Ud af alle rum i dit hjem er stuen måske det sværeste at indrette. Det er det rum, hvor du bruger det meste af din tid, og der hvor en række aktiviteter finder sted. Ideelt set bør en stue fremkalde følelsen af ​​varme og hygge samtidig med, at den er afslappende.

Det bør være et sted, hvor du føler, at det er behageligt at tilbringe tid med din familie, lege med dine børn, læse, se fjernsyn, spise, arbejde eller bare slappe af. For at skabe en imødekommende atmosfære, der giver dig mulighed for fuldt ud at nyde din stue, bør du overveje belysningen.

Du kan have de smukkeste malerier, elegante møbler og meget mere. Men det vil alt sammen være forgæves, hvis du ikke indretter din stue med en god belysning. Både lamper og lyset bør komplementere din personlige stil og stuens funktioner. Så hvordan sørger du for det?

Vælg LED-belysning til stuen

Når du vælger de lamper, der passer bedst til din stue, skal du huske på, at det er lamper, du ofte vil bruge. Det kan derfor være en fordel at vælge LED-belysning, hvis du er interesseret i at skære ned på dine elregninger, og hvis du ikke er fan af regelmæssigt at skifte pærer.

LED-pærer er desuden langt mere miljøvenlige sammenlignet med andre typer af pærer såsom halogenpærer, sparepærer og glødepærer. Ønsker du at kigge nærmere på LED-belysning, kan du finde et stort udvalg hos Plusled.dk.

Indret din stue med flere forskellige LED-lamper

Der findes så mange forskellige LED-lamper til en stue, at det kan være svært at vælge en enkelt. Men det behøver du rent faktisk heller ikke. I en stue bør der være flere forskellige lamper, der passer til den eksisterende indretning.

Loftslampe

En loftslampe er nok den lampe, der er mest vigtig i din stue. Denne lampe sørger nemlig for grundbelysningen, hvilket er vigtigt til mange aktiviteter. Selvom lampen måske ikke er tændt og i brug hele tiden, er det en god idé med en loftslampe, så du altid har muligheden for at tænde den. Helt generelt er det essentielt med en loftslampe i stuen suppleret med andre lamper rundt omkring.

Gulvlampe

En gulvlampe er ideel som et supplement til en loftslampe, da du kan placere den mange forskellige steder. Har du et læsehjørne, kan du stille en gulvlampe her ligesom, at den kan stå i et hjørne ved en lænestol eller ved sofaen.

Gulvlampen bør placeres et sted, hvor der ofte er brug for ekstra belysning selv, når loftslampen er tændt. Desuden er det en fordel med en gulvlampe, hvor du ønsker hyggebelysning, når loftslampen ikke er tændt.

Væglampe

Hvis du mangler plads i din stue, kan det være bedre med væglamper fremfor eksempelvis gulvlamper. En væglampe er ikke kun praktisk, men den kan også være med til at dekorere dine vægge på den fineste måde.

Du kan hænge væglamper forskellige steder. Dog egner de sig især godt de steder, hvor du har brug for ekstra lys eller hyggebelysning.