i medlemmernes behov, samt for at have nogle søde og hjælpsomme rådgivere. De kan angiveligt give meget konkret rådgivning om karrieren, og samtidig give muligheden for at udvikle sine kompetencer.Virksom – Bedste A-kasse for selvstændige
Karriererådgivning og en faglig organisation
Vælger du blot at tilmelde dig A-kassen, vil du kunne modtage karriererådgivning, feedback på ansøgningsmateriale, hjælp til at forberede dig på jobsamtaler og tilmelde dig relevant efteruddannelse. Alt sammen noget, der er godt, hvis det skulle vise sig, at livet som selvstændig ikke var det rigtige for dig alligevel. Tilmelder du dig ligeledes den faglige organisation, vil du få mulighed for en lønsikring, en individuel LederPension, attraktive tilbud på forsikringer og ikke mindst specialiseret viden om ledelsesroller og virksomhedsdrift. Herunder hører blandt andet juridisk hjælp og rådgivning, hvilket kan være guld værd i en nystartet virksomhed, hvor budgettet ikke altid er til advokatbistand i forbindelse med udarbejdelsen af dokumenter, kontrakter og så videre.1,9 ud af 5 stjerner på Trustpilot
Slår man Virksom op på Trustpilot, får de i skrivende stund 1,9 ud af 5 stjerner i gennemsnit baseret på 21 anmeldelser. Det ser ved første øjekast ikke ret godt ud, men det er vigtigt at kigge lidt nærmere på anmeldelserne bag. Først og fremmest er det vigtigt at fremhæve, at over halvdelen af anmeldelserne er enten 4- eller 5-stjernede. Størstedelen af de anmeldende kunder er således godt tilfredse med deres medlemskab. Dernæst er det værd at bemærke, at de 21 anmeldere blot er en brøkdel af de mange medlemmer af Virksom A-kasse – og de fleste mennesker har det med kun at skrive anmeldelser, hvis de er utilfredse med noget. Blandt de positive anmeldelser er der generelt enighed om, at det rent økonomisk er det helt rigtige valg for dem som selvstændige at være medlem af Virksom A-kasse og den tilhørende faglige organisation. Det betyder nemlig, at de løbende kan få juridisk hjælp til en brøkdel af, hvad det ville koste dem at få ad-hoc hjælp fra en advokat eller jurist. Det er således en af de A-kasser, hvor det giver ekstra god mening at opveje fordele og ulemper. Får du brug for den juridiske bistand fra specialister i virksomhedsdrift, så er Virksom en af de bedste muligheder, men forventer du ikke, at det bliver aktuelt, er der givetvis andre A-kasser, der passer bedre til dit liv som selvstændig.Frie – Bedst generelle A-kasse