De Bedste Former For Massage

Massage

Der findes et hav af forskellige former for massage. Hvilken er bedst? Det kommer an på hvad du søger. For at finde frem til den bedste form for massage til dig, er det vigtigt at du kender til varianter af massage. Du kan finde de mest udbredte massageformer nedenfor.

Fysiurgisk massage

En af de mest udbredte former for Massage i vesten er Fysiurgisk massage. Her er der tale om en fysiurgisk tilgang til massage, som er bygget på lægevidenskabelig viden om fysiologi samt anatomi. Her arbejder specialisten med din krop i et helhedsperspektiv, og der bliver fokuseret på flere muskler.

Ofte søger vi massage fordi vi har ondt i ryggen, nakken eller et tredje sted i kroppen, men det er ikke nødvendigvis et problem i ryggen, når vi har rygsmerter. Det kan være samtlige muskler, som giver dig smerter i ryggen, nakken, lænden osv.

Sportsmassage

En anden populær form for massage er sportsmassage, som naturligvis især passer til professionelle sportsudøvere og fysisk aktive personer.

I sportsmassage arbejdes der på at fjerne affaldsstoffer ved at øge blodgennemstrømningen. Ideen er at affaldsstofferne skal fjernes fra musklerne, så du får lindret smerterne i kroppen samt forebygger eventuelle skader.

Takket været sportsmassage kan du blive mere mobil og fleksibel, når massøren hjælper med at gøre fibrene i dit kropsvæv mere smidige. Denne form for massage er passende både som forberedelse til en større kamp, et løb eller lignende, men det kan også bruges som restitution.

Oliemassage

Det kan sagtens være at du forbinder massage med olie. Her er der typisk tale om oliemassage, hvor der bruges olie i høj kvalitet til at fremme blodgennemstrømning i kroppen. Dette er en glimrende massageform, hvis du søger massage til generel afslapning i kroppen uden at gå i dybden. Måske er det bedre at vælge en anden form for massage, hvis du ønsker at løse en specifik problemstilling.

Bindevævsmassage

Du kan også prøve en bindevævsmassage. Her er der fokus på dit bindevæv frem for dine muskler. Bindevævsmassage er en blid form for massage, som er glimrende til at lindre spændinger og smerter. Det er især en fantastisk massageform, hvis du døjer med rygsmerter. Det er nemlig en perfekt massageform til problemstillinger med stivhed og spændinger i kroppen.