Sådan vælger du den bedste metaldetektor
Når du skal vælge den rette metaldetektor til dig, så skal du fastlægge dine behov. Altså hvad du gerne vil bruge din metaldetektor til. Hvis du er nybegynder og det er din første metaldetektor du skal købe, så vil vi anbefale, at du køber en lav frekvens metaldetektor og venter med at specialisere dig til senere. Ellers mister du måske glæden, fordi dit værktøj er for kompliceret til dit niveau.
Hvis du primært vil søge efter mønter og smykker, så skal du også vælge en model med en lav frekvens (VLF). Størstedelen af de metaldetektorer, du finder på markedet er enkelt frekvens metaldetektorer.
Hvis du drømmer om at finde guld og gerne vil gøre det til dit speciale, så skal du lede efter en metaldetektor med en høj frekvens. Der findes metaldetektorer, der er udviklet specielt med henblik på at lokalisere guld
Bor du tæt ved havet og er det langs stranden, du gerne vil bruge din metaldetektor, så skal du have forskellige ting med i dine overvejelser. Hvis du søger i vådt sand, vådområder, i vandoverfladen eller i saltvand så skal du have en metaldetektor som enten har Pulce Induction (PI) eller som har multifrekvens (MF). Ellers vil søgbarheden være for lav og for unøjagtigt.
Hvordan virker en metaldetektor?
En metaldetektor fungerer ved at udsende elektromagnetiske felter fra et søgehoved ned i jorden. Når disse felter møder metal, ændres det elektromagnetiske felt. Denne ændring detekteres af metaldetektoren, som signalerer dette via et lydsignal eller en visuel indikator til brugeren. Forskellige metaller vil reagere forskelligt på detektorernes signaler, hvilket gør det muligt at skelne mellem forskellige typer metal. Nogle metaldetektorer er også udstyret med funktioner, der kan identificere og adskille værdifulde metaller som guld fra mindre værdifulde metaller som jern.
Ekstra udstyr
Man skal aldrig gå ned på udstyr er en sætning man ofte høre og der er et gran af sandhed i den. For hvorfor ikke gøre det så let for en selv som muligt hvis økonomien er til det. Rigtig meget ekstra udstyr er nemlig rigtig godt at have, men det er ikke altagørende for at kunne anvende en metaldetektor. Som du bliver mere øvet med din metaldetektor så begynder du måske at ønske at specialisere dig lidt. Vi kigger her på noget af det ekstraudstyr som du bør kigge på når økonomien er til det.
Spoler:
Der følger en spole med din metaldetektor, når du køber den, men som du bliver mere erfaren, så vil du også sætte større krav til dit gear. Du kan derfor tilkøbe forskellige spoler, som er specialiseret til at søge i små tætte områder eller i meget stenede områder. Sådanne spoler kaldes for sniper-coils.
Pinpointer:
En pinpointer er en smart lille håndholdt metaldetektor, som er udviklet til at hjælpe dig med at lokalisere helt små fund i jorden. Det kan være fragmenter af patroner eller smykker eller små mønter. En pinpointer er en stor hjælp, hvis du investere i en i en ordentlig kvalitet.
Drop leg bælte:
Et Drop leg bælte er et praktisk hylster, som du kan spænde på ydersiden af låret. I bæltet er der plads til pinpointer og graveudstyr og andre småting. Der er som regel også en vandtæt lomme til mobiltelefonen. Det er praktisk, hvis du ikke vil fylde din rygsæk og alligevel have hænderne frie.
Regler for brug af metaldetektor
Når man har en metaldetektor i hånden, så kan det være svært at vente med at komme i gang med at finde det første fund. Men det er en god idé at sætte sig ind i reglerne vedrørende brug af en metaldetektor på offentlig eller privat grund. Og så er der hele lovgivningen omkring danefæ. Vi kommer ind på alle de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du drager afsted med din metaldetektor.
Brug af metaldetektor på offentlig grund
Hvis du gerne vil bruge din metaldetektor på offentlig grund som for eksempel skove, parker, strande og lignende, så skal du søge tilladelse i den kommune som området befinder sig i. Du kan henvende dig til dit lokale kommunekontor, som vil vejlede dig gennem processen.
Brug af metaldetektor på privat grund
Hvis du gerne vil søge efter metaller på privat grund, der ikke er ejet af dig, så skal du søge tilladelse hos ejeren. Du skal være opmærksom på, at flere skovstykker er privatejede og det er i de tilfælde den private ejer, du skal søge tilladelse hos. Det gælder også, hvis der er tale om marker eller andre privatejede naturområder.
Hvor dybt må du grave
Der er faktisk fastsat regler for, hvor dybt du må grave efter det fund som din metaldetektor har opfanget. Reglerne foreskriver, at der ikke må graves dybere end til pløjelaget. Reglen er fastsat for at sikre, at markjorden ikke ødelægges.
Danefæ
Danefæ er værdifulde fund fra fortiden. Det kan være gamle mønter, smykker eller værktøjer, som er fundet i jorden. Alt danefæ er ejet af staten og det er ulovligt at beholde disse. Det er dog langt fra alt, hvad der findes i jorden, der er danefæ.
For at være danefæ så skal der være tale om et værdifuldt materiale som guld eller sølv, specielle mønter eller andet, der kan have en kulturhistorisk værdi. Hvis du finder noget, du tænker kan være danefæ, så er det vigtigt, at du straks kontakter Nationalmuseet.
Vælger Nationalmuseet at kategorisere dit fund som danefæ, så vil staten overtage ejerskabet af dit fund og du vil få udbetalt et beløb for dit fund.
Metaldetekting som hobby
Metaldetekting er en fantastisk hobby, som hver dag får nye tilhængere. Som oftest skal der kun ét fund til, før folk er bidt af en gal metaldetektor. Vi drømmer nok alle om en dag at finde en kæmpe stor guldskat og for nogle, går dette faktisk i opfyldelse. Flere af de kostbare skatte vi kan se udstillet på Nationalmuseet og andre museer rundt omkring i Danmark er fundet af hobbyfolk med metaldetektorer
.Mindre end guldskatte kan nu sagtens gøre det, hvis man spørger dem, der er bidt af metaldetektning. Hvert lille fund fortæller en historie om dem, der kom før os. Det kan være gamle mønter som både kan afsløre deres alder, men også om de er danske eller om de har været bragt hertil fra udlandet. Det kan fortælle noget om den handel der var.Det kan også være smykker eller bæltespænder, som kan fortælle en historie om den person, der har båret dem. Var vedkommende rig eller fattig. Mand eller kvinde. Barn eller voksen osv.
Når du er ude med din metal detektor så kan du finde metaller, der har ligget der siden i forgårs, men du kan også finde metaller, der har ligget der i mange hundrede år – helt urørt. Det er det, der er så fascinerende ved at bruge en metaldetektor. Vi håber, vi har givet dig endnu mere blod på tanden til at købe en metaldetektor. Vi håber, du føler dig klædt på til at vælge den rigtige model. Tænker du den rigtige model er en af de modeller, vi har anbefalet her. Så har vi gjort det så let for dig, at du bare kan trykke på linket og så kommer du direkte til forhandlerens hjemmeside og er sikker på at få præcist det produkt, som vi har anbefalet her.
Metaldetektor FAQ
Hvis det er første gang du skal investere i en metaldetektor så føler du sig sikkert ikke særlig godt klædt på. Når man læser om metaldetektorer så støder man nemlig på en masse begreber som du måske ikke helt ved hvad dækker over. Derfor vil vi i det følgende dække disse begreber så du ved hvilken betydning de har for dit valg af metaldetektor
Meget lav frekvens (VLF)
Meget lav frekvens eller VLF, som det bliver forkortet til, er den teknologi, som du finder i langt de fleste metaldetektorer. Høj frekvens findes i de dyre specialiserede modeller. VLF egner sig rigtig godt til søgning af mønter, smykker og andre genstande fra fortiden. Hvis du er nybegynder eller almindelig hobby metaldetektor bruger, så anbefaler vi, at du vælger en metaldetektor med meget lav frekvens (VLF)
Multifrekvens (MF)
Multifrekvens (MF) støder du på i de helt dyre metaldetektorer som for eksempel Minelab detektorerne, der betegnes som nogle af de bedste, mest specialiserede og dyreste på markedet. Med multifrekvens får du en all round metaldetektor, der både kan søge på land og i fersk – og saltvand. Men en sådan metaldetektor egner sig kun til professionelle eller meget erfarne hobbyfolk
Pulse Induction (PI)
Pulce Induction også kaldet PI, er en teknologi som bruges i de dyrere og mere specialiserede metaldetektorer, som anvendes i områder med et højt mineralindhold. Det kunne eksempelvis være guldområder eller ved saltvandskyster. En pulce Inducter kan modsat lav frekvensen ikke discriminere og er derfor ikke særlig anvendelig på landjord hvor der vil være for mange mineraler som den skal forholde sig til.
Display eller ej
Nogle metaldetektorer kommer med et display andre uden. Om du vil vælge en model med eller uden skærm, er en smagssag. For nogle er det nok at være styret af lyden. Andre synes, det er en stor hjælp at se søgeresultaterne visuelt. Flere og flere modeller kommer med display som en del af standardudstyret.
Stor eller lille søgespole
Spolestørrelsen angiver, hvor dybt der søges. Umiddelbart kan man forledes til at tro, at jo mere jord spolen kan undersøge af gangen jo bedre. Men sådan hænger det ikke sammen. Faktisk giver en for stor spole også større chance for forkerte angivelser. Det er fordi, at spolen skal gennemgå flere signaler i jorden. Det giver forringet fund ID.
Løsningen er at vælge en metaldetektor med en mindre spole eller en metaldetektor med en større spole som har en funktion hvor følsomheden kan reduceres.