Luftrenser Test 2024 → De 7 Bedste Luftrensere

Luftrenser

Der er ingen tvivl om, at vi, henover de seneste å, er blevet mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have et sundt indeklima. Det gælder både i forhold til sygdom og bakterier i luften, men også i forhold til at reducere risikoen for allergiske reaktioner eller sågar udvikling af astma.

Mens det naturligvis er umuligt at sikre, at luften er helt fri for bakterier, støv og så videre, så kan man gøre en indsats. En af de mest effektive og nemme måder at gribe det an på, er ved at investere i en luftrenser. Navnet er ganske sigende, det er nemlig en enhed, der renser luften for lige netop støvpartikler og lignende.

Der findes et væld af forskellige luftrensere, og det kan godt være ret kompliceret at finde hoved og hale i udvalget. Derfor har vi lavet denne luftrenser bedst i test artikel, hvor du finder de 9 bedste luftrensere. Disse præsenterer vi dig for i løbet af artiklen her, og vi har opdelt listen i kategorier, så du nemt kan navigere ned til den luftrenser, der bedst opfylder dine behov.

Stadler Form Viktor SV-001 – Bedste luftrenser

 

Stadler Form luftrenser

Vi lægger hårdt ud med den bedste luftrenser, som er denne model fra Stadler Form. Den går under navnet Viktor SV-001, og det er uden tvivl en af de pænere og mere stilrene luftrensere, man kan finde. Samtidig er den effektiv og fornuftigt prissat, så du i den grad får meget værdi for pengene.

Få renset luften på op til 50 m2

Med Stadler Form Viktor SV-001 får du en luftrenser, der dækker et stort areal. Faktisk kan den rense luften i et rum, der måler op til 50 m2. Dermed burde de fleste være dækket ind, når det kommer til at få renset selv boligens største rum.

Selve rensningen sker ved, at Stadler Form Viktor suger luft ind, hvorefter den føres gennem intet mindre end tre filtre inden, at den igen ledes ud i rummet. Undervejs fanger den ikke bare støvpartikler, men også pollen, bakterier, virusser, samt mug, dårlig lugt og tobaksrøg.

Tilpasset alle behov og situationer

Luftrenseren fra Stadler Form giver dig mulighed for at vælge mellem 5 forskellige hastighedstrin. Jo højere et trin du vælger, jo mere effektivt renser den luften. De højeste trin vil derfor være det rette valg for dig, der skal have renset større arealer eller hvor luften virkelig trænger til en ordentligt omgang.

Til gengæld larmer en højere hastighed naturligvis også mere. Derfor kan der også være en idé i at vælge et af de lavere trin, og have Stadler Form Viktor SV-001 kørende mere konstant. Det afhænger dog alt sammen af de behov, der er i den konkret situation.

Hvis der gerne må dufte godt i rummet, når luftrenseren har kørt lidt, så er det intet problem. Stadler Form Viktor SV-001 har nemlig et kammer, hvor man kan tilsætte et par dråber æterisk olie. Når man har gjort det, spredes duften fra olien langsomt ud i rummet, efterhånden som luftrenseren fører luft gennem systemet.

Nem rengøring og sovefunktion

Filtrene i luftrenseren fra Stadler Form skal naturligvis skiftes eller rengøres efterhånden, som de bliver fyldt med skidt og støvpartikler. Som vi kort nævnte ovenfor, så er der i alt tre filtre, og de rengøres således:

  1. Præliminært filter – Støvsuges jævnligt.
  2. HPP-filter – Renses under rindende koldt vand.
  3. Aktivkulfilter – Udskiftes omtrent hver 6. måned.

Det er således meget ligetil at rengøre sin Stadler Form Viktor SV-001, hvilket i den grad er noget, som man kommer til at sætte pris på. Det gælder særligt, hvis man sørger for at bruge den aktivt både dag og nat, hvilket man sagtens kan. Luftrenseren har nemlig en indbygget sovefunktion, der sikrer, at den stille og ubemærket kan rense luften på soveværelset, mens man sover.

4,8 ud af 5 stjerner

Slår man Stadler Form Viktor SV-001 op på Pricerunner, vil man se, at den i gennemsnit bliver vurderet til 4,8 ud af 5 stjerner. Det baserer sig i skrivende stund på 84 anmeldelser, hvoraf 96 % er enten 4- eller 5-stjernede.

Det må i den grad siges at være positivt og en klar indikation af, at du også nok skal blive glad for din Stadler Form Viktor SV-001. I hvert fald er der en række andre forbrugere, der er jævnt begejstrede. Eksempelvis skriver Peter Kingo, at lufterenseren virker super godt, samt at den er både nem at betjene og vedligeholde.

Kärcher AF100 – Bedste luftrenser til røg og dårlig lugt

 

Kärcher luftrenser AF100 (hvid)

 

Er du specifikt på udkig efter en luftrenser til røg og dårlig lugt, så vil vi dog anbefale, at du kigger mod Kärcher AF100. Den er nemlig særlig god til at fjerne lugtgener, men håndterer i øvrigt også allergener, støvpartikler og bakterier til UG.

Udstyr din Kärcher luftrenser med et specialiseret filter

En af de elementer, der er med til at gøre Kärcher AF100 særligt attraktiv, hvis man døjer med røg eller dårlig lugt, er muligheden for at tilføje et specialiseret filter. Der er nemlig plads til, at du kan købe et bestemt filter, som er særligt specialiseret i at fjerne én bestemt ting. Det kunne eksempelvis være smog, særlige allergener, røg eller lignende.

Døjer du med en af disse, kan du altså optimere din luftrenser til at håndtere lige netop dette problem ekstra godt. Det gør det ikke bare til en alsidig luftrenser, men også til et rigtig godt valg for dig, der måtte have justerende behov.

Bliv opdateret med den indbyggede skærm

Kärcher AF100 er en luftrenser til røg og dårlig lugt, der er udstyret med en skærm. Her kan du finde alle relevante informationer, som luftrenseren indsamler. Det vil sige, at du blandt andet kan følge med i luftkvaliteten, samt størrelsen på de partikler, som bliver ført gennem filtrene i det øjeblik, hvor du kigger på skærmen.

Samtidig får du informationer om, hvor lang levetid der er tilbage på filtrene og anden brugbar information. Det er ikke bare en sjov gimmick, men en god måde at holde et overblik over, hvordan luftkvaliteten udvikler sig i rummet, hvor Kärcher AF100 står.

4,8 ud af 5 stjerner

På Elgiganten er kunderne glade for deres Kärcher AF100. I hvert fald bliver luftrenseren i gennemsnit vurderet til 4,8 ud af 5 stjerner i skrivende stund. Blandt andet skriver en enkelt anmelder, at de overtog et hus, der lugtede utroligt meget af røg – men efter en nat, hvor Kärcher AF100 havde kørt, var lugten væk.

Det er naturligvis også medvirkende til, at det lige netop er denne model, der får titlen som den bedste luftrenser til røg her i vores bedst i test artikel. Det eneste du bør være opmærksom på er, at den både er dyr og stor – det skal naturligvis indgå i dine overvejelser.

Coway AP-1008CH – Bedste luftrenser til allergi

 

Coway Luftrenare luftrenser AP-1008CH

 

Hvis du er ramt af støvallergi, pollenallergi eller lignende, vil vi anbefale, at du går efter Coway AP-1008CH. Den løber nemlig med titlen som den bedste luftrenser til allergi, og det er ikke helt uden grund. Den er nemlig utrolig effektiv til at fjerne de partikler, der sætter gang i de allergiske reaktioner.

Renser luften for 99,5 % af uønskede partikler

Helt konkret er Coway AP-1008CH testet til at fjerne 99,5 % af uønskede partikler og lugt, når den renser luften. Det gør den ved først at trække luften gennem et såkaldt forfilter, der sørger for at fange hår, pollen og støv, som måtte være i luften. Herefter ledes luften gennem et antibakterielt carbonfilter (kulfilter), der effektivt fjerne lugte. Endelig kommer HEPA-filteret, der tager sig af bakterier i luften, samt fanger de fine partikler, der er sluppet igennem forfilteret.

Når luften kommer ud på den anden side, kan du være sikker på, at den er op mod 99,5 % renere, end da den blev ledt ind. Det er lige netop det, der gør Coway AP-1008CH til den oplagte luftrenser for allergikere.

Luftrenseren til ethvert hjem

Med et effektivt rensningsareal på op til 73 m2 kan man mange steder nøjes med blot at have én luftrenser, hvis man køber denne model fra Coway. Ved at flytte den lidt rundt, burde man kunne opretholde en meget fornuftig luftkvalitet derhjemme.

Det er heldigvis ganske nemt, fordi Coway AP-1008CH er designet til at passe ind overalt. Udover, at den er flot og minimalistisk i sit design, så sikrer den slanke form også, at den kan placeres de fleste steder. Kombinerer man dette med en vægt på 6,8 kilo, burde den være til at flytte uden det store besvær.

Effektiv og lydsvag

Der er flere elementer ved Coway AP-1008CH, der gør den ekstra attraktiv. Blandt andet har den sensorer indbygget, der kan detektere luftens renhed og automatisk tilpasse sine indstilling derefter. Vurderer den at luften er ren – og har været det i mindst 30 minutter – slukker den automatisk, så du kan spare på strømregningen.

I forvejen er den dog ikke dyr i el. Forbruget overstiger nemlig på intet tidspunkt 47 watt, hvilket betyder, at dine omkostninger til at holde luften ren holdes i bund. Kombinerer man dette med luftrenserens dvaletilstand, som den automatisk skifter over til, når lyset slukkes, så den arbejder stille om natten – ja så er Coway AP-1008CH et oplagt bud på en luftrenser til dig med allergi eller bare dig, der gerne vil have en meget ren luft.

4,8 ud af 5 stjerner

På Elgigantens hjemmeside, hvor Coway AP-1008CH blandt andet kan købes, bliver luftrenseren vurderet til 4,8 ud af 5 stjerner i gennemsnit. Det baserer sig i skrivende stund på 24 anmeldelser, hvor de 20 af dem har givet 5 stjerner, og de resterende har vurderet den til 4 stjerner.

Kunderne roser luftrenseren for at have et flot design, for at være let at løfte og ikke mindst for at rense luften særdeles effektivt. Det gælder ikke kun i forhold til støv og pollen, men også i forhold til lugt og røg, som eksempelvis kan opstå, når man griller med døren åben.

Det er altså ikke uden grund, at Coway AP-1008CH udnævnes som luftrenser til allergi bedst i test.

Coway Storm AP-1516D – Bedste luftrenser til astma

 

Coway Storm lufterenser AP1516D

 

Ikke overraskende er det også Coway, der producerer den bedste luftrenser til astma. Der er helt specifikt tale om Coway Storm AP-1516D, som i den grad er en af de mest effektive luftrensere på listen her – men også en af de dyreste.

Anbefalet af Astma- og Allergiforbundet i Sverige

Som en af de eneste luftrensere er Coway Storm AP-1516D anbefalet af Astma- og Allergiforbundet i Sverige. Det er den naturligvis på grund af sin evne til at rense luften effektivt for de partikler, som kan forværre astma eller igangsætte allergiske reaktioner.

Det hjælpes blandt andet på vej af, at denne model har 4 filtre, som luften ledes igennem under rensningen. Det vil altså sige et filter mere end de modeller, som vi hidtil har præsenteret dig for. Helt konkret foregår processen således:

  1. Luften suges ind i luftrenseren.
  2. Forfilteret fanger hår og støv.
  3. Støvfilteret fanger pollen, skimmelsporer, skæl og støvpartikler.
  4. Det deodoriserende filter fanger lugt.
  5. HEPA-filteret fanger bakterier, røg, mikropartikler, m.v.
  6. Luften ledes ud i rummet igen.

Det er lige netop det, der er med til, at Coway Storm AP-1516D her får titlen som den bedste luftrenser til astma. Men man behøver ikke at have astma for at sætte pris på dens egenskaber. Vil man ikke gå på kompromis med den rene luft i hjemmet, og spiller prisen ingen rolle, ja så er denne luftrenser det bedste bud.

Intelligent luftrenser med smarte funktioner

Man får dog ikke kun et ekstra filter for de ekstra penge, som man kommer til at betale for Coway Storm AP-1516D. Der medfølger også en række smarte funktioner, som i den grad gør luftrenseren her til en intelligent en af slagsen.

Den har eksempelvis en indbygget partikelsensor, der bruges til at måle luftkvaliteten i det rum, hvori luftrenseren står. Samtidig er der mulighed for at styre luftstrømmen således, at den kan bevæge sig i forskellige retninger. Dette medvirker til bedre cirkulation i rummet, og i sidste ende en mere effektiv rensning af luften.

På Coway Storm AP-1516D kan du altid følge med i rummets luftkvalitet. Det sker via den indbyggede indikator, der lyser i 4 forskellige farver alt efter kvalitetsniveauet. Samtidig kan du bruge luftrenserens kontrolpanel med touchfunktion, som sørger for, at du hurtigt og nemt kan udnytte alle de smarte funktioner.

Ligesom med flere af de andre luftrensere på listen her, er Coway Storm AP-1516D også udstyret med automatiske funktioner, der tilpasser sig om rummet er mørkt, om det er nat og lignende. Det er særligt vigtigt for en luftrenser til astma, som typisk vil skulle arbejde i døgndrift for at holde luftkvaliteten i top.

4,8 ud af 5 stjerner

Endnu engang er der tale om en luftrenser, der i gennemsnit vurderes til 4,8 ud af 5 stjerner. Her er kunderne også jævnt begejstrerede, og det er svært at finde et dårligt ord om Coway Storm AP-1516D. Alle er enige om, at det er en ualmindelig effektiv luftrenser, som løser alt, hvad den lover og lidt til.

Den største problematik har været lange leveringstider på de filtre, som jo skal skiftes fra tid til anden. Derfor skal en anbefaling herfra lyde på, at man sørger for at anskaffe sig filtrene i god tid inden, at de skal skiftes – så ligger de klar, og lidt længere leveringstid er uden betydning.

Philips AC0819/10 – Bedste billige luftrenser

 

Philips - AC0819/10

 

Hvis du har set priserne indtil nu og tænkt, at det er lidt uden for budget, så er det nu, at du skal være opmærskom. Der er nemlig også mulighed for at købe en billig luftrenser, og det er Philips AC0819/10 et rigtig godt eksempel på.

Her får du nemlig rigtig meget for pengene, og selvom prisen er lav, går du ikke nødvendigvis på kompromis med en hel masse. Faktisk vil du givetvis se det som en fordel, at modellen her er noget mindre end de fleste andre luftrensere.

Overkommelig størrelse: Kan stå på bordet

Faktisk betyder målene på 36 x 25 x 25 centimeter, at Philips AC0819/10 er en luftrenser, der kan stå på natbordet, køkkenbordet eller et andet sted, hvor den kommer lidt op i højden. Kombinerer man det med vægten på blot 2,4 kilo, så er det en rigtig fleksibel og flytbar luftrenser, som i den grad er oplagt til særligt mindre hjem.

På trods af størrelsen kan luftrenseren fra Philips dog fortsat rense op til 49 m2. Samtidig den er ovenikøbet testet til at fjerne 99,95 % af alle allergener, der er luftbårne. Med både en auto-, turbo- og stilletilstand, kan den køre i døgndrift uden, at du behøver at bemærke det på anden vis, end ved at luftkvaliteten forbedres gevaldigt.

4,8 ud af 5 stjerner

Spørger man 21 COOP-kunder, hvad de synes om deres Philips AC0819/10 luftrenser, så svarer de med en gennemsnitlig vurdering på 4,8 ud af 5 stjerner. Det er i hvert fald tilfældet i skrivende stund, hvis man tager et kig på de anmeldelser, der er blevet skrevet om modellen på COOPs webshop.

Der er generel enighed om, at den fungerer som den skal, og flere fremhæver, at den er meget lydsvag og i øvrigt ikke kræver meget vedligeholdelse. Det gælder også selvom den køre mere eller mindre i døgndrift.

Wood’s AD20 – Bedste kombinerede luftrenser og affugter

 

Wood's affugter og - AD20

 

En god luftrenser kan være guld værd, men den kan som regel kun fjerne støvpartikler, allergener og lignende fra luften – fugten vil stadig være der. Men ikke med Wood’s AD20; det er nemlig en kombineret luftrenser og affugter, som både kan hjælpe med at øge luftkvaliteten og samtidig kontrollere luftfugtigheden i rummet.

Hold fugten på et sundt niveau

En høj luftfugtighed behøver ikke i sig selv at være et problem. Det kan dog føre til skimmelsvamp, råd og lignende, som udover at være træls, også kan føre til sygdom. Døjer man derfor med høj fugt i hjemmet, kan det være en idé at investere i en affugter – og hvorfor ikke i samme omgang få en luftrenser med i købet.

Med Wood’s AD20 kan du styre luftfugtigheden i hjemmet for lige netop at reducere risikoen for, at der udvikler sig svamp eller mug. Samtidig sørger den for at rense luften med sit Active ION HEPA-filter, der sørger for, at allergener, støv, bakterier og andet i luften bliver renset fra.

4,8 ud af 5 stjerner

Det er ikke fordi man falder over muligheder, hvis man leder efter en luftrenser med affugter. Heldigvis gør det ikke så meget, da Wood’s AD20 er en velfungerende model til en fornuftig pris. På COOPs webshop bliver den i gennemsnit vurderet til 4,8 ud af 5 stjerner i skrivende stund. Det ser vi som en klar indikation på, at der rent faktisk er noget om snakken, når modellen her får titlen som den bedste luftrenser med affugter i test.

Dyson Pure Cool DYSTP07 – Bedste kombinerede luftrenser og aircondition

 

Dyson Pure Cool DYSTP07

 

I Danmark er det de færreste, der har en aircondition. Det er simpelthen for dyrt og besværligt i forhold til det relativt lave antal af decideret hede dage, vi får om året. Men det hænder nu, at det kan være ulideligt i sommervarmen, og her vil en aircondition være rar.

Derfor ser vi mange, der er interesseret i at købe en luftrenser med aircondition. Her får de nemlig et redskab, som kan bruges hele året rundt – og altså ikke bare til at køle ned med. Udvalget af sådanne luftrensere er relativt begrænset, men det er okay, når vi har en model som Dyson Pure Cool DYSTP07, der her får titlen som den bedste kombinerede luftrenser og aircondition.

Ren luft og kølende effekt

Først og fremmest er Dyson Pure Cool DYSTP0y en rimelig effektiv luftrenser, der sørger for at fjerne op mod 99,95 % af partikler helt ned til 0,1 mikrometer. Samtidig tager den sig også af lugt, gasser og mere. Du kan altid følge med i, hvordan den arbejder, samt hvordan luftkvaliteten er i rummet via den tilhørende Dyson Link-app.

Udover den rensende effekt, har den naturligvis også muligheden for at køle. Rent teknisk set er det ikke en aircondition, men det er i princippet ligegyldigt; resultatet er det samme – nemlig, at Dyson Pure Cool DYSTP07 kan udsende kølende luft.

Samtidig kan den dreje næsten hele vejen rundt om sig selv (mellem 45 grader og 350 grader), så der kommer god cirkulation i luften. Det medvirker ligeledes til at sikre, at luften i hele rummet bliver renset, så luftkvaliteten er i orden.

Endelig er det værd at bemærke, at Dyson Pure Cool ikke bare renser og køler. Den sørger også for, at det sundeste luftfugtighedsniveau holdes så luften ikke bliver for tør.

4,4 ud af 5 stjerner

Slår man DYSTP07 op på Pricerunner, vil man se, at den i gennemsnit bliver vurderet til 4,4 ud af 5 stjerner. Det baserer sig på knap 200 anmeldelser, og kunderne er generelt meget begejstrede for dens evne til effektivt at rense luften, samtidig med, at de har muligheden for at blive kølet ned, hvis det viser sig nødvendigt.

Selvom den placerer sig lidt lavere, når det kommer til forbrugeranmeldelserne, så er der ingen tvivl om, at dette er en vinder, når man kigger specifikt på en Dyson luftrenser test. En af de helt store fordele ved Dyson – set i forhold til de øvrige luftrensere på listen – er i øvrigt deres design. Det sikrer nemlig, at det rent visuelt ikke er en luftrenser, der fylder ret meget i rummet.

 

❗❗ Udgåede modeller ❗❗

Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.

Airfree E50

Er du specifikt på udkig efter en Airfree luftrenser, så vil vi slå et slag for Airfree E50. Hvad der gør lige netop Airfree luftrensere særlige er, at de ikke benytter sig af samme rensemetode som andre luftrensere.

Renser luften med varme

I stedet for at føre luften gennem filtre, bliver den af Airfree suget ind i enheden og herefter varmet op til mere end 200 grader. Dette skulle angiveligt dræbe og fjerne de fleste bakterier, mikroorganismer og så videre. Når luften har været varmet op, sendes den ud i rummet igen.

Fordelen ved denne metode er, at der ikke er nogle filtre, der skal rengøres eller udskiftes med tiden. Samtidig er det praktisk talt en lydløs luftrenser, hvilket også kan tiltale nogen. Til gengæld renser den bedst et areal på op til 24 m2, hvilket naturligvis er lidt lavere end nogle af de andre modeller på listen her.

Prisen gør det dog særdeles overkommeligt at købe mere end én Airfree E50, og dermed kunne have en enhed i flere af boligens rum. Alternativt kan man tage den med sig overalt – den fylder nemlig ikke mere end 26,5 x 21,5 x 21,5 centimeter og vejer blot 1,09 kilo.

4,1 ud af 5 stjenrer

På Google Anmeldelser bliver Airfree E50 i gennemsnit vurderet til 4,1 ud af 5 stjerner baseret på knap 40 anmeldelser. Kunderne er i overvejende grad tilfredse, og de fleste vurderer, at den fungerer godt – særligt i rum, der også døjer med høj fugtindhold og lugtgener.

Den mest effektive luftrensning får du dog stadig med de traditionelle filtre, som de øvrige luftrensere i artiklen her er udstyret med. Men hvis du ikke har behov for at kunne rense luften i store rum, eller hvis du gerne vil slippe for vedligeholdet, så er Airfree E50 et rigtig godt bud.

Blueair Classic 605 luftrenser

 

Er du på udkig efter den bedste luftrenser til støv? Så vil vi anbefale, at du overvejer at købe Blueair Classic 605. Det er i hvert fald den, der løber med titlen som bedst i test luftrenser til støv her hos os. Det er der flere årsager til, som vi vil gennemgå nærmere nedenfor.

Fjerner 99,97 % af støvpartikler, urenheder og allergener

Den primære årsag til, at det lige netop er Blueair Classic 605, der her kan kaldes for den bedste luftrenser til støv, ligger i dens evne til at fjerne støv fra luften. Helt konkret er den testet til at kunne opfange og dermed fjerne 99,97 % af alle urenheder og allergener, der måtte være i luften derhjemme.

Dette sker ved, at luften føres igennem det unikke BlueAir filter, som ville dække et areal på 4,6 kvadratmeter, hvis det blev foldet ud. Det er særdeles effektivt, og du kan i den grad regne med, at luften bliver renset effektivt, når først Blueair Classic 605 bliver bragt på banen.

Det sker alt sammen ved hjælp af den såkaldte HEPASilent-teknologi, som kan fange partikler helt ned til en størrelse på 0,3 mikrometer. Det svarer til 0,00003 centimeter – ja, det kan i den grad være svært at forstå. Men det er lige netop denne fintolerance, der er med til at sikre, at luften bliver ren og fri for støvpartikler.

Betjen Blueair Classic 605 med den tilhørende app

Blueair Classic 605 er en moderne luftrenser i den forstand, at den trådløst kan kobles på internettet. Gør man det, kan man betjene den via en app, Blueair Friend, og dermed styre alle funktionerne direkte telefonen. Fordelen ved dette er også, at du ikke behøver at være i samme rum som luftrenseren.

Du kan blot åbne op for app’en, når du er på vej hjem fra arbejde eller er taget afsted om morgenen, og sætte den til at rense luften – eller holde en pause for den sags skyld. Det bidrager i den grad til en god oplevelse, og gør Blueair Classic 605 nem at benytte i hverdagen.

4,6 ud af 5 stjerner

Slår man Blueair Classic 605 op på Google Anmeldelser, bliver man præsenteret for en gennemsnitlig vurdering på 4,6 ud af 5 stjerner. Dette baserer sig i skrivende stund på knap 450 anmeldelser, hvoraf langt de fleste er meget enige om dens effektivitet og gode egenskaber.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at flere af anmeldelserne fremhæver, hvor stille luftrenseren er. Samtidig nævnes det gang på gang, hvor effektiv den er til at fjerne støv, men at den naturligvis også håndterer dårlig lugt, røg og lignende på særdeles tilfredsstillende vis.