Indholdsfortegnelse
ToggleHar man en baby eller et lille barn, skal man helst også have en barnevogn. Udover at barnet naturligvis kan ligge og sove i vognen, så gør en god barnevogn det også væsentligt nemmere at komme rundt som forælder.
Problemet opstår, når man skal vælge en barnevogn. For udvalget er så stort, at det hurtigt bliver uoverskueligt – særligt for dem, der er forældre for første gang. Hvad er det lige man skal kigge efter, hvor skal man være særligt opmærksom og hvile mærker er gode?
Der er ingen tvivl om, at der kan dukke mange spørgsmål op. Heldigvis er det til at finde svarene på dem. I et forsøg på at hjælpe dig på vej, har vi lavet denne barnevogn bedst i test artikel, hvor du bliver præsenteret for de, i vores optik, 10 bedste barnevogne.
Det sker alt sammen nedenfor, og som du hurtigt vil opdage, så har vi delt listen op i forskellige kategorier. Formålet med dette er at gøre det nemt for dig at finde lige netop den barnevogn, som passer bedst til det, som du er på udkig efter. Alternativt er du naturligvis også velkommen til at læse hele listen igennem – så går du ikke glip af nogle guldkorn undervejs.
Silver Cross Wave – Bedste barnevogn
Hvis du er på udkig efter den bedste barnevogn, så bør du tage et kig på Silver Cross Wave. Det er et oplagt bud, fordi du her får rigtig meget barnevogn for pengene. Kvaliteten er god og den har masser af smarte funktioner – alt sammen til en meget fornuftig pris.
Praktisk duovogn til mange års brug
Denne barnevogn fra Silver Cross er en såkaldt duovogn – også kaldet en kombivogn. Det betyder, at den både kan fungere som klapvogn og som barnevogn. Det er efterhånden et meget populært koncept blandt barnevogne, fordi det gør, at de kan bruges til flere formål og ikke mindst i flere år.
På et eller andet tidspunkt vokser barnet nemlig ud af den klassiske barnevogn. Her ville man uden dette koncept være nødt til at investere i en klapvogn. Men med Silver Cross Wave, har du det hele i én. Det handler bare om at udskifte barnevognsdelene med klapvognsdelene, og så er du godt kørende.
Helt konkret er denne bedste barnevogn faktisk bygget til at kunne blive brugt fra barnet er helt nyfødt indtil det vejer op til 25 kilo. Afhængig af barnets størrelse, er det helt op til 5-6-årsalderen. Installerer man to sæder, når den omdannes til klapvogn, kan den bruges op til det tidspunkt, hvor hvert barn vejer 15 kilo.
Det fungerer alt sammen via Silver Cross One Plus One-systemet, som giver mulighed for at lave intet mindre end 16 kombinationer af barnevogns- og klapvognsdele, samt autostole. Det kan lyde en anelse kompliceret, men det er faktisk meget enkelt at gå til.
Høj kvalitet og solbeskyttelse
Silver Cross er ikke et af de mest kendte mærker herhjemme, men det ændrer ikke på, at de har et ry for at bruge gode materialer og bygge barnevogne i høj kvalitet. Deres Wave-model er ingen undtagelse; den giver nemlig på alle måder et indtryk af at være godt bygget med gode materialer.
Samtidig er der tænkt over designet med mange smarte løsninger. Eksempelvis har kalechen indbyggede ventilationskanaler, et hul som barnet kan kigge ud af, samt UPF 50+ solbeskyttelse. Madressen i barnevognen er udført i det lækreste bambustekstil, som ikke bare er blødt og behageligt, men også antibakterielt og hjælper barnet med at regulere kropstemperaturen.
Underneden er der en kurv, der kan bruges til opbevaring af vare, picnicudstyr, pusletaske eller hvad man ellers måtte have med sig. Den er godkendt til at bære i alt 5 kilo, hvilket burde være tilstrækkeligt i de fleste tilfælde.
Dertil er det værd at fremhæve, at Silver Cross Wave er en barnevogn med affjedring på alle hjul, hvilket bidrager til en mere behagelig gåtur for både forælder og barn. Som forældre vil man også sætte pris på det meget justerbare håndtag (5 indstillingsniveauer) og et bremsesystem, der ikke ødelægger ens fødder.
Rost af eksperter og forbrugere
Udover ovenstående er det ekspert- og forbrugeranmeldelserne af Silver Cross Wave, der for alvor har været afgørende for dens pris som den bedste barnevogn her i dag. Den er blandt andet blevet testet af eksperterne hos Pricerunner, der roser den for at have et stabilt chassis, en smart bremse og masser af tilbehør.
Men det er ikke kun eksperterne, der er begejstrede. Slår man Silver Cross Wave op på Pricerunner, vil man også se, at den har fået knap 350 anmeldelser fra kunder, der har købt den. Det giver i skrivende stund en gennemsnitlig vurdering på 4,6 ud af 5 stjerner – hvilket i den grad er flot.
Mange af forbrugerne roser Silver Cross Wave for flere af de samme egenskaber, som også eksperterne lægger vægt på. Kombinerer man alt dette med den attraktive pris, så er det logisk, at dette er barnevognen, der løber afsted med titlen som den bedste her i vores bedst i test for barnevogne.
ABC Design Salsa 4 barnevogn
Når man bor i lejlighed med altan, vil man typisk stå lidt i et dilemma i forhold til at anskaffe sig en barnevogn. For skal man have én, som man slæber op og ned, så barnet både kan sove ude på altanen og komme med på gåtur, eller skal man i stedet købe to?
For din egen – og givetvis jeres parforholds skyld, hvis I er to – anbefaler vi på det kraftigste, at man anskaffer sig to barnevogne. Det kan naturligvis være lidt dyrere, men til gengæld sparer man sig selv for en masse besvær. Her er der ingen tvivl om, at ABC Design Salsa 4 kan være et rigtig godt bud på den bedste altan barnevogn.
Kompakt størrelse
En af de primære årsager til, at denne ABC barnevogn får titlen som den bedste altan barnevogn er, at den er meget kompakt. Faktisk er det en af de mest kompakte barnevogne på listen her, og det er altså en god ting – i hvert fald på mange altaner.
For de fleste er der nemlig ikke alverdens plads ude på altanen. Er man heldig har man måske lige mulighed for at stillet et smalt bordsæt med en stol på hver side og det er det. Kan du nikke genkendende til det, vil du sandsynligvis opleve problemer med at bruge nogle af de andre barnevogne på listen her som altan barnevogne. De ville simpelthen være for store.
Men ikke Salsa 4 fra ABC barnevogne. Den er nemlig designet til at være kompakt og ikke fylde ret meget, så den kan nemt sættes ud på altanen. Samtidig vejer den ikke alverdens og den optager i sagens natur heller ikke meget plads i sammenklappet tilstand. Derfor er den også let at håndtere, hvis man skulle få brug for at flytte den fra altanen.
Det kan være okay at købe en ny altan barnevogn
Der er mange, der vælger at købe en gammel og brugt barnevogn til at have stående på altanen. Det er der som sådan ikke noget i vejen for, men vi synes egentligt, at det er okay at investere i en ny model. Barnet skal trods alt stadig sove derude, og der er bare nogle elementer ved nye barnevogne som eksempelvis denne fra ABC, der gør dem mere komfortable for barnet.
Eksempelvis har denne model indbygget ventilation, smarte lommer, en god og resistent kaleche og meget mere. Alt dette bidrager til øget komfort, og en god søvn for barnet. Skulle man ende med at tage modellen her med sig på tur, så kan man også glæde sig over de punkterfrie hjul med luft, den bløde affjedring, mulighed for at justere håndtaget, ryglænet og meget mere.
Odder North barnevogn med ekstra længde
Har du et barn, der rent størrelsesmæssigt er over gennemsnittet, eller har du bare brug for lidt ekstra plads i barnevognen? Så kan det give god mening at vælge en barnevogn med ekstra længde som eksempelvis denne model fra Odder.
Odder North er en decideret barnevogn, der har et indvendigt liggemål på 97 centimeter. Det betyder, at det gennemsnitlige barn i princippet kan sove i vognen helt frem til de har en alder på mellem 2,5 og 3 år. Det er lige netop det, der gør en barnevogn med ekstra længde til et oplagt valg.
Høj komfort og gode materialer
Som det altid er tilfældet med en barnevogn fra Odder, kan du være sikker på, at Odder North byder på masser af gode materialer og ikke mindst en høj komfort. Eksmepelvis har denne model et indbygget solsejl, masser af ventilation og udluftning, samt en lækker diamantstruktur på indersiden, som er behagelig at røre ved.
Materialerne er slidstærke og lækre, og passer naturligvis som hånd i handske til de minimalistiske nordiske designtendenser. Det betyder også, at der er tale om et ganske tidløst design, som holder de næste mange år ud i fremtiden. Dermed skulle Odder North gerne have en ganske fornuftig gensalgsværdi – især fordi kvaliteten er på plads. Med lidt almindelig pasning og pleje, samt 12- og 24-måneders service hos BabySam, skal denne barnevogn med ekstra længde nok holde sig så god som ny.
Sikkerheden er på plads
Udover ovenstående gratis servicetjek af alle barnevognens sikkerhedskritiske funktioner og elementer, så er der også tænkt sikkerhed ind på andre måder. Odder North har nemlig indbyggede reflekser, så man bliver sent, når først mørket er faldet på.
Men festen stopper ikke der. Du kan nemlig øge jeres synlighed ved gåture i dårlig sigtbarhed ved at tænde for den integrerede lygte i kalechen. Den har 3 forskellige lysindstillinger og fungerer i bund og grund som en cykellygte.
Det er en rar ekstra sikkerhed at have, som i den grad også er med til at gøre Odder North til et oplagt valg, når du skal anskaffe en barnevogn med ekstra længde.
Ekstra længde er ikke lig med besvær
Kører man i en Volkswagen Up eller en anden lille bil, kan man godt komme til at ryste lidt ved tanken om at købe en ekstra stor barnevogn. Men det er der heldigvis ingen grund til – i hvert fald ikke med denne model fra Odder.
For selvom den måler 97 centimeter i indvendig længde, så sidder den på et kompakt stel, der kan klappes sammen til at fylde ingenting. Tager man alle de fire letaftagelige hjul af, bliver stellet så flat og sammenklappet til, at de kan være i bagagerummet på selv en VW up. Ja, du læste rigtigt – du kan sagtens have stellet til denne barnevogn med dig i Volkswagens mindste bil – og det siger altså ikke så lidt.
❗❗ Udgåede modeller ❗❗
Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.
Odder Vida Lux barnevogn
I den helt anden ende af skalaen finder vi Odder Vida Lux, der løber med titlen som den bedste premium barnevogn. Samtidig er det den dyreste barnevogn, som du finder her på listen – og det siger ikke så lidt endda.
Men hvad får man ud af at købe den dyreste barnevogn? Jo, du får blandt andet en barnevogn i ualmindelig lækre materialer. Samtidig er komforten i top, stellet er letvægtigt og designe er dansk. Endelig er der kælet for detaljerne, servicen er i orden og så medfølger der en eksklusive pusletaske ved køb.
Kvalitetsmaterialer fremstillet af genanvendt plast
Når vi siger, at materialerne er af høj kvalitet, så er det ikke for sjov. Først og fremmest er samtlige tekstiler på barnevognen fremstillet af genanvendte materialer og plastik, der er blevet indsamlet i naturen og langs vandet.
Derudover har man tilføjet cognac læder rundt omkring på barnevognen. Det ses eksempelvis på håndtaget, i varekurven og på stellet. Udover at være en lækker detalje, betyder det også, at barnevognen efterlader et mere helstøbt og lækkert udtryk.
Styr på detaljerne
Odder barnevogne har alle dage været kendt for at være af høj kvalitet og smart designet. Derfor er det heller ingen overraskelse, at der ved denne Lux-model er styr på detaljerne. Det er nemlig en barnevogn, hvor der er tænkt over selv de mindste ting.
Eksempelvis er der mulighed for at lyne op i forlæderet – både i fod- og hovedenden af barnevognen. Det betyder, at man let kan komme til barnet uden at skulle tage hele dækkenet eller kalechen af. Apropos kalechen, så har den et solsejl, som kan justeres således, at dit barn kan ligge i skygge hele året.
Der er masser af smarte lommer og opbevaringssteder rundt omkring på barnevognen. Eksempelvis kan man på indersiden i fodenden opbevare sine nøgler eller andre værdigenstande. På den måde har man dem lige ved hånden, men uden, at de er til skue eller let tilgængelige for forbipasserende.
Praktisk og kompakt stel
Stellet på Odder Vida er udført i aluminium og vejer således ikke ret meget. Kombinerer man dette med, at sammenklapningen blot kræver to trin, og at hjulene nemt kan af- og påmonteres, så er det utroligt nemt at have denne premium barnevogn med sig.
Det forstærkes af, at det ikke fylder ret meget. I sammenklappet tilstand uden hjul, fylder stellet nemlig blot 91 centimeter i længden, 50 centimeter i bredden og kun 18 centimeter i højden. Det betyder, at det kan være i de fleste biler uden det store besvær – og det gør bare en enorm forskel, når man er på farten med et lille barn.
Servicetjek uden beregning
I øvrigt kan du, hvis du køber din Odder Vida Lux hos BabySam, få barnevognen til gratis service. Det sker henholdsvis 12 og 24 måneder efter køb, hvor butikken laver et servicetjek, hvor de blandt andet tjekket, at alt er som det skal være med hjul, aksler, kaleche, bremser og så videre.
På den måde kan du være sikker på, at sikkerheden er i orden, og at du trygt kan blive ved med at bruge den. Samtidig gør dette servicetjek det nemmere at sælge Odder Vida Lux, når I ikke længere har brug for den, da der naturligvis medfølger en servicebog. Det er såmænd ikke anderledes end med en bil.
Cybex Balios S 2-in-1 barnevogn
Når det kommer til barnevogne, klapvogne, autostole og andet til børn, så er der ingen tvivl om, at Cybex er en af de førende leverandører. De laver simpelthen nogle rigtig fine produkter – og ofte til en ganske fornuftig pris.
Det er i hvert fald tilfældet med denne Cybex barnevogn, som går under navnet Cybex Balios S 2-in-1. Den skarpe læser vil bide mærke i den sidste del; den indikerer nemlig, at der er tale om en kombivogn. Her får du altså både en meget anvendelig barnevogn, samt mulighed for at omdanne den til en klapvogn.
Behagelig tur for alle parter
Udover, at det naturligvis er en stor fordel, at denne Cybex barnevogn kan omdannes og tilpasses alt efter behov, så har den også en anden styrke. Den ligger i hjulene, som er relativt stort og lavet af gummi, der virker affjedrende.
Denne affjedringseffekt er utrolig vigtigt for, at både barnet og den, der skubber barnevognen, får en god tur. Det betyder nemlig, at man sagtens kan gå på ujævne fortove, grusstier eller sågar i skoven uden, at barnet ligger og bliver rystet helt igennem. Samtidig undgår man, at man bliver helt ør i hænder og arme fordi barnevognen hopper op og ned vi det mindste ujævnheder i underlaget.
Praktisk og nem at have med at gøre
Underneden finder man et opbevaringsnet, hvor man kan have lidt med sig, når man traver afsted på en gåtur. Det er særligt anvendeligt, hvis man tager ud for at handle, men kan naturligvis også bruges til at medbringe en pusletaske eller andet.
Men det er ikke her, at praktikaliteterne stopper. Det er nemlig også en stor fordel, at man med sin Cybex Balios S 2-in-1 barnevogn kan drage alle steder hen. Det skyldes blandt andet, at den er designet til at kunne klappes sammen med én hånd.
Når først den er sammenklappet fylder stellet praktisk talt ingenting, og den er derfor til at have med sig uden de store problemer. Endeligt fremgår det af kundernes anmeldelser af den populære barnevogn fra Cybex, at den er utrolig nem at både samle og anvende. Der er ingen tvivl om, at det er utroligt vigtigt i en stresset hverdag, hvor barnevognen er det sidste, der skal drille.
Babynor Ydun barnevogn
Hvis du er på udkig efter den bedste COOP barnevogn, så skal du tage et nærmere kig på Babynor Ydun. Babynor er COOPs eget mærke, hvilket det nok er de færreste, der havde gættet, hvis ikke de vidste det på forhånd. Men den er altså god nok.
Der kan være en idé i at gå efter lige netop denne barnevogn, for den gør det ret godt. Ligesom med modellen fra TRILLE har den blandt andet drejbare forhjul, og så er den også bygget som en rendyrket barnevogn og altså ikke som en kombivogn. Det kan som sagt have sine fordele.
Designet til et liv i byen
Størstedelen af den danske befolkning bor i byen, og derfor er der naturligvis også barnevogne, der er særligt optimeret til dette. Denne model fra COOP er en af disse, hvilket blandt andet ses på de førnævnte drejbare forhjul, som i øvrigt måler 10 tommer i diameter.
Kombinerer man dette med barnevognens 14-tommers baghjul betyder det, at man står med en ekstrem manøvrevenlig vogn. Det er særligt fordelagtigt i byen, hvor man skal navigere ind og ud mellem mennesker, regelmæssigt skal svinge om vejhjørner og måske har barnevognen med i trange butikker.
Der er naturligvis intet af ovenstående, der gør denne COOP barnevogn uegnet til brug uden for byen. Forhjulene kan låses, hvis terrænet bliver ujævnt, og ellers er gode manøvreegenskaber i langt de fleste tilfælde en god ting.
Høj komfort for barnet
Den store kaleche og den gode faste bund er blot to af de elementer, der sikrer en god komfort for barnet, når det ligger og sover i barnevognen. Der er også lavet ventilationshuller rundt omkring i kassen, så der er god luftcirkulation og generelt godt klima, når barnet sover – noget der er utroligt vigtigt for søvnkvaliteten.
Samtidig er det værd at bemærke, at denne barnevogn faktisk kommer med en madras, et myggenet og en solskærm. Det kan være, at madrassen skal opgraderes til en tykkere version, men reelt set kan man købe modellen her og så være klar til at tage den i brug med det samme.
Beemoo Flexi Travel 3 barnevogn
Det kan hurtigt blive rigtig dyrt at få et barn. Særligt i deres unge år skal man finde penge til pasning, nyt tøj hele tiden, bleer, legetøj, pusleborde og så videre. Det løber alt sammen op, men der er ingen tvivl om, at det i mange tilfælde er barnevognen, der ender med at være den største omkostning af dem alle.
Er budgettet lidt presset, kan det derfor godt være en anelse frygtindgydende at skulle købe en barnevogn. Heldigvis er det ikke helt umuligt at finde en god og billig barnevogn. Det er denne Beemoo Flexi Travel 3 et oplagt eksempel på, og det er også derfor, at den her får prisen for at være den bedste billige barnevogn.
Smart barnevogn til en attraktiv pris
Som du kan se ovenfor, så er prisen på Beemoo Flexi Travel 3 absolut i den lave ende – særligt sammenlignet med de øvrige barnevogne på listen her. Alligevel får du en hel del for pengene; der er nemlig endnu engang tale om en duovogn (eller kombivogn), som både kan bruges som klap- og barnevogn.
Fordelen ved denne model er blandt andet, at stellet er udført i aluminium. Som du nok kan forestille dig, betyder det, at den er relativ let gå med, men også at håndtere, når den er sammenklappet. Det hjælpes også på vej af, at den i sammenklappet tilstand ikke fylder ret meget.
På trods af, at det er en duovogn, så er der grænser for, hvor længe man kan blive ved med at bruge den. Beemoo anbefaler selv, at den primært er lavet til børn i alderen 0 til 3 år, men det er sådan set også ganske rimeligt taget prisen i betragtning.
Godkendt model med alt det basale
Eftersom, at dette er en billig barnevogn, må man naturligvis være okay med at gå på kompromis. Det kommer man da også til at gøre på nogle af de mere luksuriøse detaljer og funktioner, men vi tør næsten garantere, at du ikke kommer til at stå tilbage med en følelse af at være gået på kompromis.
Man får nemlig ikke bare en rigtig fin duovogn – faktisk får man adgang til et helt Travel-system af tilbehør, som gør, at Beemoo Flexi Travel 3 eksempelvis også kan påmonteres en autostol. Samtidig er håndtaget justerbart, der medfølger vindbeskyttelse til barnevognen og forhjulene er let låsbare.
Samtidig er opbevaringskurven i bunden af barnevognen rummelig, ligesom den i øvrigt også er ganske let tilgængelig. Der er affjedring hele vejen rundt, og sørme om ikke også barnevognen har en indbygget kopholder, så man kan tage kaffen med på gåturen.
Endelig er lever Beemoo Flexi Travel 3 naturligvis også op til gældende europæiske standarder. Den er nemlig certificeret og godkendt i overensstemmelse med EN 1888, som er en standard, der bliver brugt i forbindelse med sikkerhedstest af barnevogne.
Emmaljunga NXT90B Select barnevogn
Har du besluttet dig for, at din nye barnevogn skal være fra mærket Emmaljunga? Så vil vi anbefale, at du tager et nærmere kig på NXT90B Select-modellen. Det er nemlig den model, der her i vores bedst i test artikel får titlen som den bedste Emmaljunga barnevogn.
Det gør den af flere årsager – den primære er dog, at det er en utroligt pålidelig barnevogn af høj kvalitet og med mange gode egenskaber. Samtidig hænder det, at man har mulighed for at købe lige netop denne barnevogn på tilbud – og så behøver det slet ikke at være så dyrt at blive godt kørende.
En barnevogn til alle sæsoner
Hvis der er noget vi er kendt for i Danmark, når det kommer til vores børn, så er det at lade dem sove ude året rundt. Det er jo noget, der kan få udlændinge til at himle op om misrøgt og så videre. Men det er lige netop barnevogne som denne model fra Emmaljunga, der gør det muligt.
Den er nemlig udstyret med en såkaldt ThermoBase-bund, som er designet til at sikre, at barnet altid kan sove behageligt i barnevognen – uanset om det så er varmt eller koldt udenfor. Det fungerer sådan, at bunden har indbyggede ventileringshuller, som kan være åbne, når vejret er mildt og lunt. Når det så bliver koldt, kan man lukke for hullerne, så der bliver lukket af for den kolde luft.
Kombinerer man dette smarte system med indbygget ventilation i kalechen, en velvatteret solskygge og en yderbeklædning med stof, der kan holde til vejr og er afvisende overfor smuds – ja så har man i den grad en barnevogn, der kan bruges året rundt.
På farten med din Emmaljunga barnevogn
Det er ikke noget problem at være på farten, hvis du vælger Emmaljunga NXT90B Select som din nye barnevogn. Den har nemlig et solidt stel, der kan holde til det meste – uden at veje ret meget. Det skyldes simpelthen, at det er fremstillet af Low-Carbon aluminium, der ikke bare er godt for miljøet, men også robust og letvægtigt.
Barnevognen er nem at klappe sammen – det kræver blot at man udløser mekanismen med et håndtag. Herefter kan stellet nemt pakkes i selv de mindste biler, som eksempelvis en Fiat 500 eller en Toyota Aygo. Dermed er denne Emmaljunga barnevogn i den grad en, der er nem at have med sig, når man tager på tur.
Cybex Talos S 2-in-1 Duovogn + Aton M barnevogn og autostol
Man er ikke i tvivl om, når børnefamilien er ankommet. De slæber typisk alverdens ting med sig. Det er ikke ualmindeligt, at pakkelisten både tæller en pusletaske, en barnevogn bag i bilen, en autostol på bagsædet, en taske med legetøj og meget mere.
Det er rigtig meget at håndtere på en gang, og særligt barnevognen kan fylde meget. Det kan man dog afhjælpe ved at købe en kombineret barnevogn og autostol, som eksempelvis denne Cybex Talos S 2-in-1 duovogn med tilhørende Aton M autosæde.
Sæt autosædet direkte på stellet
Måden det fungerer på er egentligt ret genialt. Du tager en klassisk duovogn, som har stel, der kan bruges til flere forskellige formål; eksempelvis en barnevogn og en klapvogn. Herefter køber du en autostol, der passer til selvsamme stel – og så påmonterer du den derpå.
Konceptet er præcis det samme, som når du udskifter barnevognskassen med klapvognssædet. Her er det bare en autostol, der kommer på stellet i stedet for en af de andre dele. Det gør det oplagt, hvis man er væk i et par timer, hvor man ikke behøver at have en decideret barnevogn med sig, men blot skal have en måde at transportere sit barn på.
Spar plads i bilen
Ved at vælge denne løsning sparer man nemlig den plads, som ellers skulle være brugt på at transportere selve barnevognskassen. I stedet kan man nøjes med at klappe stellet sammen og lægge det i bagagerummet, hvor det ikke fylder meget. Når man kommer frem til destinationen, løfter man blot autostolen fra bilen og over på stellet – og så er man klar til at komme videre.
Det giver bare en fleksibilitet og frihed, som kan være svært at slå med selv de smarteste duovogne uden autosæde. Det er i øvrigt lige netop denne kombinerede barnevogn og autostol, der får titlen som den bedste fordi det både er en fremragende barnevogn, og fordi vi tidligere har kåret den medfølgende Aton M som den bedste autostol.
Praktisk og komfortabel
Udover, at det naturligvis er umådeligt praktisk, at man kan fastgøre sin autostol direkte på samme stel som sin barnevogn, så er Cybex Talos S 2-in-1 også en praktisk barnevogn i sig selv. Den er nemlig designet på en måde, der gør den meget anvendelig i hverdagen.
Eksempelvis er den udstyret med et justerbart håndtag, som sikrer, at uanset om du er høj eller lav, så kan du gå lange ture uden at få ondt i skuldrene eller armene. Samtidig har den såkaldte terrænhjul, der sagtens håndterer gåture på mere ujævne og mindre fast grundlag end et fortov. Man kan derfor uden problemer tage barnevognen med i sommerhus, på tur i skoven eller lignende.
Dette hjælpes også på vej af den gode støddæmpning, som ikke bare reducerer rystelserne under turen for barnet, men også gør det mindre anstrengende at være den, der skubber barnevognen. Alt sammen hjælper til en behagelig, komfortabel og ikke mindst nem hverdag for både børn og voksne.
4,8 ud af 5 stjerner
Du behøver ikke at tage vores ord for det, når vi siger, at dette er en den bedste kombinerede barnevogn og autosæde. Slår man den op på Google Anmeldelser, bliver man mødt af en gennemsnitlig vurdering på 4,8 ud af 5 stjerner. Af de indløbne anmeldelser, er langt størstedelen således 5-stjernede og det siger naturligvis ikke så lidt.
Kunderne roser blandt andet barnevognen for at være funktionel og anvendelig, men også for at være af god kvalitet. Det kommer næppe som en overraskelse, hvis man kender Cybex-mærket. De er nemlig kendt for at fremstille lige netop barnevogne, autostole og lignende produkter af høj kvalitet.
TRILLE Royal Ebony barnevogn
Når du køber en TRILLE barnevogn, får du et rigtig godt produkt til en meget fornuftig pris. En af de ting, der blandt andet har gjort det muligt for mærket at holde prisen nede på deres Royal Ebony er, at det er en ren barnevogn.
Du får altså ikke nogen kombiløsninger her, men til gengæld får du en rendyrket barnevogn. Det kan i den grad have sine fordele, fordi der dermed har været plads til at optimere vognen til at kunne lige netop det, som en barnevogn skal kunne.
Tidløst design og tanke på barnets helbred
En af de elementer, der blandt andet gør denne TRILLE barnevogn til et attraktivt valg er dens tidløse design. Der er ingen tvivl om, at denne model står lige skarpt om 10 eller 20 år, som den gør i dag rent designmæssigt.
Det kan virke ligegyldigt, men det er det faktisk ikke helt. Det giver nemlig bedre mulighed for at sælge den, når man en dag er færdig med at få børn, eller også har man det bedre med at gemme den indtil det en dag er tid til børnebørn.
Men det er ikke kun det visuelle design, der er tidløst. Det er materialevalget også. For der er ikke noget mere tidløst end gode valg, og TRILLE Royal Ebony er OEKO-TEX-certificeret efter standard 100. Det vil sige, at der ikke er nogen kendte sundhedsskadelige stoffer i de anvendte tekstiler. Derfor kan man være helt tryg ved at lægge sit skrøbelige barn ned i barnevognen fra TRILLE.
Lækre detaljer og høj komfort
Det ikke kun fraværet af sundhedsskadelige stoffer, der gør det trygt at lægge sit barn i barnevognen. Også de mange lækre detaljer, gør det til en god oplevelse for både barnet og dets forældre. Eksempelvis er der indbygget ventilation i kalechen, ligesom der også medfølger både solsejl og myggenet.
Samtidig er der god plads til, at barnet kan vokse – selve kassen måler nemlig 97 centimeter i længden. Når barnet efterhånden er gammelt nok til at sidde op, når I går tur, så er der også siddestøtte. Det hjælper til, at barnet kan sidde behageligt uden de store anstrengelser.
Inderbetrækket på barnevognen kan nemt tages af og vaskes, hvilket gør det muligt at opretholde en høj hygiejne og et lækkert miljø for barnet at sove i. Samtidig kan du som forælder glæde dig over det læderbelagte håndtag, og de drejbare hjul (som kan låses) – begge dele gør det til en sand fornøjelse at gå både korte og lange tur med denne bedste TRILLE barnevogn.