El-løbehjulene har taget Danmark med storm. Både børn og voksne benytter sig af de smarte løbehjul, som nemt kan transportere en fra A til B. Overvejer du derfor også et el løbehjul? Eller overvejer du at købe et til dit barn? Der findes efterhånden et hav af forskellige el løbehjul på markedet. Derfor kan vi godt forstå, hvis du leder efter en guide som denne til at finde frem til, hvilket el løbehjul du bør købe.

I testen her guider vi dig igennem syv forskellige el løbehjul og forsøger så vidt muligt at give dig et indblik i, hvad det er, der gør, at de el løbehjul vi har fundet, er de bedste. Det håber vi, gør dig i stand til at tage det rigtige valg – uanset om du skal købe et til dig selv eller en anden.

Vi har testet følgende el løbehjul:

  • MCU-Sport Lovligt El-løbehjul – 350 W 36V 18AH
  • Denver – El Løbehjul – 20 km/t – 300W – Sort
  • Smarthlon – El Løbehjul til voksne – Blå
  • My Hood – El-Løbehjul GLX – Trafik godkendt
  • Denver – El Løbehjul til børn – 4-6 km/t – 100W – Hvid
  • Fiat 500 F85 licens EL-løbehjul 350W
  • Megawheels – Elektrisk løbehjul

Alle løbehjulene er af god kvalitet men fås i forskellige prisklasser, så der er noget for enhver pengepung og ethvert behov.

MCU-Sport Lovligt EL-Løbehjul – 350W 36V 10AH – Bedst i test

mcu sport lovligt el løbehjul 350w 36v 18ah

Hvis du er på udkig efter det bedste el løbehjul, er denne model fra MCU-Sport et rigtig godt bud på det. For med en kraftig 36V og 350W motor og litium-batteri, kan løbehjulet køre stærkt. Det kan køre helt op til 20 km/t, som er maksimum i forhold til dansk lovgivning. Fordi motoren er så kraftig, som den er, kan både børn og voksne gøre brug af den, da den nemt kan klare stigninger samt høj personvægt. Hvis børn skal bruge den, skal det dog være under opsyn og ikke på offentlige områder, da det ikke er tilladt børn under 15 at køre så stærkt på løbehjul.

Rækkevidden er desuden 48 kilometer, hvilket er den primære grund til, at den er bedst i test. Det er svært at finde andre modeller, der kan køre så langt på en opladning!

Sikkerheden er i orden

Det smarte ved dette løbehjul er, at man heller ikke skal tænke yderligere over sikkerhed, da den både har monteret godkendte reflekser på begge sider samt for og bagtil. Derudover er der også godkendte LED-lys både for og bag, så bilister kan se dig eller dit barn, når mørket falder på.

Sæde kan tilkøbes

Den har selvfølgelig også speeder, horn, display og en bagbremse. Der hører ikke et sæde med til den. Dog kan det tilkøbes. Her skal du bare være opmærksom på, at det så ikke er lovligt at køre med på offentlig vej.

Yderligere specifikationer:

  • Aluminium stel
  • Max personvægt: 120 kg
  • Kan foldes sammen
  • Batteriets rækkevidde: 48 km
  • Opladetid: 5-8 timer

Denver – El Løbehjul – 20 km/t – 300W – Sort

denver el løbehjul 20 km 300w

Med et Denver el løbehjul får du et produkt, der er billigere, men som stadig giver dig eller dit barn mulighed for at komme hurtigt fra A til B. Den har nemlig en topfart på 20 km/t. Det er derfor også et lovligt løbehjul, da den holder sig inden for den maksimale topfart, der er bestemt ved lov.

Med en 300W motor kan den godt holde til en almindelig voksenvægt, da kapaciteten er 100 kg. Er den derfor tiltænkt dit teenagebarn over 15, bliver der ingen problemer med at bestige den lokale bakke.

Smart display

Med til Denver løbehjulet hører også et smart display, der viser alt lige fra fart, distance, batteriets status samt gear. Det gør det nemt at styre løbehjulet, mens man kører. Der er naturligvis også påkrævet sikkerhed med både reflekser og lys både foran og bagved, så du enten selv eller dit barn trygt kan bevæge sig ud i trafikken.

Lavere rækkevidde

Skal det bruges til og fra arbejde eller til og fra den lokale skole er dette løbehjul ganske udmærket. Den har en rækkevidde på 12 kilometer og er derfor i den lave ende. Dog er der ikke noget at sige til det prisen taget i betragtning.

Da batteriet ikke har en længere rækkevidde, tager det også kun 2-3 timer at lade det op.

Yderligere specifikationer:

  • Ringeklokke på styret
  • Vægt: 8,9 kg.
  • Kan foldes sammen
  • Aluminium stel og gummi håndtag + hjul

My Hood – El-løbehjul GLX – Trafikgodkendt

my hood el løbehjul glx

Med et el løbehjul fra My Hood kommer man hurtigt omkring. Dette el-løbehjul er dog også mest beregnet til den voksne kategori. Den har en tophastighed på de godkendte 20 km/t og kan derfor både bruges til at komme til og fra arbejde samt frem og tilbage mellem vennerne.

Den er med i vores el løbehjul test, da den er produceret i en ret stærk aluminiumskvalitet og desuden også har et ret smart og stilrent design. Som ved mange andre løbehjul hører der også et digitalt display med, som både gør det muligt at holde øje med farten samt batteriets status.

Kulfri motor

Noget ret særligt vi fandt ud af i vores test af det bedste el løbehjul var, at den er udstyret med en kulfri motor. Det betyder, at man får en hurtig og trinløs acceleration. Det er særligt noget, man bliver glad for, når der skal køres længere distancer. Den har desuden også en elektromagnetisk forbremse, der gør det let at regulere farten i meget trafikerede omgivelser.

Yderligere specifikationer:

  • Rækkevidde: 20 km
  • Cruise control
  • 2 gear
  • Ladetid: 3-4 timer
  • Foldbart

Denver – El Løbehjul til børn – 4-6 km/t – 100W – Hvid

denver el løbehjul til børn 4-6 kmt 100w

Denver er gode til at lave el-løbehjul og derfor har vi testet endnu et i vores guide om de bedste el løbehjul. Modsat mange af de andre i testen her er dette SCK5300 løbehjul beregnet til børn. Det er så godt designet og i så god en kvalitet, at langt de fleste børn vil synes, at dette Denver el løbehjul er for fedt.

Det er lavet sådan, at det fungerer som et helt almindeligt løbehjul, som man normalt kender det. Når barnet når en hastighed på 4-6 km/t, går det over og fungerer som et el-løbehjul i stedet. Det gør det, da det herefter er muligt at træde på boost-knappen, som giver en konstant fart takket være el.

Da det er beregnet til børn, har det en rækkevidde på 6 kilometer på en ladning.

Smart i designet

Denver har virkelig tænkt over designet med dette el-løbehjul, da det fås i en flot azurblå farve. Dermed er det både pige- og drengevenligt og ser bare generelt meget sejt ud.

Den kan klare en vægt på 50 kilo og har både justerbart styr og fodbremse. Den kan også foldes sammen, så den kan være i bilen, når turen går sydpå eller på camping.

Yderligere specifikationer:

  • Lavet af aluminium og plastik
  • Ladetid: 2 – 2,5 timer
  • Power: 100W

Megawheels – Elektrisk løbehjul

megawheels elektrisk løbehjul

Med et el-løbehjul fra Megawheels kan man ret hurtigt komme frem og tilbage. Den har en topfart på 20 km/t, er lavet i solidt aluminium og har en elektrisk håndbremse, som gør det nemt at navigere i trafikken.

Styret kan desuden også højdejusteres, hvis det er nødvendigt efter levering, ligesom de komfortable håndtag giver et rigtig godt greb om styret. Det er nødvendigt for at kunne være sikker i trafikken.

Kun til voksne

Det er meget vigtigt at bemærke, at modellen her er et el løbehjul til voksne. Den må efter loven derfor ikke køres af personer under 15 år, medmindre de er under opsyn af en myndig person.

Der er tænkt på alt det lovpligtige, da den også kommer med en indbygget baglygte. Dog skal der tilkøbes en forlygte, da dette ikke følger med i købet. I vores bedste el løbehjul test fandt vi også ud af, at man lige skal være lidt ekstra tålmodig, da det tager nogle sekunder for det at tænde.

Alt i alt et rigtig fint løbehjul til prisen.

Smarthlon – El Løbehjul til voksne – Blå

smarthlon elektrisk løbehjul til voksne

El-løbehjulet her fra Smarthlon er kun beregnet til voksne men kan dog både bruges til transport såvel som til leg, hvis man gerne vil det. Løbehjulet er fremstillet til at kunne køre 25 km/t. Dog skal du være opmærksom på, at el løbehjul i Danmark kun er beregnet til at måtte køre 20 km/t. Det er man derfor nødt til at være meget opmærksom på, så snart man bevæger sig ud i trafikken.

To gear

I vores el løbehjul test fandt vi frem til, at det er ret nemt at skifte gear og holde en bestemt fart. Den er nemlig fremstillet således, at den har to gear-intervaller. 1. gear giver således mulighed for at køre mellem 0-18 km/t, mens 2. gear giver mulighed for at køre 18-25 km/t.

Vi fandt dog også hurtigt ud af, at det er bedst at køre i 1. gear, hvis man gerne vil have rækkevidden til at være længst muligt. Gearene skiftes nemt ved et hurtigt tryk på on/off-knappen.

Fra 16 år og opefter

Med en tophastighed på 25 km/t er løbehjulet beregnet til den voksne kategori og dermed fra 16 år og opefter. Det vil være for farligt at sende et barn ud i trafikken på et løbehjul, der kan køre hurtigere end det må.

Da den er beregnet til den voksne kategori, er kapaciteten også høj. Der er derfor ingen problemer med høj vægt eller stigninger i landskabet.

Yderligere specifikationer:

  • Farve: Blå
  • Rækkevidde: 15 km
  • Med digitalt speedometer
  • Ladetid: 3 timer
  • Indbygget forlygte

Fiat 500 F85 El-løbehjul 350 W

fiat 500 585 lciens el løbehjul 350w

Det bedste el løbehjul for dig kunne meget vel være denne Fiat 500 F85 El-løbehjul. Det er det, da det er et løbehjul fremstillet i virkelig god kvalitet. Med dette løbehjul viser Fiat, at de også kan meget mere end at lave biler. Løbehjulet her er også lavet på licens af Fiat fabrikken – og det kan ses både i designet og kvaliteten, hvor der ikke er en finger at sætte på det.

Prisen er også noget højere end andre løbehjul, hvilket dog giver god mening i forhold til kvaliteten.

Der er tænkt på det hele

Med et kraftigt batteri på 7,5Ah og en børsteløs motor på 350W kan Fiat 500 klare en belastning på 140 kg. Den kan desuden køre 25 kilometer i timen (husk, at kun 20 km/t er tilladt) og leveres med et LCD-display, der viser hastighed, afstand, gear og batteri.

Den leveres naturligvis også med både for- og baglygte og en støttefod. Trods alle gadgets og mulighederne vejer den kun 13,8 kilo. Det gør den nem at have med rundt på arbejde, på ferien eller hvor end du gerne vil have den med dig.

Yderligere specifikationer:

  • Ladetid: 3-4 timer
  • Rækkevidde: 20 km
  • Elektronisk bremse og skivebremse

Hvad er et elektrisk løbehjul?

Da el-løbehjulet først kom frem i butikkerne i Danmark, blev det med et snuptag til et af de mest købte elektriske legetøj/køretøjer hos børn og voksne. For det der gør det til noget sejere og sjovere end et almindeligt løbehjul er netop, at det kan køre selv. Det gør det til en stor fornøjelse at bruge det – og så er det ikke lige så hårdt.

Et elektrisk løbehjul kommer derfor med et batteri, der gør det muligt at køre helt op til 20 km/t og med en vis rækkevidde. Det er en gammel opfindelse fra 80’erne, men er først nu blevet populært.

Det findes utrolig mange forskellige måder og transportere sig selv rundt nu om dage, hvad end du leder efter en elcykel, elektrisk skateboard eller et segboard, så er der et stort udvalg.

Hvordan vælger man det bedste el løbehjul?

Selvom det giver rigtig god mening at købe det el-løbehjul, som vi finder bedst i test her i guiden, så er der alligevel nogle ting, som du bør overveje, inden du køber det. For selvom det måske er smart og kommer med mange funktioner, skal det også passe til dine behov.bedste elektriske løbehjul

Overvej størrelsen nøje

Inden du køber det bedste el løbehjul, er det vigtigt, at du overvejer størrelsen af det. For det skal nemlig kunne understøtte din vægt. Ellers holder det ikke længe. Derudover er det også godt at være opmærksom på, at det ikke er for tungt og for stort, hvilket du kan se nærmere om i specifikationerne.

Du skal gerne helt uden besvær kunne tage løbehjulet med dig op ad trapperne eller have det under armen på steder, hvor du måske ikke kan køre med det. Jo nemmere og mere komfortabelt det bliver at håndtere løbehjulet, jo bedre.

Vil du have et el løbehjul med sæde eller ej?

Hvis ikke du vidste det, så kan du faktisk vælge mellem to forskellige slags elektriske løbehjul. Nemlig et uden og et med et sæde. Det betyder, at du med sidstnævnte faktisk sidder ned, mens du bruger det. Dette er meget vigtigt at overveje og sætte op imod dine behov, og hvad du skal bruge det til, da du ikke må anvende et el løbehjul med sæde i trafikken. Det er simpelthen ikke lovligt at køre med. Så, skal du bruge det til at komme på arbejde, er det naturligvis ikke en god ide med et sæde.

Tjek om batteriet er godt nok

Som med mange andre elektroniske ting, er det vigtigt, at du tjekker op på, hvordan batteriet er, og hvor længe det kan holde. Vores bedste el løbehjul i testen her har meget forskellig kapacitet. Sørg derfor for at tjekke op på, om det enkelte batteri er godt nok til det, du skal bruge det til. Vores bedst i test kan f.eks. køre 48 km på en ladning, mens en af de andre længere nede i testen kun kan køre 12 km på en ladning.

Det er også nødvendigt, at batteriet generelt har en lang levetid, da det giver dig færre udgifter til nye batterier. De vil altid blive slidte over tid – men der er forskel på, hvor lang tid det tager.

Overvej hastigheden

Det er ikke helt irrelevant at overveje, hvor hurtigt dit kommende el løbehjul skal kunne køre. Mange af dem i vores el løbehjul test kan køre helt op til 25 km/t. Dog skal du huske, at 20 km/t er nok, da du ifølge dansk lovgivning ikke må køre hurtigere på de danske cykelstier. Det er derfor ikke nødvendigt at gå efter en, der kan køre 25 km/t, medmindre den kommer med nogle features, som gør den nemmere og bedre at køre på.

El løbehjul pris: Hvad koster det normalt?

Det er meget forskelligt, hvad et el løbehjul koster i dag. Der er stor forskel på prisen, da det er forskelligt, hvor kraftig en motor løbehjulene kommer med, hvilke features de har, samt hvor store de er. Når du kigger dig igennem vores guide med de bedste el løbehjul, vil du også kunne se, at der er stor forskel på prisen. Men det hænger hver gang sammen med, hvor langt de kan køre på en opladning, hvordan designet er, kvaliteten af batteriet, hvor kraftig motoren er med flere.

Du kan derfor sagtens få et el løbehjul til voksne fra 1.500 kroner og opefter. De er derfor ikke særligt dyre. Det kan dog ofte godt betale sig at købe et i en dyrere prisklasse, da batteriet ofte her holder lidt længere og derfor ikke skal skiftes så ofte. Det gælder i hvert fald for vores bedst i test.

Så lad endelig ikke prisen definere, hvilket el løbehjul du gerne skal have med dig hjem. Der er nemlig så mange andre faktorer, der afgør hvorfor du skal vælge det ene el løbehjul frem for det andet.

Kan man få et el løbehul på tilbud?

Det er ved at være noget tid siden, at samtlige butikker rundt om i landet fik de første el løbehjul på hylderne. Derfor er det nu muligt at få et el løbehjul til rigtig gode penge. Mange butikker fører rigtig gode tilbud særligt om sommeren, hvor folk gerne vil ud og have en anden mulighed end bilen til og fra arbejde.

Vil du derfor gerne have et el løbehjul på tilbud, der er så billigt som muligt, er det bare med at undersøge priserne på dem, vi har nævnt her i testen. Klikker du dig videre fra flere af dem kan du faktisk også være heldig, at forhandleren har dem på tilbud.

Et billigt el løbehjul gør det i hvert fald meget sjovere! Husk dog på at pris og kvalitet typisk hænger sammen på dette område. Så du får typisk lidt mere ved at give det ekstra. Men det er naturligvis helt op til dig!

Hvad er forskellen på et el løbehjul til voksne og et el løbehjul til børn?

At køre på et løbehjul er sjovt for både børn og vokse. Men det er også et smart transportmiddel. Dermed er de nye el løbehjul for alle aldersgrupper. Det man dog skal være opmærksom er, at løbehjulene er forskellige alt afhængigt af, hvilken målgruppe de er til.

Den største forskel på et el løbehjul til voksne og et el løbehjul til børn er størrelsen, samt hvor hurtigt den kan køre. For når det gælder et til børn, som er fra 15 år og ned, kan det ikke køre meget mere end 4-6 km/t alene af hensyn til sikkerheden. Børn i denne alder kan ikke på samme måde administrere hastighed og har heller ikke samme forståelse for trafikken. Derfor kan et el løbehjul til denne aldersgruppe ikke køre hurtigere.

Topfarten hos et el-løbehjul til voksne er derimod 20 km/t. Dermed kan det bruges som transportmiddel, hvis ikke der er langt til studie, skole eller arbejde. For at kunne køre så stærkt er der også i løbehjul til voksne medregnet faktorer som vægt og rækkevidde. De er derfor meget anderledes end ved dem til børn og har dermed også en noget kraftigere motor. Finder du derfor et el løbehjul med 350W eller derover, er den kun beregnet til voksne.

Når alt dette er sagt, er det vigtigt at huske på vælge et el løbehjul, der passer til ens behov. Det samme gælder for ens børn. De skal være klar til at kunne administrere det.

Hvad er reglerne omkring et el løbehjul til voksne?

For at sikre sig at det ikke løber helt løbsk med løbehjulene i trafikken, er der lavet nogle regler omkring, hvad man må og ikke må i trafikken. Det er derfor en god ide, at du sætter dig ind i det, inden du køber et, så du ved, hvad det er, du går ind til.

Regler for elektriske løbehjul er:

  • Man skal være 15 år gammel.
  • Er man under 15, skal en voksen kontrollere barnets kørsel.
  • Der gælder de samme regler for el løbehjul som for cyklister.
  • Der må ikke køres på gangstier, fortove og fodgængerovergange.
  • Der skal gives tegn ved stop, og når der skal drejes (som på en cykel).
  • Der må kun være én på løbehjulet.
  • Løbehjulet skal have lygter, der er tændt døgnet rundt.
  • Promillegrænsen er 0,5.

Så længe du overholder disse regler og generelt opfører dig i trafikken, som du ville på en cykel eller elcykel, så skal det nok gå godt. Det er farligt, hvis ikke du overholder reglerne, da det kan gå udover bilister og fodgængere. Vær derfor meget opmærksom på at orientere dig.

Køb el løbehjul i dag

Har du sparet op, og kan du nærmest ikke vente med at prøve at køre med det? Så er det bare i gang med at tjekke de forskellige el løbehjul ud, som vi har testet her i guiden. Vi har været meget nøjsomme i vores valg af el løbehjul og valgt dem ud fra kvalitet, og at man får noget godt til prisen.

Du kan derfor trygt købe det bedste el løbehjul i vores test, ligesom du også helt trygt kan købe en af de andre, hvis det stemmer bedre overens med dit behov. Vi har testet el løbehjul i forskellige prisklasser, så du uanset budget kan komme til at eje et rigtig godt el løbehjul. Det er sjovt at komme ud og køre på et løbehjul og er en helt anden oplevelse sammenlignet med at cykle eller rulle på rulleskøjter.

Har du derfor ikke prøvet at køre på et el løbehjul før, er det bare med at kaste dig ud i det. Mange af forhandlerne af el-løbehjulene her på siden, besvarer gerne spørgsmål hvis du ligger inde med nogle. De sender som ofte også løbehjulet allerede på dagen eller dagen efter, du har bestilt det, så du hurtigst muligt kan komme ud og have det sjovt.

Dermed finder du hurtigt ud af, om det er noget for dig eller endnu bedre: om du skal flere flere el-løbehjul, så du ikke behøver vente på, at batteriet er fuldt opladt! Vi er ret sikre på, at der med vores el-løbehjul i denne test venter dig en masse sjov og ballade.