For nybegynderen på aktiemarkedet: Sådan får du den bedste start

aktiemarkedet

Der kan være mange grunde til, at du kan have lyst til at begynde at investere i aktier. Måske er det populært blandt dine venner, og du ønsker derfor at kunne være med i snakken. Måske er du varm på tanken om at kunne få mere ud af dine penge – måske er grunden en helt tredje.

Grunden til dit ønske om at begynde at investere i aktier har ikke den store betydning for din kommende investering – når du laver din første investering, er der nogle ting, der helt generelt gælder, og som du bør være opmærksom på.

Hvad er en aktie egentlig?

Før du laver din første aktieinvestering, er det vigtigt, at du forstår, hvad en aktie reelt set er. Kort fortalt er en aktie en ejerandel i en virksomhed, som også kaldes et ”aktieselskab”. Som ejer af aktien i den selvvalgte virksomhed eller aktieselskab får du en rolle som aktionær. Dette betyder, at du bliver medejer og derfor har ret til at deltage i beslutningsprocesserne omkring virksomhedens drift. Derudover får du også retten til at modtage udbytte.

Bliv klogere på aktieinvestering og køb aktier, når du føler dig klar – det første du skal gøre, før det kan blive muligt, er at finde ud af hvorigennem, du vil foretage din aktieinvestering. De fleste banker tilbyder kunderne at kunne investere gennem Netbanken, dog har denne metode ry for at være dyr.

En anden mulighed er at finde en handelsplatform, som er uafhængig af din bank. Der er mange forskellige platforme på markedet, så planlægger du at oprette en konto hos en af disse, bør du undersøge hvilken, som passer bedst til dig og dine behov som nybegynder (du kan blandt andet læse vores guide til de bedste investeringsplatforme her). Du kan overveje platformenes serviceniveau men også de forskellige redskaber og værktøjer, de tilbyder, til din aktieinvestering.

Dansk eller udenlandsk marked?

Vil du investere i aktier, har du mulighed for både at handle med danske og udenlandske aktier. Der er rig mulighed for at kombinere de to, så længe du kan bevare overblikket. Er du nybegynder, kan du starte i det små på det danske aktiemarked og efterhånden arbejde dig i retning mod investering i udenlandske aktier.

Vær opmærksom

I takt med at du bliver klogere på aktieinvestering, vil du også finde ud af, hvordan en succesfuld investering kræver, at du er opmærksom på de forskellige ting, som kan påvirke aktiemarkedet i forskellige retninger.

Er der fare for turbulens på aktiemarkedet, og har du ikke erfaringen til at vide, hvordan dette vil påvirke markedet, er det en god idé at holde igen med dine aktieinvesteringer. På den måde undgår du at udsætte din investering for en unødvendig risiko. For dig som nybegynder vil det mest hensigtsmæssige være at vente til, turbulensen er passeret forbi.

Vil du sikre dig selv den bedste start med din første aktieinvestering, er det desuden en god idé at undersøge de forskellige virksomheder, du overvejer at købe aktier i. Virksomhedernes succes eller fiasko vil kunne afspejles i dit aktieudbytte, så du bør vælge nøje.

Populære Tests