Vi har udvalgt 0 af de bedste produkter i denne test
Står du og skal købe hus? Og har du fundet ud af, at det er mest fornuftigt med en ejerskifteforsikring? Som med andre forsikringer er det ikke lovpligtigt at købe en ejerskifteforsikring, når man køber et hus. Men det kan være en rigtig god ide og være det, der sparer dig for en kæmpe regning, hvis en ubehagelig overraskelse dukker op. En ejerskifteforsikring kan nemlig sikre dig mod skader, der ikke er nævnt i hverken tilstandsrapporten eller el-installationsrapporten. Vigtigst at nævne er dog, at du skal tage en beslutning om, hvorvidt du vil købe en ejerskifteforsikring, inden du overtager nøglerne.
Som du måske allerede har fået et indblik i, skifter markedet for ejerskifteforsikringer hele tiden. Det kan derfor være svært både som boligejer og boligkøber at finde rundt i, hvilken ejerskifteforsikring, der er den bedste.
Som om det ikke var nok, er ejeskifteforsikringer også et meget komplekst produkt, hvor du virkelig skal være sikker på, at den lever op til de lovmæssige krav.
Lige når det kommer til en ejerskifteforsikring, er det en god ide at afsøge markedet grundigt. Det kan du blandt andet få hjælp til her i guiden, hvor vi har gennemgået mange ejerskifteforsikringer og fundet frem til de bedste.
Det du også kan gøre sideløbende med vores test er at benytte dig af troværdige tilbudstjenester til at finde den bedste og billigste ejerskifteforsikring.
Ved at kombinere vores test med en tilbudsportal gør det nemmere for dig at vælge netop den, der er god for dig og dit boligkøb.
Ud fra en grundig gennemgang har vi vurderet, at Frida har ejerskifteforsikringen, der er bedst i test. Det vurderer vi blandt andet ud fra, at forsikringsselskabet i 2019 kun havde 3 klagesager. Dette er meget få sammenlignet med andre selskaber. Dette hænger derfor godt sammen med den måde, de tegner en ejerskifteforsikring på.
Dette er nemlig meget nemt, da de ud fra en dyberegående samtale med dig, skræddersyer en ejerskifteforsikring til dig. Det betyder, at du ikke bare får stukket en standard formulering i hånden, som du ikke kan være sikker på, passer til din situation.
Frida er naturligvis omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber samt Ankenævnet for Forsikring, hvilket er din garanti for, at du kan klage, hvis noget skulle ske. Hos Frida behøver du heller ikke besidde tilstands- eller el-synsrapporten på boligen, da de gerne hjælper dig med at skaffe dem.
Ejerskifteforsikring bedst i test finder du derfor hos Frida.
Næst efter Frida har vi valgt at have Nykredit, som også har vist sig at tilbyde gode forhold til deres kunder. For Nykredit er det meget vigtigt, at du som boligkøber føler dig tryg ved handlen, og at du er dækket godt ind, hvis der skulle opstå en situation, hvor du finder skader, som du ikke er blevet gjort bevidst om.
Med en ejerskifteforsikring fra forsikringsselskabet Nykredit, er du derfor dækket mod:
Vælger man tilmed deres udvidet ejerskifteforsikring, dækker den dig også, hvis du er så uheldig at opleve forurening på grund af en olietank eller en ulovlig kloak- og stikledning. Det er det, der så absolut har været med til at gøre, at vi placerer den som den næstbedste ejerskifteforsikring.
Gjensidige er generelt et rigtig godt sted at have sine forsikringer. Det samme gør sig gældende med deres ejerskifteforsikring. Forsikringsselskabet her er flere gange blevet kåret til at være blandt de bedste, når det kommer til ejerskifteforsikringer. Netop derfor stryger den direkte ind på vores tredjeplads i ejerforsikring bedst i test – simpelthen fordi der ikke er nogen tvivl.
Med ganske få klager hvert år er der ikke de store bekymringer at gøre sig, når du køber en ejerskifteforsikring hos Gjensidige. For det er bestemt ikke lige meget, da det tegner sig et billede af behandlingen af deres kunders og disses tilfredshed. Her er der ikke en finger at sætte på noget som helst – de bruger god tid på at skræddersy en forsikring til dig, ligesom de nøje sætter dig ind i, hvad du skal være opmærksom på, når du tegner den.
Det er netop, hvad man forventer sig af et forsikringsselskab, der flere gange er blevet kåret til at være blandt de bedste. Har du derfor i forvejen forsikringer her, eller har du længe overvejet at gøre det, kan du roligt tegne en ejerskifteforsikring hos Gjensidige.
En ejerskifteforsikring er en forsikring, der dækker skjulte fejl og mangler ved en fast ejendom, som ikke er opdaget i forbindelse med købets gennemgang eller en tilstandsrapport. Denne type forsikring giver køberen en økonomisk sikkerhed, da den dækker udgifter til reparationer af disse skjulte skader, som først bliver opdaget efter overtagelsen. Ejerskifteforsikringen er særlig vigtig, da den beskytter både køber og sælger mod uforudsete udgifter, der kan opstå efter handlens afslutning.
En ejerskifteforsikring er en af de helt dyre drenge i klassen. Den koster nemlig et sted mellem 15.000 og 40.000 kroner for en standarddækning alene. Vil du derfor gerne dækkes yderligere, end hvad standarddækningen tilbyder dig, skal du have flere penge op af lommen. Det er ikke så lidt, og derfor er det også vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de ejerforsikringer, som du både selv finder, men som vi også finder bedst i test her på siden.
Fordi en ejerskifteforsikring er så dyr, er det derfor også vigtigt, at du vælger rigtigt første gang, da det ellers kan være penge lige ud ad vinduet – og det er der bestemt ikke nogen grund til, at det bliver for dig. Find en ejerskifteforsikring som du forstår vilkårene ved – ellers kan det udvikle sig til et af dine værste mareridt både økonomisk og personligt.
Når du køber en ejerskifteforsikring, forholder det sig desværre ikke sådan, at du automatisk er sikret mod skader, fejl og andre mangler, der kan dukke op i forbindelse med dit huskøb, eller når du skal sælge.
Det betyder med andre ord, at den kun dækker de skader, som man ikke forventer er normale for en bolig, der har den alder og type, som du overvejer at skulle købe. Mere uddybende betyder det, at du ved køb af en meget gammel bolig, der trænger til en stor renovering, ikke er dækket af en ejerskifteforsikring.
Derudover skal du også være opmærksom på, at alderen på boligen er en af de ting, der også bliver kigget på. Er den fra 1972 eller før, var det f.eks. ikke dengang et krav at fugtsikre kælderen – og derfor er du med en ejerskifteforsikring ikke dækket, hvis der er fugt i kælderen.
En ejerskifteforsikring dækker derfor de skader, som du opdager og får kendskab til, efter du har købt en bolig – hvis det er en del af forsikringen. At finde en god ejerskifteforsikring er derfor ikke så ligetil.
Selvom ejerskifteforsikringen dækker mange skjulte fejl og mangler, er der også begrænsninger. Forsikringen dækker typisk ikke almindeligt slid og ælde, synlige fejl og mangler, fejl og mangler som er nævnt i tilstandsrapporten eller ejendommens dokumenter, samt problemer der opstår som følge af køberens egne ændringer efter overtagelsen. Det er derfor vigtigt at gennemgå vilkårene nøje, så man er klar over, hvad forsikringen ikke dækker.
Ejerskifteforsikringen skal tegnes i forbindelse med ejendomshandlen, og det er typisk køberen, der skal sørge for dette. Forsikringen skal være på plads inden overtagelsesdatoen, så den træder i kraft fra det øjeblik, køberen officielt bliver ejer af ejendommen. Det er vigtigt at være opmærksom på forsikringsselskabets frister for tegning af ejerskifteforsikring, da disse kan variere.
Ejerskifteforsikringen dækker typisk i op til 10 år efter overtagelsesdatoen. Det giver køberen en lang periode med økonomisk sikkerhed og ro i sindet. Det er dog vigtigt at bemærke, at dækningen og varigheden kan variere mellem forskellige forsikringsselskaber, så det anbefales at undersøge de specifikke vilkår og betingelser, når forsikringen tegnes.
Traditionelt er det køberen, der betaler for ejerskifteforsikringen, da det er køberen, der ønsker sikkerhed mod skjulte fejl og mangler. Prisen for forsikringen kan dog forhandles som en del af handlen, og i nogle tilfælde vælger sælgeren at betale hele eller dele af præmien som en del af salgsaftalen for at gøre ejendommen mere attraktiv.
Find den bedste ejerskifteforsikring er ikke nødvendigvis en opgave, der er så nem at overkomme. Faktisk vil du hurtigt opdage, at det ikke er så ligetil. For inden du finder den bedste og måske endda også billigste, skal du og din eventuelle partner tage stilling til, om I ønsker en standard eller en udvidet ejerskifteforsikring.
En udvidet ejerskifteforsikring dækker forhold ved grunden samt ulovlige stik og kloakledninger. Derudover dækker den også ulovlige konstruktioner, hvilket dog kun gælder, hvis konstruktionen også var ulovlig dengang, boligen blev bygget. Derudover har du med en udvidet ejerskifteforsikring også mulighed for at tegne den i flere år end standarddækningen, som typisk gælder i 5 år ad gangen. Den udvidede vil typisk vare i 10, år og dermed er du dækket i længere tid.
Hvis du har det bedre med at finde den billigste ejerskifteforsikring først, inden du sætter dig ind i vilkårene, er der heldigvis rigtig gode muligheder for dette. Et er naturligvis at du kan skrive til de enkelte forsikringsselskaber, ligesom du kan bruge en sammenligningsportal, der giver dig mulighed for at finde frem til, hvilke selskaber der tilbyder de bedste priser.
Den billigste forsikring kan sagtens være den bedste. Så hvis du gerne vil vide, om vores ejerskifteforsikring bedst i test også er blandt de billigste, er det bare med at kaste dig ud i det. Det kan kun komme til at spare dig for en masse penge.
Overvejer du at købe et sommerhus, kan du også få en ejerskifteforsikring til det. Heller ikke her er det et krav, at du skal tegne den. Men som ved et boligkøb kan det give dig en ekstra økonomisk tryghed, hvis du opdager skjulte skader, som hverken du eller andre opdagede, inden du købte det.
Der gælder nøjagtig de samme forhold som ved en ejerskifteforsikring til en almindelig bolig. Har du derfor allerede en i forvejen, ved du, hvad du skal være opmærksom på, og hvad der dækker dig bedst muligt.
Inden du tegner en ejerskifteforsikring på dit sommerhus, kan det derfor være en god ide at få en håndværker og anden specialist til at gennemgå alle kroger og hjørner af sommerhuset. På denne måde sikrer du dig, at der ikke dukker noget ubehageligt op, som ejerskifteforsikringen måske ikke kan dække.
Ønsker du at benytte vores ejerforsikring bedst i test, tegner de også ejerskifteforsikringer på sommerhuse.
Ja, ejerskifteforsikringer dækker ofte skjulte fejl, der ikke var nævnt i tilstandsrapporten, og som var til stede på overtagelsestidspunktet. Dækningsperioden afhænger dog af den specifikke forsikring og varierer normalt fra 5 til 10 år. Det er vigtigt at anmelde fejlen til forsikringsselskabet så hurtigt som muligt, når den opdages.
Hvis sælger vælger ikke at tilbyde en ejerskifteforsikring, kan de stadig være ansvarlige for skjulte fejl og mangler i op til 10 år efter boligsalget. I mange tilfælde vil sælger dog forsøge at undgå denne situation ved at tilbyde en ejerskifteforsikring, hvilket fritager dem for dette ansvar.
Ejerskifteforsikringer dækker normalt fejl og mangler, som var til stede på overtagelsestidspunktet, men det kan være svært at få dækning for skader, der skyldes dårligt udført håndværk fra tidligere renoveringer. Nogle forsikringsselskaber vil dække visse fejl, hvis de tydeligt skyldes skjulte mangler, mens andre afviser sådanne krav, hvis de betragter dem som en følge af dårligt håndværk.
Ja, nogle ejerskifteforsikringer dækker ulovlige installationer af el og VVS, hvis disse installationer ikke var nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten ved købstidspunktet. Det er dog vigtigt at gennemgå forsikringsvilkårene nøje, da dækning for ulovlige installationer kan variere mellem forsikringsselskaberne.
Ja, i mange tilfælde kan du vælge at tilkøbe ekstra dækning ud over den obligatoriske basisdækning. Ekstra dækninger kan omfatte beskyttelse mod fejl i boligens fundament, skader fra skimmelsvamp, eller mangler ved tagkonstruktioner. Det er en god idé at vurdere, hvilke risici der er mest relevante for din bolig, og derefter justere forsikringen efter dine behov.
De fleste ejerskifteforsikringer dækker ikke skader fra radon eller asbest direkte. Radon og asbest anses normalt som sundhedsrisici snarere end byggefejl. Hvis du er bekymret for disse risici, kan det være nødvendigt at tegne en separat forsikring eller overveje forebyggende målinger og tests, inden du køber boligen.
Nogle ejerskifteforsikringer kan dække fejl og mangler ved udendørsinstallationer som swimmingpools, drivhuse, carporte eller andre fritstående bygninger. Dette afhænger dog af forsikringsbetingelserne og typen af ejerskifteforsikring. Det er vigtigt at undersøge, om sådanne strukturer er dækket i forsikringspolicen.
Hvis du og forsikringsselskabet ikke kan nå til enighed om dækning af en skade, har du mulighed for at indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring. Før du gør det, bør du dog forsøge at løse tvisten gennem dialog og eventuelt søge juridisk rådgivning for at få en professionel vurdering af sagen.
En gyldig ejerskifteforsikring kan gøre en bolig mere attraktiv for købere, da den giver en vis beskyttelse mod uforudsete fejl og mangler. Det kan også signalere, at sælger er villig til at stå inde for boligens tilstand. Dette kan potentielt påvirke ejendomsvurderingen positivt, selvom det sjældent har en direkte indvirkning på salgsprisen.
Nogle ejerskifteforsikringer tilbyder mulighed for refusion af den resterende præmie, hvis du sælger huset, inden forsikringen udløber. Det er dog ikke alle forsikringsselskaber, der har denne mulighed, så du bør undersøge, om det er relevant for din forsikring, før du planlægger salget.
Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.