Danmark er en cykelnation. Vi cykler som en gal, uanset om vi bor i by eller på land. Flere af os er endda også begyndt at bruge cyklen som vores primære transportkilde. Det sætter dog nogle krav til cyklen, da det skal være nemt og komfortabelt at cykle til og fra arbejde, til supermarkedet eller til og fra skole. Det er netop det, en elcykel kan. For selvom det blæser som en gal, eller det regner, kommer man relativt hurtigt til og fra sit hjem på en elcykel.

Det er dog ikke alle elcykler, der er lige gode, eller som egner sig til at være den primære transportkilde. Ganske enkelt fordi batteriet ikke er godt nok. Det er ærgerligt at bruge en masse penge på og for at undgå det, har vi derfor lavet en elcykel test, så du kan styre direkte udenom de ”dårlige” elcykler.

For at finde frem til de absolut bedste elcykler, der er på markedet lige nu, har vi gennemgået et væld af tests samt set nærmere på brugeranmeldelser for de elcykler, som er bedst på markedet lige nu. Det har været et stort arbejde, men resultatet er, at vi kun har de absolut bedste elcykler præsenteret i testen her.

Gazelle Orange C8 HMS herremodel (elcykel bedst i test)

Gazelle Orange C8 HMS herre

Gazelle er en producent, der er meget anerkendt for sine elcykler. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at de løber med titlen som testvinder i vores elcykel test. For køber du modellen her, får du en topmoderne elcykel, der har det nyeste inden for udstyr.

Det er en cykel, der er blevet testvinder hos mange uvildige testmagasiner, hvoraf tænk.dk er en af dem. De kårede nemlig cyklen her som elcykel bedst i test tilbage i juli 2019. Det er en elcykel, der er designet til mænd (men kan selvfølgelig også bruges af kvinder – den findes også i damemodel), og er udstyret med en ret stærk centermotor, som assisterer dig alt efter, hvor meget du træder i pedalerne.

Det smarte ved den er, at den kan købes med to forskellige batterier. Det ene medfølger i prisen. Derudover har den elektroniske indvendige gear. Det er desuden en ret pæn og lækker cykel, når det kommer til designet.

Med modellen her fra Gazelle får man rigtig meget cykel for pengene, som holder længe og gør det til en leg at komme over bakkerne eller suse afsted selv i modvind.

Motor

For at komme med lidt yderligere specifikationer, er elcyklen her udstyret med Shimano STEPS E-6100 motor, der er meget stærk og holdbar. Men den er også en letvægter, som straks går i gang, når du træder i pedalerne. Den hjælper dig ikke kun, når du cykler, men har også gå-assistance og hjælper dig således med at trække cyklen op til 6 kilometer i timen.

Batteri

Batteriet, der er et 416 Wh/11,6 Ah batteri, er klassificeret som et rigtig godt batteri og har en rækkevidde på op til 85 kilometer ved normal kørsel. Kører du dog mere økonomisk, hjælper den dig med ekstra kraft ved helt op til 125 kilometer. Der er derfor til en del cykelture på en fuld opladning.

Med til cyklen følger der både for- og baglygter, støtteben og hydraulisk for- og bagbremse.

Gazelle Paris C7 HMB Dame 7g 2021 elcykel test

Gazelle Paris C7 HMB Dame 7g 2020

Gazelle Paris C7 HMB dame elcykel er en cykel i en rigtig god kvalitet, hvor der er fokus på motorkraft, komfort og brugervenlighed. Det er en hollandsk elcykel, som gør det rigtig godt, da den har en komfortabel kørestilling med god kontrol og ikke mindst overblik i trafikken. Den er behagelig at sidde på, da den både har affjedring i sadelstang og forgaffel, ligesom håndtagene også er ergonomisk udformet. Det er derfor en ren fornøjelse at sidde på denne cykel.

Modellen er desuden udstyret med fodbremse, hydrauliske håndbremser og 7 gear. Når det kommer til bagagebæreren, er den kompatibel med MIK-systemet. Det betyder, at både tasker og kurve fra samme system nemt kan klikkes på – så kan der også handles med denne cykel.

Motor

Når det kommer til motoren, har den en let og støjsvag Bosch Active Line 3.0 elmotor. Den er indbygget i stellet og batteriet ligger lige under bagagebæreren. Den er derfor nem at komme til, når den skal oplades. Den har desuden 4 indstillinger for hjælp, som kan assistere op til 25 kilometer. Skal du trække cyklen, og er der en del tasker på den, kan den også hjælpe dig her, da den har gå-assistent.

Når du køber cyklen, kan du vælge mellem 3 batteristørrelser, hvoraf det største har en rækkevidde på op til 180 kilometer i timen. Hvor langt den reelt set kan hjælpe dig, kommer an på vægt, bakker, temperatur, vind og den kraft, du selv lægger i, når du træder i pedalerne.

Det er dog alt i alt en rigtig god elcykel.

Mustang Classic Electric elcykel test

Mustang Classic Electric elcykel

Modellen her er noget for dig, hvis du helst ikke vil give alt for meget for en elcykel, men samtidig gerne hjælpes lidt på vej på cykelstien. For den er virkelig billig og kan fås for stort set det samme som en almindelig og god cykel uden motor.

Det betyder dog ikke, at du er nødt til at gå på kompromis med noget som helst, da Classic Electric fra Mustang har en stærk forhjulsmotor på 250W og et kraftigt 36V batteri på 9Ah. Du kan derfor stadig selv helt bestemme, hvor meget kraft du gerne vil have. Den har fem assistanceniveauer, du kan vælge mellem samt et enkelt gear, der er meget nemt at betjene.

Der er naturligvis også et display, som gør det muligt for dig at se status på batteriet og det assistanceniveau, du har valgt.

Dejlig at sidde på

Noget af det vigtigste ved en cykel er, at den er behagelig at sidde på. Det er Mustang Classic Electric elcykel, da den har en meget blød sadel og ergonomiske håndtag, så du selv på længere cykelture ikke får ondt bagtil eller kommer til at sidde ubehageligt.

Den er i et flot og simpelt design med et integreret batteri i stellet. Den er derfor rigtig fin.

Nem at oplade

Ligesom ved mange andre af Mustangs modeller er batteriet i denne model også låst sikkert fast men meget nemt at afmontere med en nøgle. Du kan derfor nemt tage batteriet med indenfor til opladning, som desuden også kun tager 4-6 timer. Den har en rækkevidde på op til 40 kilometer i timen på en fuld opladning.

E Fly elcykel VIA Centermotor test

E-Fly VIA Centermotor Dame Iris Grå

Sidst i vores elcykel test har vi en model fra den danske producent, E-Fly. Det er en moderne cykel i et nordisk design og er faktisk en af de mest strømlinede cykler på markedet lige nu. Det er en absolut perfekt pendlercykel til både by og land.

Modellen her er en sporty city model af den klassiske E-Fly model og har derfor mere fokus på et dynamisk steldesign og en mere sporty kørestilling, som hjælper dig med at komme fremad i trafikken.

Batteri med lang rækkevidde

Det er en af de absolut mest langtrækkende batterier, der er på cyklen, da den kan hjælpe dig op ad bakker og frem på landevejen over hele 110 kilometer. Derudover har den også hydrauliske skivebremser på forhjulet og fodbremse, så du altid kan bremse, når det er nødvendigt.

Der mangler intet på denne cykel, da den også har Shimano Nexus gear med drejegreb, punkteringsbeskyttede dæk, robust bagagebærer og praktisk AVS-beslag til kurve, så de nemt kan spændes på.

Cyklen her er derfor dansk kvalitet, når det er allerbedst. Du går bestemt ikke galt i byen med denne model.

Mustang August Electric elcykel test

Mustang August Electric elcykel med 7 gear

Vil du gerne have en elcykel, men vil du gerne starte med en lidt billigere model, kan du roligt starte ud med Mustang August Electric elcykel. For den har en meget stærk forhjulsmotor på hele 250 W og et kraftigt 36V batteri på 11,6 Ah. Hvor meget motorassistance, du gerne vil have, når du cykler, er naturligvis noget, du helt selv bestemmer.

Den kommer med et smart baggrundsbelyst display, der giver dig et godt overblik over din fart, hvor langt og hvor længe du har kørt, samt en status over batteriet.

Elcykel med 7 gear

Det skønne ved denne elcykel er, at den har hele 7 gear. Det gør det noget nemmere at komme op over bakkerne eller give den godt med gas, når det går lidt mere ned ad bakke. Batteriet er desuden integreret i stellet og overordnet set har cyklen et udseende, der matcher de andre på cykelstien.

Men ikke nok med det har cyklen også en blød sadel og et ergonomisk greb med cognacfarvet læderlook, bagagestropper og indfarvet frontlad. Den er derfor også meget praktisk at bruge samtidig med, at den ser ret lækker ud.

Vil du gerne skifte ladet ud med en kurv, kan du montere en forkurv med quick release.

Kort opladning

Batteriet tager 4-6 timer om at lade fuldt op. Det er låst sikkert fast i stellet, men er nemt at afmontere med en nøgle. Batteriet kan derfor oplades indenfor. Det har desuden en rækkevidde på op til 50 kilometer pr. opladning.

E-Fly Nova III elcykel test

E-Fly Nova III 26 Hjul Rød 47cm

E-Fly er endnu en producent, der gør det rigtig godt, når det kommer til elcykler. Særligt er deres Nova III damecykel, som modellen her er, kvalitet når det er bedst. For med modellen her får du en meget flot og elegant elcykel. Denne er i en damemodel og kommer i en rigtig flot farve.

Det er en elcykel, der prismæssigt lægger sig meget op og ned ad de øvrige, der er på markedet. Det er dog en lidt billigere model sammenlignet med nogle af de andre, vi har med i testen her. Du får derfor rigtig meget elcykel for pengene – og netop derfor kunne vi heller ikke modstå at tage den med her i vores elcykel test.

Motoren og batteriet er integreret, og gør det faktisk meget svært at se, at du kommer flyvende på en elcykel, når du cykler på cykelstien. Cyklen er desuden forsynet med en frontmotor, der betyder, at du selv skal lægge lidt flere kræfter i, end hvis cyklen var med en centermotor. Men vil du helst også gerne gøre det meste af arbejdet selv, er det ingen årsag med denne motor.

God til hverdagsbrug

Der er ingen tvivl om, at du med denne cykel får en ret lækker cykel til hverdagsbrug. Den giver dig nemlig det ekstra skub, du har brug for, når du skal pendle til og fra arbejde, skole eller dit hjem. Cyklens gode batteri kan række helt op til 60 kilometer alt efter, hvordan terrænet og vejret er. Støtten gives ved op til en hastighed på 25 kilometer i timen, hvilket er bestemt ved lov. Du kommer derfor ikke til at køre hurtigere, end hvad du kan styre.

Den er desuden med for- og baglygte, der får strøm fra batteriet.

Mustang Family 26″ unisex elladcykel – 7 gear

Mustang Family 26 unisex elladcykel

Elcykler er fantastiske for børnefamilier. Særligt i storbyerne, hvor man cykler rigtig meget til og fra skole og børnehave. Derfor var det ikke til at undgå at have denne familiecykel med øverst på skamlen. Det er en fantastisk elcykel, da der er plads til børn, tasker og indkøbsposer – og så er det ikke tungt at transportere takket være et stærkt batteri.

Nemt at transportere børn

Det er ikke nemt at komme frem med både tasker og børn i cyklen. Men fordi ladcyklen er lavet som en elcykel, får du en hjælpende hånd på cykelstien. Cyklen har en ret kraftig motor, som du kan slå fra med bare et enkelt klik. Overstiger din fart 25 km/t, eller stopper du selv med at træde i pedalerne, slår motoren helt selv fra. Det er smart, da du dermed hele tiden har kontrol over cyklen.

Som en ekstra feature har ladcyklen også baggrundsbelyst display med fartmåler og kilometertæller, så du altid har et overblik over, hvor hurtigt du kører – også på de mørke vintermorgener.

Elcykel med sikkerhed

Sikkerhed er ikke noget, du skal bekymre dig om, da Mustang Family er udviklet og designet med fokus på sikkerhed. Den overholder derfor alle EN-standarder. Den har også kraftige hydrauliske skivebremser, der sikrer en bremseevne, der er helt i top selv ved fuld last.

Der er plads til 4 børn på minimum 92 cm i højden og maksimum 116 cm i højden. Den har også fire 3-punktsseler, som er testet med et tryk helt op til 40 newton. Dine børn sidder derfor rigtig godt spændt fast i cyklen.

Kort opladningstid

En fuld opladning af batteriet tager 4-6 timer. Du kan forlænge batteriets levetid ved at oplade det mindst en gang om måneden, selv når du ikke bruger den. Den kører desuden op til 35 kilometer på en fuld opladning.

KAYZA e Tanana Dry 4 elcykel test

KAYZA e Tanana Dry 4 - El Cross m. 9 gear

KAYZA er ikke så kendt et mærke, og det er en skam, da deres elcykler er i en rigtig god kvalitet og gør det nemt for brugeren at komme fra A til B. Rigtig mange brugere er da også glade for elcyklerne herfra, hvorfor det ikke var til at komme udenom om producenten og modellen her i vores elcykel test.

Kan du godt lide lidt fart over feltet og forskelligt terræn, er cyklen her lavet til det. For det er en cross-cykel, som godt kan tåle lidt ekstra udfordringer. Du kan derfor forvente at få en smidig cykel med en kraftig el-motor, som hjælper dig, når det går lidt op ad, eller når vinden er for hård. Du vil med andre ord kunne fortsætte i timevis uden problemer.

God kvalitet

KAYZA har virkelig formået at skille sig ud fra mængden, da de udover designet af cyklen, som tillader lidt flere udfordringer end ellers, også har udviklet en cykel, der bestemt ikke fejler noget på kvaliteten.

Modellen her er matgrå med lyseblå skrift på frempinden og har også enkelte lyseblå detaljer for at fuldende det flotte og minimalistiske udtryk. Batteriet er også rigtig fint integreret i cyklen og er derfor ikke noget, man lægger mærke til. Design og funktionalitet går derfor virkelig op i en højere enhed med cyklen her.

Den har desuden også 9 gear og 28” hjul, som virkelig gør det nemt at komme fremad. Derudover har den 4 hjælpetrin alt efter, hvor meget fart du ønsker at have på. Elcyklen har desuden en ret smart gå-assistent, som hjælper dig med at trække op ad de hårde og stejle bakker.

Endeligt har cyklen en lav indstigning, så du som mand og kvinde nemt kan komme af og på cyklen og bare cykle derudaf.

Leder du efter en elladcykel?

Er du paa udkig efter en elektrisk elladcykel, kan du finde et stort udvalg af El-ladcykler i alle prisklasser og typer.

Hvad er en elcykel?

En elcykel er en helt almindelig cykel, der blot har fået påmonteret en hjælpemotor. Denne motor kan hjælpe dig med at skabe fremdrift, når du træder i cyklens pedaler. Det gør det nemmere at komme hurtigere frem fra A til B, ligesom det også gør det muligt at tilbagelægge større afstande på din cykel, end hvad du måske ellers ville have gjort. Derudover sikrer hjælpemotoren også, at du ikke behøver træde lige så hårdt i pedalerne, hvilket gør det noget nemmere og mere overkommeligt at cykle til arbejde eller skole. For den hjælper dig nemlig på vej, så snart du møder lidt modstand – hvilket du især gør, når det går op ad bakke, eller vinden blæser lige imod dig.

Elcyklen er faktisk så smart, at du sagtens kan tænke den som et billigt alternativ til bilen. For i og med at den er eldrevet, går det meget hurtigere og nemmere med at komme frem og tilbage. Det kræver selvfølgelig, at du har mod på det.

Hvordan fungerer en elcykel?

En elcykel er bygget op således, at den har en eldreven motor, der er placeret enten centralt, på forhjulet eller på baghjulet. Motoren bliver aktiveret, mens du træder i pedalerne. Alt efter hvor meget og hvor hårdt du træder i pedalerne, hjælper elmotoren dig med assistance. Det betyder, at du selv i modvind kan få en jævn og behagelig oplevelse på cyklen.

Udover motoren har elcyklen også et batteri, der typisk sidder på bagagebæreren eller som er indlejret i stellet på elcyklen. Batteriet gør det muligt for motoren at levere kraft til dig, da det er det, der leverer strømmen, når du træder i pedalerne. Batteriets størrelse varierer – jo større et batteri, jo længere en rækkevidde får du.

Slutteligt er der også et display, der sidder på dit styr. Uanset hvilken model du får, viser displayet altid tid, distance og resterende rækkevidde på batteriet. Men vælger du en dyrere model, kan du også få GPS og Bluetooth forbindelse til din smartphone.

Det er derfor ikke så svært at cykle på en elcykel, da det er fuldstændigt det samme. Forskellen ligger blot i, at du får lidt hjælp, når det bliver hårdt i modvind eller op ad bakke. Alle motorer stopper desuden automatisk, når din fart rammer 25 kilometer i timen, da det er blevet bestemt ved lov. Du skal derfor ikke være nervøs for, om cyklen render afsted med dig.

 

Er der nogle ulemper ved en elcykel?

Når man køber et nyt transportmiddel, er der naturligvis altid en eller anden hage ved det. Sådan er det selvfølgelig også med en elcykel. Men når bare du er bevidst om de små hager, der er ved den, får du det bedste grundlag for en god oplevelse med den.

Elcyklen er nemlig først og fremmest et fantastisk transportmiddel for pensionister og fritidscyklister, da batteriet kan hjælpe en med at cykle lange og dejlige distancer. Dog er der også nogle ulemper – disse er dog så små, at det er lige før, vi roder rundt i de små bagateller.

Den mest indlysende hage ved en elcykel er selvfølgelig, at den skal have noget strøm ind i mellem. Det tager et sted mellem 4-6 timer hver gang. Lader du ikke batteriet op, får du ikke den motorhjælp, som du forventer at få, når du køber cyklen. Det skal derfor gøres til en vane at tage batteriet med ind, når det er ved at være afladet. Men, et større problem er det nu ikke, da du blot kan oplade det, lige efter du kommer hjem og frem til, du går i seng. Så er det klar igen næste morgen, når du endnu engang skal ud i trafikken.

En anden hage ved en elcykel er, at den er ret tung sammenlignet med en almindelig cykel uden motor. Typisk ligger vægten et sted mellem 20 og 25 kilo, hvilket er relativt meget sammenlignet med normale cykler. Det kan derfor i starten føles ret tungt at skulle cykle. Batteriet og fremdriften hjælper dog på dette, og det er derfor også noget, du ret hurtigt vænner dig til.

Som du kan se, er det nogle ret små og næsten ligegyldige ulemper, der er ved en elcykel. Det er og bliver et godt og bæredygtigt alternativ til bilen, toget eller bussen, og er et transportmiddel, der er nemt at benytte. Du går derfor bestemt ikke galt i byen ved at købe en elcykel gennem vores elcykel test.

Det kan også være du vil fremstå lidt mere ung oh hip, så findes der mange andre elektriske transportmidler, du kan blandt andet se en oversigt her over de bedste segboards.

Hvad siger loven om elcykler?

I forbindelse med introduktionen af både el-løbehjul og elcykler, er der kommet nogle regler på området for så vidt muligt at undgå ulykker. De er blevet til for at gøre cykelstierne mere sikre og for at beskytte dig i trafikken, når du kører afsted på din elcykel.

Der er derfor følgende regler:

  • Motorerne må max have en effekt på 250W
  • Motoren må kun give effekt ved hastigheder op til max 25 km/t
  • Motoren må kun virke, når der bliver trådt i pedalerne

Disse regler er med til at sikre, at du ikke kører så stærkt, at du ikke har kontrol over din cykel. For det vil gøre dig til fare for andre cyklister i og med, at du ikke kan nå at styre udenom eller sætte farten ned.

For farten er da også noget, du skal vænne dig til, når du køber en elcykel. Det går noget hurtigere, og derfor skal du også være ekstra opmærksom. Både ældre, modne og yngre mennesker har væltet på deres elcykler, fordi de ikke kunne styre farten. Vær derfor forsigtig, når du bevæger dig ud i trafikken på din kommende elcykel.

Husk at passe på dit elcykelbatteri

Når du køber en elcykel, skal du være opmærksom på, at batteriet ikke holder evigt. Men du kan få det til at holde længere ved at passe godt på det. Som ved alle andre batterier er det meget følsomt over for vind og vejr samt for kulde. Det er nøjagtigt det samme som ved bilen, der også har svært ved at starte op en kold vintermorgen.

Det betyder derfor, at det er en god ide at tage batteriet med indenfor (eller cyklen), når efteråret og vinteren trænger sig på. For det beskytter batteriet og gør det i stand til at holde længere og yde bedst muligt i længst mulig tid.

Derudover bør du aldrig aflade dit batteri helt, da hyppig og kortvarig opladning er meget bedre på sigt for batteriet og dets holdbarhed. Det er også derfor, det er bedst at købe en ny elcykel som her fra vores elcykel test frem for en brugt, da det ikke er til at vide, hvordan standen på batteriet er. Et nyt batteri kan sagtens koste flere tusinde kroner, hvilket ikke gør det til nogen god forretning at købe det brugt.

Endeligt bør du tjekke garantien på batteriet og motoren samt overholde de serviceaftaler, du har på cyklen. Det sikrer, at problemer bliver opdaget i tide, og at du undgår at få et batteri, der dør efter kun ganske kort tid. Batteriet er trods alt det, der gør, at du får lidt ekstra hjælp op ad bakke – så behandl det godt, og du får en elcykel, du har stor glæde af i mange år fremover.

Vær opmærksom ved de helt billige elcykler

Vil du helst gerne starte dit nye cykeleventyr ud med en helt billig elcykel, som vi også har nævnt en enkelt af her i vores elcykel test, skal du være ekstra opmærksom. For de helt billige elcykler har desværre fået lidt ry for ikke at være særligt gode, da batterierne hurtigt dør ud og skal skiftes – og så er det altså ikke længere en billig elcykel, du har med at gøre.

Det er selvfølgelig ikke tilfældet ved den, vi har omtalt i testen her, men det er altid en god ide lige at snakke med forhandleren om det, så du er sikker på, at det du får, nu også er i en kvalitet, du kan være tilfreds med.

For de helt billige elcykler er det meget almindeligt, at batteriet kun holder et enkelt år. Køber du derfor en billig elcykel, skal du sørge for at få 2-3 års garanti på batteriet med i prisen. For så har de nemlig pligt til at skifte det, hvis du oplever nogle problemer med det inden for garantiperioden. Det kan i hvert fald hurtigt spare dig for en del kroner. Du skal derfor heller ikke være nervøs for at købe en billig model – du skal bare sikre dig lidt ekstra, så den også forbliver billig i den lange ende.

Køb en elcykel i dag

Når først du får en elcykel, kan du slet ikke lade cyklen stå stille derhjemme. For det er meget sjovere at cykle afsted ud i naturen eller til og fra arbejde, når man får et godt skub. Du kommer derfor ikke til at døje med ben, der er helt syret til eller en vejrtrækning, der er helt stakåndet. For det sikrer batteriet og motoren, at du slipper for.

I vores elcykel test har vi kun linket til de bedste, danske forhandlere på markedet. Du kan derfor også få god assistance, hvis du har nogle spørgsmål til modellerne eller ikke er sikker på, hvor stort et batteri du har brug for.

Uanset hvilken du vælger får du en elcykel bedst i test med dig hjem, da de alle scorer højt hos brugerne – og det kommer dit valg af elcykel helt sikkert også til hos dig.