Slibesten Test 2024 → Se De 5 Bedste Slibesten

Slibesten

En god køkkenkniv er guld værd, så længe den er skarp. Men der kommer naturligvis et tidspunkt, hvor den begynder at blive så sløv, at det kan mærkes ved almindelig brug. Heldigvis er der mulighed for at tage sløvheden i opløbet ved selv at have en slibesten stående klar derhjemme. Dermed kan du nemlig løbende slibe dine knive, så de altid står skarpe og klar til brug. 

Der er mange, der ikke tør kaste sig ud i det at slibe deres knive selv. Derfor er det ikke ualmindeligt at isenkræmmere og slagtere laver gode tilbud på slibning af knive. I realiteten behøver det dog hverken at være svært, kompliceret eller dyrt selv at klare slibning af knive på slibesten. Det handler bare om at finde de eller de rigtige slibesten.

For at hjælpe dig med at få det overblik, har vi her lavet en lille slibesten test, hvor du kan få et overblik over de 6 bedste slibesten ifølge os. Disse præsenteres nedenfor, og vi har delt dem op i 6 forskellige kategorier, hvori de fremhævede slibesten hver især klarer sig bedst.

Under hvert afsnit vil du kunne læse mere om, hvorfor lige netop disse slibesten er fremhævelsesværdige. Det vil ligeledes være her, at du kan klikke dig videre til den eller de forhandlere, der sælger den pågældende sten – og undervejs bliver du forhåbentligt også lidt klogere på, hvordan du vælger den rette slibesten til lige netop dine køkkenknive.

God læselyst!

Qknives Slibesten Korn 2000/5000 – Bedste slibesten til knive

Slibesten - Korn 2000/5000

Vi starter ud med denne slibesten fra Qknives, som vi har vurderet til at være den bedste slibesten til knive. Det har vi fordi den er tosidet, hvilket vil sige, at du både har en side med korn 2000 og en side med korn 5000. Som du måske ved, fungerer slibesten lidt ligesom sandpapir; jo højere korn- eller grit-værdi, jo finere er stenen og jo finere sliber den.

Det vil sige, at lavere korn (typisk under 3.000) vil være til mere sløve knive og eventuelle hakker i knivsæggen. Finere korn vil derimod være til dig, der sliber dine knive løbende, så de aldrig når ned på et niveau, hvor de behøver de mere grove slibesten.

En alsidig slibesten til de fleste behov

Med en dobbeltsidet slibesten til knive som denne fra Qknives får du både korn 2.000, som er til de lidt sløvere knive, og korn 5.000, der giver mulighed for at finslibe og gøre knivene skarpe. Skulle du derfor glemme at få slebet regelmæssigt med den fine side af slibestenen, kan eventuel sløvhed redes med den grovere side.

Denne fleksibilitet er rar at have, og det er blandt andet årsagen til, at modellen fra Qknives her får titlen som den bedste slibesten til knive. Den er simpelthen alsidig nok til, at den typisk vil dække dine behov – og så sælges den ovenikøbet til en rimelig pris.

Smarte løsninger

En anden årsag til, at denne Qknives slibesten får titlen som den bedste er, at den er fremstillet i de helt rigtige materialer og i øvrigt er nem at benytte. Der medfølger fin vejledning til, hvordan du bruger den og så har den en medfølgende bambusholder, som den kan stå på, når den ikke er i brug.

Samtidig får man en gummikant med, som man kan sætte rundt om slibestenen ved slibning. I kraft af gummiets skridsikre egenskaber, er denne gummikant med til at sikre, at stenen ikke flytter sig, når du sliber dine knive på den. Stabiliteten er meget vigtig, hvis man ønsker at opnå et godt resultat ved slibning af knive på slibesten. Derfor er det meget positivt, at den følger med i købet hos Qknives.

 

Satake Slibesten 10.000 Korn – Bedste japanske slibesten

Satake 10.000 grit Vådsten

Vi bliver i Satake-regi, når vi skal kåre den bedste japanske slibesten. Det er nemlig denne model med 10.000 korn, hvilket kan lyde helt vanvittigt, når vi netop har kaldt 5.000 korn for velegnet til finslibning. Men det er altså fordi vi her taler om den japanske slibesten til japanske knive, som er kendt for deres skarphed.

Det betyder, at du her kan få nogle af de skarpeste og mest polerede knive, hvis du investerer i en japansk slibesten med 10.000 korn som denne. Men det stiller også krav til din behandling af knivene. Den vil eksempelvis ikke kunne tage hakke i knivsæggen eller andet, da det vil kræve en mere grovkornet model.

Du skal også være opmærksom på, at knivene ikke bliver for sløve inden, at du får dem slebet. Det vil nemlig være svært at få dem helt knivskarpe uden at lave en grundslibning med en grovere slibesten. Men sørger du for regelmæssigt at slibe dine stålknive med denne japanske slibesten, kan du roligt glæde dig til en usammenlignelig skarphed.

5 ud af 5 stjerner

Dette er en endnu en slibesten, der har vundet kundernes hjerte – eller måske rettere; en japansk slibesten, der har vundet en enkelt kundes hjerte. Den har nemlig i skrivende stund kun fået én anmeldelse hos KitchenOne. Til gengæld er det en 5-stjernet en af slagsen, hvilket naturligvis er positivt.

Qknives Slibestenssæt Korn 500/1000 og 2000/5000 – Bedste slibestenssæt

Slibestenssæt med to slibesten

Kan du allerede nu sige til dig selv, at du ikke er typen, der får slebet dine køkkenknive med en sådan regelmæssighed, at du kan investere i ovenstående slibesten med 10.000 korn? Så kan du overveje at købe et slibestenssæt som dette fra Qknives.

Her får du to dobbeltsidede slibesten; en med 500 korn på den ene side og 1.000 på den anden, og en med henholdsvis 2.000 og 5.000 korn. Sidstnævnte er i øvrigt den, der blev fremhævet som den bedste slibesten til knive i starten af artiklen.

Sættet der dækker alle dine behov

Fordelen ved dette slibestenssæt er, at du her får dækket hele spekteret. Det vil altså sige, at uanset om kniven er ved at være så sløv, at den næsten ikke kan skære eller om den bare skal finslibes, så har du en slibesten, der kan løse behovet.

I langt de fleste tilfælde kan man også sagtens klare sig med 5.000 korn. For mange vil de 10.000 korn være en smule overdrevent for deres reelle behov, idet den fineste slibesten i dette sæt sagtens kan sikre skarpe køkkenknive.

Udnyt stenene til grundig knivslibning

Fordelen er naturligvis også, at du her kan lave en god grundslibning, hvorefter du langsomt arbejder dig op mod en helt finslebet kniv. Det ville typisk være sådan, at man kan starte med 500 eller 1.000 korn, for herefter at opgradere til først 2.000 og sidenhen 5.000. Gør du det sådan, vil du stå med en køkkenkniv, der er som helt ny.

Tormek T-1 Kitchen Knife Sharpener – Bedste elektriske slibesten til knive

Tormek T-1 Kitchen Knife Sharpener

Vi nævnte tidligere, at vi ville komme ind på den bedste elektriske slibesten til knive. Derfor vil vi gerne tillade os at præsentere denne Tormek T-1 Kitchen Knife Sharpener, som er en relativ støjsvag maskine, som du kan slibe dine knive på.

Udstyret med et diamantslibesten

Den er udstyret med en to skiver eller slibesten, der bruges til slibning; en grundslibeskive og en diamantskive. Du starter naturligvis med grundskiven for at give knivene en god grundslibning. Det er såmænd ikke anderledes end vi beskrev ovenfor i forbindelse med slibestenssættet fra Qknives.

Når knivene har fået en god grundslibning, er det bare at skifte over til diamantskiven, som sørger for en finslibning af knivene. Dermed får du køkkenknive, der er på samme niveau som var de blevet slebet af en professionel, og det tager ikke mange minutter at få en skarp knivsamling igen.

Nem at benytte

Dette nærmest professionelle niveau af knivslibning kan for nogle være svært at tro på, men den er god nok. Den elektriske slibesten til knive fra Tormek er nemlig meget nem at benytte, og du kan blandt andet indstille slibevinklen på mellem 10 og 20 millimeter. Dermed behøver du ikke selv at estimere, hvilke vinkel du sliber ved, som du typisk vil skulle med en traditionel slibesten.

Derudover er maskinen udstyret med et lækkert træhåndtag, som er behageligt at røre ved og i øvrigt sikrer god kontrol og stabilitet over maskinen og kniven under hele slibningen. Det er naturligvis afgørende for det endelige resultat.

4,9 ud af 5 stjerner

Når man klikker sig ind på KitchenOnes webshop, vil man se, at der i alt er 29 kunder, der har anmeldt denne elektriske slibesten til knive i skrivende stund. De vurderer i gennemsnit, at maskinen fortjener 4,9 ud af 5 stjerner.

Dertil kommer garantien på 8 år, og tilsammen er det et tydeligt bevis på, at der her er tale om en fremragende el slibesten. Så er det bare at vurdere, om du er villig til at betale ekstra for at lad maskinen klarer alt det hårde arbejde i forhold til en traditionel og manuel slibesten.

Zwilling Twin Stone Pro Slibesten Korn 3000/8000 – Bedste dobbeltsidet slibesten

Zwilling Twin Stone Pro slibesten 3000 8000

Sidst på listen har vi denne Zwilling Twin Stone Pro, som får titlen som den bedste dobbeltsidet slibesten. Det gør den fordi den giver muligheden for virkelig at få nogle skarpe knive. I modsætning til nogle af de tidligere dobbeltsidede slibesten, er den ikke helt så alsidig – hvilket kan virke som en dårlig ting.

Men det her er til dig, der har knive med en god grundskarphed, og som aldrig lader dem blive sløvere end, at de kan håndteres med korn 3.000. Hvis du kan overholde dette princip, får du her en vanvittig flot og praktisk slibesten fra den meget anerkende knivproducent, Zwilling, der sørger for, at du kan få finslebet og poleret dine knive til perfektion.

5 ud af 5 stjerner

Kunderne er tilsyneladende vældig begejstrede for deres slibesten, nærmest uanset, hvilken de køber. I hvert fald er det her endnu en model, der får 5 ud af 5 stjerner i gennemsnitlig vurdering. Der er i skrivende stund skrevet 5 anmeldelser, og ingen af dem har noget negativt at sige.

Tværtimod skriver Jørd Rudå, at den dobeltsidede slibesten fra Zwilling giver et fantastisk resultat og sørger for, at knivene bliver som nye. Det er hele formålet med slibestenen, så det kan man vist ikke sige så meget til.

Et lignende billede tegner sig på Google Anmeldelser, hvor slibestenen i gennemsnit vurderes til 4,7 ud af 5 stjerner baseret på 47 anmeldelser i skrivende stund.

❗❗ Udgåede modeller ❗❗

Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.

Satake Diamantstrygestål

Diamantslibesten er egentligt ikke nået, der findes så mange af – for det er mere komplekst end som så. Faktisk ser man dem oftest på elektriske slibesten (som du vil se senere i artiklen her), og ellers er det i form af strygestål, som er de her typisk runde stålstænger, der kan køres langs knivsæggen for at slibe den.

Derfor kommer vi også til at snyde lidt her, når vi fremhæver Satakes diamanstrygestål som den bedste diamantslibesten. For det er nemlig ikke helt en slibesten, men forhåbentligt kan du bære over med vores gradbøjning af begrebet.

En af fordelene ved lige netop denne diamantslibesten er, at den laves af Satake. Hvis du har læst vores bedst i test artikler om japanske køkkenknive eller generelt kender til den genre af knive, vil du vide, at Satake er en solid aktør på området.

Qua deres markedsposition og mangeårige erfaring med produktion af skarpe japanske knive, ved de naturligvis, hvordan man bedst sliber en kniv. Derfor kan man med fordel overveje at købe denne diamantslibesten, der kan bruges til at slibe praktisk talt alle knive. Det gælder sådan set uanset om de er fremstillet af stål, titan eller om der er tale om keramiske knive fra eksempelvis Onyx Cookware.

5 ud af 5 stjerner

De praktiske og alsidige slibeegenskaber er ligegyldige, hvis ikke diamantslibestenen rent faktisk leverer det, den lover. Det er heldigvis ikke noget problem, hvis man skal tro kunderne hos KitchenOne. De har nemlig vurderet den til 5 ud af 5 stjerner i gennemsnit.

Den skarpe læser vil hurtigt opdage, at det jo er topkarakter – og de ville have ret. Vi vægter generelt forbrugeranmeldelser højt, fordi de giver et indblik i, hvordan produkterne rent faktisk klarer sig i hverdagen. Derfor er den flotte vurdering af Satakes diamantstrygestål naturligvis også medvirkende til, at det her får titlen som den bedste diamantslibesten.