Kæmper du med den perfekte indretning af dit hjem? Ønsker du at indrette efter tidens mange spændende tendenser samtidig med at du giver det et personligt præg? Så ved du også at det er lidt af en balance. Heldigvis er du kommet til rette sted! Lad os guide dig til at indrette dit hjem med personlighed og stil! Følg blot vores råd herunder, så er du allerede godt på vej. Eller brug de tips du synes bedst om. Hovedsagen er, at du kan se dig selv i hjemmet bagefter. Så husk også at mærke efter om det nu også er noget der passer til dig og dit temperament og måde at leve på. Og husk endelig: Du kan altid lave det om igen!
Hent inspiration med hjertet
Der er masser af inspiration at hente både på nettet og ude i virkeligheden. Men pas på med at lade dig rive med at smukke opsatser, farver og møbleringer som i virkeligheden ligger milevidt fra din egen smag. For selv om det kan se pænt ud på et opslag i boligmagasinet er det ikke lig med at det vil gøre dig glad. Og slet ikke på længere sigt. Sørg derfor altid for at følge dit hjerte og din mavefornemmelse inden du beslutter dig. Og så er der jo ingen der siger, at man skal vælge den samlede løsning. Man kan sagtens plukke lidt hist og pist og sætte sammen til sin egen unikke indretning.
Nyt vs gammelt
Der er ingen grund til at smide alt ud, blot fordi du ønsker at indrettet hjemmet – eller dele af det – på ny. Brug i stedet det du har og suppler med nye ting som møbler, kunst, farver og nipsgenstande. Netop kombinationen af gamle og nye møbler giver et spændende udtryk. Men også et personligt udtryk. For moster Annas gamle chatol kan pludselig synes helt eksklusivt sammen med en ny designstol eller en moderne lampe.
En verden af farver
Understreg din indretning med farver. Selv om hvid er klassisk og tidløs, så kan det også let blive kedeligt og forudsigeligt, hvis alle lodrettet flader er hvide. Sørg derfor for at inddrage de farver du synes bedst om i dit hjem og din indretning. Det kan både være på møbler og tæpper, men i den grad også på væggene. Mal eventuelt et helt rum i din yndlings pink – eller lad dig begrænse til en enkelt væg, der dekoreres med et smukt motiv. Det kunne for eksempel være fra https://www.photowall.dk/, der kan friste med et væld af smukke fototapeter til både små og større vægge.
Glem alt om det perfekte hjem
Det perfekte hjem findes ikke. Det gør imidlertid det smukke, det hyggelige og det personlige hjem. Hører du til dem, er elsker når alt er i water og hjemmet er rydeligt? Så pas på med ikke at blive alt for pertentligt. For selv om det er rart, når hjemmet er rent og ryddeligt, så kan det også hurtigt ende med at blive lidt for sterilt. Og frem for alt lidt for upersonligt. Prøv i stedet at placere nips og bøger lidt tilfældigt. Det kan være en bunke bøger på gulvet eller tre forskellige lysestager i vindueskarmen. Det skaber en både afslappet og hyggelig atmosfære de fleste vil trives i.
Slå dig løs
Men frem for alt gælder det om at være kreativ med sin indretning. Det skaber nemlig et hjem som intet andet. Og du kan sagtens følge tidens tendenser selv om du vælger at bygge din egen pallesofa eller hænge dine egne malerier på væggene. Prøv selv! Det er både sjovt og interessant at skabe et hjem med hjertet.