Indholdsfortegnelse
ToggleHvis du er på udkig efter de bedste elektriske løbehjul og one-wheels fra Segway, så er det nu, at du skal følge med. Her i artiklen har vi nemlig fundet de bedste elektriske produkter fra Segway, så du hurtigt og nemt kan få overblikket.
Disse produkter præsenterer vi om et øjeblik på en liste, der er delt op i forskellige kategorier. Hvis du leder efter et bestemt produkt (eksempelvis et elektrisk løbehjul til børn), kan du med fordel scrolle direkte ned til afsnittet vedrørende det pågældende produkt.
Er du derimod bare ude efter lidt inspiration, skal du være mere end velkommen til at læse hele artiklen igennem. For hvert produkt forklarer vi, hvorfor det er den bedste Segway i sin kategori, hvad du kan forvente og hvad du skal være opmærksom på. Det er således en god introduktion til de enkelte produkter og Segways generelt.
I forbindelse med hver produktpræsentation har vi også fundet mindst en webshop, der forhandler den pågældende Segway til en god pris. Dermed er du ikke mere end et par klik fra at have bestilt din nye Segway – uanset om den så tager form som et løbehjul eller en one-wheel.
Segway Ninebot Zing A6 – Bedste Segway løbehjul til børn
Nu nævnte vi ovenfor, at elektriske løbehjul fra Segway aldrig blev deciderede billige. Der er dog en enkelt undtagelse, og det er deres el-løbehjul til børn. Hvis du er på udkig efter et sådant, så skal du tage et kig på Segway Ninebot Zing A6.
Løbehjulet kan købes i forskellige farver, herunder en blandt af sort og neongrøn. Udover, at det sandsynligvis er en farvekombination, der vil falde i mange børns smag, så har den grønne farve den fordel, at den er utrolig synlig. Det er naturligvis et stort plus – særligt ved et elektrisk løbehjul til børn.
Let at benytte for børn i alle aldre
Dette Segway løbehjul til børn er designet således, at det er nemt at benytte – uanset barnets erfaring. Det er let at styre, hvilket blandt andet skyldes det lave tyngdepunkt, som skabes af, at batteriet er placeret i fodbrættet.
Fordelen ved denne placering af batteriet er ligeledes, at det elektriske løbehjul bliver mere stabilt. Som du nok kan forestille sig, er det også afgørende for brugens lethed og den generelle køreoplevelse for barnet.
Dertil er det værd at bemærke, at løbehjulet er udstyret med et batteristyringssystem, der forhindrer både kortslutning, overophedning og overopladning. Kombinerer man dette med en tydelig batteriindikator, der med en rød lampe viser, når batteriet er ved at være afladt, så har man et elektrisk løbehjul, der er velegnet til brug af børn.
Begræns topfarten med de tre fartindstillinger
Segway Ninebot Zing A6 er ikke kun designet til børn rent visuelt og opbygningsmæssigt. Man har også udstyret det med tre fartindstillinger eller gear, som gør, at løbehjulet kan begrænses til følgende tophastigheder:
- Fartindstilling 1: Tophastighed på 8 km/t
- Fartindstilling 2: Tophastighed på 10 km/t
- Fartindstilling 3: Tophastighed på 12 km/t
Skift mellem gearene kan kun ske, når løbehjulet holder stille, hvilket naturligvis også bidrager til sikkerheden. Forsøger barnet at skifte gear under kørsel, vil de i stedet bremse, da den mekaniske fodbremse fungerer som gearskifter, når løbehjulet holder stille.
4,4 ud af 5 stjerner
På Google Anmeldelser bliver Segway Ninebot Zing A6 i gennemsnit vurderet til 4,4 ud af 5 stjerner i skrivende stund. Her bliver det rost for at være et sjovt og underholdende elektrisk løbehjul til børn – men det også vigtigt, at pointere, at det er alt, hvad det er.
Det er således ikke bygget til voksne mennesker, ligesom det heller ikke er lavet til andet end kørsel på asfalt og fortov – gerne på lukkede vænger, i indkørslen eller måske en skatepark. Til dette formål får det dog masser af ros fra kunderne, der har købt det (typisk forældrene til de børn, der bruger løbehjulet).
Specifikationer
Højde | 85 cm |
Længde | 65 cm |
Vægt | 4,6 kg |
Batterikapacitet | 2.500 mAh |
Opgivet rækkevidde | 5 km |
Tophastighed | 12 km/t |
Maksimal bærekapacitet | 40 kg |
Gennemsnitlig vurdering | 4,4 ud af 5 stjerner |
Segway Ninebot MAX G30LD – Bedste Segway løbehjul
Hvis du er på udkig efter det bedste Segway løbehjul, så tag et kig på Segway Ninebot MAX G30LD. Prismæssigt befinder det elektriske løbehjul sig i den lidt dyrere ende af prisskalaen, men til gengæld kan du også forvente god kvalitet.
MAX G30LD fra Segway er nemlig fremstillet af materialer i høj kvalitet, og er i øvrigt bygget særdeles solidt. Det er utroligt vigtigt – ikke bare for fornemmelsen og udtrykket, men også for det løbende vedligehold og løbehjulets levetid.
Komfortabel køreoplevelse og lang rækkevidde
Dækkene på Segway Ninebot MAX G30LD måler 10 tommer, hvilket i den grad er til den større side. Fordelen ved dette er, at det er med til at sikre en mere komfortabel køreoplevelse med bedre støddæmpende egenskaber.
Det vil sige, at du ikke kommer til at mærke ujævnheder i vejen på samme vis, som ved andre og billigere elektriske løbehjul med mindre dæk. Dermed er der heller ikke lige så mange vibrationer i fødderne, og det øger komforten gevaldigt – især på længere ture.
Og længere ture kan du sagtens køre på Segway Ninebot MAX G30LD. Det er nemlig et elektrisk løbehjul med hele 40 kilometers rækkevidde. Det svarer til, at du ville kunne køre fra Hovedbanegården i København til centrum af Hillerød på Nordsjælland – og stadig have strøm til overs på batteriet.
Indbygget skærm og integration med Segway-app
På løbehjulet finder du en farveskærm, der viser batteriets opladningsniveau, samt hvilken fart der køres. Det er således her, at du finder al den information, som du måtte have brug for undervejs. Men det bliver bedre endnu.
Segway Ninebot MAX G30LD har nemlig også Bluetooth indbygget. Det betyder, at du kan oprette en forbindelse mellem det elektriske løbehjul og din mobiltelefon. Det kræver blot, at du har den tilhørende Segway-Ninebot-app. Har du det, kan du holde øje med løbehjulet, downloade opdateringer til det og meget mere.
Sikkerheden er på plads
Segway har haft fokus på at lave et sikkert løbehjul, da de designede deres MAX G30LD. Blandt andet er der LED-lys både for- og bagtil, således, at du både kan se og blive set. Dertil er løbehjulet udstyret med en elektrisk bremse på baghjulet, samt en tromlebremse på forhjulet. Det bør med andre ord ikke være et problem at komme ned i fart eller at lave en nødopbremsning.
Der er masser af reflekser på Segway Ninebot MAX G30LD, som du vil se, hvis du tager et nærmere kig på billederne af det. Du finder nemlig gule reflekser ved hjulene på begge sider, samt på selve stangen op til styret.
4,8 ud af 5 stjerner
De kunder, der har købt et Segway Ninebot MAX G30LD løbehjul er jævnt begejstrede. Faktisk er de så glade for deres køb, at de i skrivende stund har givet det en gennemsnitlig vurdering på 4,8 ud af 5 stjerner hos Elgiganten.
Løbehjulet bliver blandt andet rost for at virke upåklageligt og for at være komfortabelt at køre på. Sidstnævnte tilskrives de store 10-tommers dæk, som har luft i modsætning til flere andre løbehjul på markedet uden luft i dækkene.
Flere af anmeldelserne fremhæver, hvor nemt det er at benytte Segway Ninebot MAX G30LD, og det gør derfor ikke så meget, at den danske version af manualen ikke er helt i topklasse som resten af løbehjulet.
Det er i øvrigt ikke kun Elgigantens kunder, der er begejstrede for dette løbehjul. Slår man det op på Google Anmeldelser, bliver man ligeledes præsenteret for tilfredse kunder. Her bliver Segway Ninebot MAX G30LD i gennemsnit vurderet til 4,5 ud af 5 stjerner, hvilket også er ganske pænt.
Specifikationer
Højde | 120 cm |
Længde | 117 cm |
Vægt | 17,7 kg |
Batterikapacitet | 10.200 mAh |
Opgivet rækkevidde | 40 km |
Tophastighed | 20 km/t |
Maksimal bærekapacitet | 100 kg |
Gennemsnitlig vurdering | 4,8 ud af 5 stjerner |
❗❗ Udgåede modeller ❗❗
Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.
Segway Ninebot Z10 – Bedste Segway one-wheel
Der er ingen tvivl om, at det er Segways elektriske løbehjul, der for alvor er populære – ikke bare i Danmark, men på verdensplan. Det er de til dels fordi de er lige til at gå til, og til dels fordi de er relativt skarpt prissat. Det gælder i hvert fald, hvis man ser dem i forhold til en Segway one-wheel.
Et eksempel på den bedste af slagsen er Segway Ninebot Z10, som i bund og grund er et hjul med to ståplader på hver side. Den er absolut i den dyre ende, men det er også en af topmodellerne fra Segway, som absolut kan være en investering værd, hvis man er interesseret i at prøve det bedste af det bedste, når det kommer til one-wheels.
Kan praktisk talt klare alt
Denne model kan håndtere alt – det vil sige også skovstier og andet off-road terrænkørsel. Det skyldes blandt andet den kraftfulde motor og det store dæk med masser af mønster. Helt konkret måler det 10,5 centimeter i tykkelsen, og er naturligvis et dæk med luft i.
Det betyder reelt set, at uanset om du kører på grusvej, fortov, asfalt, skovstier eller lignende, så kan du se frem til en stabil og relativ komfortabel oplevelse. Samtidig giver hjulets større og tykkelse en manøvreevne, som man ikke finder mange andre steder.
Rig mulighed for at køre på langtur
90 kilometer. Det er den distance, som Segway Ninebot Z10 er opgivet til at kunne køre på en fuld opladning. Den skarpe læser vil bemærke, at det er mere end det dobbelte af rækkevidden for de tidligere præsenterede løbehjul.
Tophastigheden er intet mindre end 45 km/t, og det behøver derfor ikke at gå langsomt for sig, selvom du skulle tage en længere tur. Det betyder dog også, at Segway Ninebot Z10 ikke er godkendt til kørsel på offentlig vej i Danmark, da den simpelthen er for hurtig.
4,9 ud af 5 stjerner
Vælger du at investere i Segway Ninebot Z10, kan du dog roligt glæde dig. Den bliver rost til skyerne af mange af de kunder, der har købt den. Helt konkret får denne one-wheel 4,9 ud af 5 stjerner i gennemsnit på PriceRunner.
Her bliver den rost for at være særdeles underholdende, velkørende og stabil. På trods af stabiliteten er der dog også flere af kunderne, der minder om, at dette ikke er det rette køb for en nybegynder. Det er nemlig ikke et hjul, man bare lige stiller sig op på, hvis man aldrig har prøvet en one-wheel.
Specifikationer
Højde | 53 cm |
Længde | 17,8 cm |
Vægt | 24 kg |
Batterikapacitet | 994 Wh |
Opgivet rækkevidde | 90 km |
Tophastighed | 45 km/t |
Maksimal bærekapacitet | 150 kg |
Gennemsnitlig vurdering | 4,9 ud af 5 stjerner |
Segway Ninebot One S2 – Bedste Segway one-wheel til prisen
Er du nybegynder eller vil du bare gerne have en Segway one-wheel, der ikke koster spidsen af en jetjager? Så vil vi gerne slå et slag for Segway Ninebot One S2. Det er en noget billigere one-wheel, som i øvrigt også er noget mere overkommelig at benytte – også for nybegyndere.
Letvægtig og nem at komme rundt med
Der er flere ting, der gør Segway Ninebot One S2 oplagt til at tage med sig. Først og fremmest er der den fordel ved one-wheels, at de ikke optager ret meget plads. Hverken på vejen, i tasken eller derhjemme. De er kompakte og man kan praktisk talt komme rundt med dem uanset, hvor man skal hen.
Dette hjælpes også på vej af, at denne model er relativ letvægtig. Det skal ses i forhold til ovenstående one-wheel, samt de tidligere præsenterede elektriske løbehjul. Her får du nemlig en Segway, der blot vejer 12 kilo og ovenikøbet har et indbygget håndtag. Dermed bliver den relativ flytbar, hvilket naturligvis er en fordel.
Sikkerhed og opkobling hele vejen rundt
Selvom der er tale om en lille one-wheel, har Segway alligevel formået at integrere LED-lys i deres One S2-model. Det betyder ikke bare, at du kan blive set, men også, at du bedre kan se underlaget foran dig, hvis du skulle vælge at køre i mørke.
Et andet aspekt af sikkerheden er muligheden for at koble op til Segway-Ninebot-app’en. Det sker via Bluetooth, og herfra kan du blandt andet låse din one-wheel og meget mere. Dertil er det også i denne app, at du kan se statistikker over din kørsel, samt opdatere softwaren på enheden.
4,7 ud af 5 stjerner
Lægger du vejen forbi Google inden, at du køber Segway Ninebot One S2, vil du i skrivende stund blive mødt af et gennemsnitlig score på 4,7 ud af 5 stjerner. Denne baserer sig på anmeldelser fra kunder, der har købt denne one-wheel, og er en tydelig indikation af, at de i den grad er begejstrede for deres køb.
Flere nævner, hvordan man lige skal lære at håndtere et sådant one-wheel, hvilket man naturligvis ikke skal undervurdere. Men når først man har lært det, skulle det være vanvittigt underholdende og ikke mindst en effektiv måde at komme rundt på.
Specifikationer
Højde | 44,8 cm |
Længde | 41,9 cm |
Vægt | 11,4 kg |
Batterikapacitet | Ukendt |
Opgivet rækkevidde | 30 km |
Tophastighed | 24 km/t |
Maksimal bærekapacitet | 120 kg |
Gennemsnitlig vurdering | 4,7 ud af 5 stjerner |
Segway Ninebot E45E – Bedste Segway løbehjul til prisen
Segway er kendt for at bygge elektriske løbehjul af høj kvalitet. Derfor bliver de heller aldrig deciderede billige, men der er alligevel mulighed for at spare lidt penge ved ikke at gå efter en af topmodellerne som MAX G30LD ovenfor.
En af alternativerne som vi anbefaler, at du overvejer, hvis du er på udkig efter det bedste Segway løbehjul til prisen, er dette Segway Ninebot E45E. Den er lige en prisklasse under, men præsterer fortsat på mange af de samme punkter – og gør det ovenikøbet bedre på enkelte.
45 kilometer med god komfort
Her får du et elektrisk løbehjul med 9-tommers hjul og punkterfrie dæk. Det er ikke lige så komfortabelt som modellen ovenfor, men du får fortsat god komfort på dine køreture sammenlignet med mange andre elløbehjul på markedet.
Rækkevidden er helt op til 45 kilometer, hvilket er mere end rigeligt for langt de fleste til brug i hverdagen. Du kan roligt regne med, at komforten er god nok til, at du godt kan tilbagelægge mange af disse kilometer på én dag uden at føle dig fuldstændig radbrækket efterfølgende.
LED-lygter, bremser og reflekser
Som vi kender det fra Segway, er der helt styr på sikkerheden ved dette Ninebot E45E løbehjul. Det kommer med Led-lygter for- og bagtil, samt både bremselygter og ambient lyssætning. Dertil kommer reflekserne både forpå, bagpå og på siderne.
Men måske vigtigst af alt, er Segway Ninebot E45E et elektrisk løbehjul med tre forskellige bremser:
- Elektrisk og regenerativ forbremse
- Fodbremse
- Magnetisk bagbremse
Særligt forbremsen er interessant fordi den er regenerativ. Det vil altså sige, at når du bremser med denne, så lader batteriet en smule, og dermed forlænges rækkevidden. Det kan gøre en stor forskel, hvis man eksempelvis kører ned ad bakke eller inde i byen, hvor der er meget start og stop.
4,3 ud af 5 stjerner
Finder man Segway Ninebot E45E på PriceRunner, vil man blive præsenteret for en god mængde anmeldelser af det elektriske løbehjul. Disse kommer fra kunder, der har købt løbehjulet, og der er en generel enighed om, at det i den grad er anbefalelsesværdigt.
Helt specifikt har de i skrivende stund vurderet løbehjulet til 4,3 ud af 5 stjerner i gennemsnit. Det bliver blandt andet rost for den lange rækkevidde, pålideligheden og den høje kvalitet. En enkelt kunde fremhæver ligeledes, at Segway Ninebot E45E uden problemer kan køre op ad stejle bakker.
Specifikationer
Højde | 117 cm |
Længde | 116 cm |
Vægt | 16,4 kg |
Batterikapacitet | 10.200 mAh |
Opgivet rækkevidde | 45 km |
Tophastighed | 25 km/t |
Maksimal bærekapacitet | 100 kg |
Gennemsnitlig vurdering | 4,3 ud af 5 stjerner |