Indholdsfortegnelse
ToggleDen Bedste Vandrestøvle: Du behøver ikke at være inkarneret vandrer, for at anskaffe dig et par vandresko eller vandrestøvler. Går du for eksempel meget på dit arbejde eller kan du bare godt lide en frisk travetur, vil du få mange fordele ved at skifte en almindelig tennissko eller andet fodtøj ud med vandrefodtøj.
Det er helt sikkert værd at prøve, for du vil opleve mange fordele ved at sætte fødderne i et par vandresko eller vandrestøvler.
Læs med her, hvor vi gør dig klogere på de mange fordele ved at anskaffe dig et par vandresko eller vandrestøvler. Vi giver dig også vores bud på de bedste vandresko / bedste vandrestøvler til både herrer og damer.
Bedste vandresko
Skal du ikke vandre i våde områder eller i høj sne, er den vandresko helt ideel. En vandresko kan også være at foretrække, hvis du vandrer i de varme sommermåneder. Eller hvis du skal ned og vandre på Caminoen eller andre steder i varmen.
Det er ikke alle ben, der er glade for at blive mere eller mindre fikseret i ankelleddet. Tilhører du de vandrere, der bare befinder sig bedst i en vandresko og ikke en vandrestøvle, så er der bestemt ikke nogen grund til at lave om på det.
Nedenfor får du vores bud på henholdsvis de 3 bedste vandresko til herrer og de 3 bedste vandresko til damer.
Bedste vandresko til herrer
Her har vi fundet de 3 bedste vandresko til mænd. Du får et fint udvalg, hvor der naturligvis er taget højde for de kvaliteter, en vandresko som minimum bør være udstyret med.
Desuden har vi valgt bredt fra de forskellige prisklasser, så der er noget for enhver pengepung og smag. Den bedste vandresko for dig, behøver nemlig ikke lige være den dyreste.
Salomon XA Pro 3D Ultra GTX vandresko til herrer
Salomon er et velkendt, fransk mærke og her har vi fundet en ægte klassiker, der bare altid scorer højt på listen over bedste vandresko.
Skoen er let og med god gænge og svangstøtte for en ubesværet gang. Den er både åndbar og vandtæt ved hjælp af den indbyggede Gore-Tex® membran, der leder sved og fugt ud af skoen og lukker af for udefrakommende vand og fugt.
I mellemsålen er der indstøbt en god stødabsorbering ved hjælp af formstøbt EVA-skum. Der er desuden taget godt hånd om skridsikkerheden ved hjælp af High Traction Contragrip®.
Alt i alt en super god vandresko, som du nærmest ikke mærker, at du har på foden.
KEEN Terradora II WP W vandresko til damer
Det hollandske mærke Keen har produceret lækkert vandrefodtøj i årevis og har helt styr på både et lækkert look og en funktionel vandresko. Du får her en vandresko, der er specielt designet til kvindefødder.
Skoen er åndbar og vandtæt med Keens egen KEEN.DRY 3 lags membran. Skoen er desuden skridsikker og med super funktionel gænge, der giver dig masser af ekstra kilometer i ben og fødder.
Vandreskoen er anatomisk udformet og er helt sikkert et perfekt bud på din bedste vandresko.
Salomon XA PRO 3D vandresko til damer
Salomon er en ægte vandre klassiker til både mænd og kvinder. XA PRO modellen er produceret igennem flere år og det borger nærmest altid for god kvalitet.
Den er vandtæt, med Goretex membran og åndbar, så dine strømper til enhver tid er tørre. Også efter de helt lange vandreture. Der er god, fast gænge, der letter din gang og en fast hælkappe, for bedre komfort.
Salomons vandresko er med skridsikre såler, så du kan vandre lige der, hvor du ønsker det, uanset forholdene.
Merrell Thermo Freeze Mid vandrestøvle til herrer
En super lækker og funktionel vandrestøvle fra Merrell, der klarer selv de koldeste temperaturer og det glatteste underlag. Med “Vibram Arctic Grip”, der blandt andet er fremstillet af knuste glasskår, får du nemlig et fantastisk fodfæste.
Med “M Select Fresh” får du åndbare og friske sko, der ikke ophober dårlig lugt. Samtidig giver “M Select Dry” dig en vandtæt støvle. Den har god gænge og er let at tage på.
En skøn vandrestøvle i gode materialer og med mange funktionelle goder.
Jack Wolfskin Vojo 3 Texapore Low M vandresko til herrer
Med denne vandresko fra tyske Jack Wolfskin får du super god valuta for pengene. Du får en god gænge og en vandresko, der sidder højt ved anklen og sammen med den faste hælkappe holder godt fast på din fod.
Der er en letvægtssko med indlagt en texapore membran, der gør vandreskoen åndbar, samtidig med, at den er vandtæt. Desuden har vandreskoen en hurtigtørrende foring, så den er tør og fin, når den skal på foden igen.
Denne vandresko er fremstillet i syntetisk ruskind og mesh og klarer let både fjeldsider, klipper og uvejsomt terræn, hvor du altid er sikker på, at stå godt fast.
Uden tvivl et godt køb for pengene.
Keen Targhee III MID WP vandrestøvle til herrer
Her er vandrestøvlen, der er god til det hele. Keen har lavet en lille off-roader til dine fødder, med masser af gode funktioner og en perfekt pasform. Dette er et par vandrestøvler, du vil få svært ved at tage af igen.
Der er alle tænkelige funktioner i form af helt eminent gænge, åndbarhed og snøresystemer, så de passer til enhver fod. De er naturligvis også vandtætte og skridsikre.
Et super perfekt bud på din bedste vandrestøvle nogensinde.
Härkila WildWood GTX vandrestøvle til damer
Rigtig god og gennemtænkt vandre- og trekkingstøvle i letvægtsmaterialer. Den er designet til kvinder, hvilket er en stor fordel. Den har svangstøtte og optimal stødabsobering i mellemsålen.
Støvlen, der er fremstillet i polyester med nubuck og læderforstærkninger, er både åndbar og vandtæt, så du kan vandre i alle områder og al slags vejr. Den gode, faste gænge er til stede og med et let snøresystem er den hurtigt at komme i og af.
En skøn og funktionel vandrestøvle med masser af gode kilometer i.
Bedste vandresko til damer
Du får her vores bud på de 3 bedste vandresko til kvinder. Udvalget er bestemt værd at tage et kig på, da alle valgte modeller er valgt ud fra vores tidligere gennemgåede kvalitetskriterier.
Vi har valgt de bedste vandresko i 3 forskellige prisklasser, så du kan vælge ud fra dit budget og dine øvrige ønsker til den bedste vandresko.
Ecco Ulterra Goretex vandresko til damer
Danske Ecco kan også producere fantastiske vandresko til kvinder. Her får du en lækker vandresko med vandtæt Goretex membran og en mellemsål af PU-skum, der gør skoen støddæmpende.
Ydersålen er fremstillet i gummi, der giver et eminent greb om underlaget, så du kan stå godt fast på et hvilket som helst underlag. Skoen er fremstillet med god gænge og med åndbare egenskaber.
En all round sko i olieret læder, der giver dig masser af værdi og holder pasformen i lang tid.
Bedste vandrestøvler
Vandrer du tit i uvejsomt terræn, kan en vandrestøvle beskytte dine ankler mod både insekter, flåter, slanger og andet kryb. Desuden vil du også kunne undgå rifter og sår fra planter og buske i underskoven.
Vandrer du ofte i vådområder, er et par gode vandrestøvler nærmest uundværlige. Det samme gør sig gældende, hvis du døjer med svage ankler.
Her har vi samlet vores bud på de 3 bedste vandrestøvler til mænd og de 3 bedste vandrestøvler til kvinder. Tag et kig og find god inspiration til dit næste køb.
Bedste vandrestøvler til herrer
Vi har valgt de 3 bedste vandrestøvler til mænd, som alle opfylder kriterierne for en god og funktionel vandrestøvle. Det gør det meget nemmere for dig, at vælge lige netop din bedste vandrestøvle i de forskellige prisklasser.
Bedste vandrestøvler til damer
Vi har fundet top 3 vandrestøvler til kvinder. Du kan være helt forvisset om, at vores valg som minimum opfylder standardkravene til en god og funktionel vandrestøvle. Desuden har vi valgt bredt på forskellige priser.
Derfor er vandrefodtøj et godt valg
Når du vælger sko eller støvler, der er beregnet til at vandre i, får du nogle helt klare fordele, som du ikke altid finder i almindeligt fodtøj. Vandrefodtøj er designet til at du skal kunne gå langt, gå på ujævnt og uvejsomt underlag, gå i vådområder og gå på glatte overflader.
Alle disse faktorer tager en god vandresko eller vandrestøvle i god kvalitet højde for i deres udformning. Derfor er denne slags fodtøj godt at have på fødderne og desuden får du tillægsgoder i form af en bedre holdning, færre rygsmerter og færre smerter i ben og fødder.
Disse kvaliteter i din vandresko eller vandrestøvle skal du være opmærksom på
Her får du vores bud på de 5 kvaliteter, du skal kigge efter, når du vælger den bedste vandresko eller den bedste vandrestøvle.
Have en fast gænge
En gænge er med til at hjælpe dig med at gå let og ubesværet. Den måde som skoens ydersål er udformet på, afgør, om skoen har en gænge. Når du sætter den på et fladt underlag, skal yderste del af snude og hæl være løftet fra underlaget.
Gængen er med til at lette din skridtafvikling, både når du starter og slutter skridtet.
Have god stødabsorbering
Stødabsorberingen er med til at dine skridt ikke giver stød op i dine fødder og ben. Det giver dig friske fødder og ben i meget længere tid, end hvis der ikke var stødabsorbering i skoen.
Stødabsorberingen bør være indbygget i ydersålens lag og er endnu mere effektiv, når skoen har en fast gænge.
Være åndbar
Når du skal gå i flere timer, er det vigtigt, at din sko er åndbar. Din sko kan sagtens være åndbar, selv om den er vandtæt. Det handler om, at fugt og damp kan slippe ud af skoen, når skoen er åndbar. Det holder dine fødder friske og tørre på hele turen.
Desuden slipper du får sure tæer og lugtende sko, når du kommer hjem efter en vandretur.
Være skridsikker
Din vandresko eller vandrestøvle skal være udstyret med skridsikre såler. Ellers kan du risikere at komme slemt til skade, når du bevæger dig på glatte overflader eller i højderne. Uden de skridsikre såler, vil du også risikere at få muskulære problemer, fordi du spænder i kroppen når du går på visse underlag.
Være vandtæt
Når skoen er vandtæt, er dine fødder tørre på hele turen. Det kan nemlig være en træls oplevelse, at vandre med våde sokker i vandresko eller vandrestøvler. Oftest er der tale om en vandtæt membran, der er indbygget i skoen.
På den måde kan man nemlig stadig bevare åndbarheden i skoen, så føddern aldrig er våde eller fugtige.
Bliv dus med dine bedste vandresko eller bedste vandrestøvler
Det hedder sig, at hvis du skal gå dine sko til, har du valgt en forkert sko. Det er dog en sandhed med modifikationer, specielt når det drejer sig om sko til at vandre i.
Fordi en vandresko eller vandrestøvle er designet til at sidde godt fast på din fod, kan det være en stor fordel at gå små, korte ture til at starte med.
Specielt hvis du ikke tidligere har brugt hverken vandresko eller vandrestøvler. Din gangafvikling er anderledes og det kan også tage et par ture at vende sig til. De små ture er også en fin måde at få tilpasset din snøring på, så du ender op med at have helt styr på den optimale snøring.
Efter få ture vil du mærke, at du nu har helt styr på, hvordan man går i vandrefodtøj. Specielt hvis du har fulgt de 5 trin omkring kvaliteterne. For alle disse kvaliteter er med til, at du går let og ubesværet på alle overflader og kommer hjem uden våde fødder og ømme eller smertende ben.
Sådan vælger du den bedste vandresko
Du skal altid vælge en vandresko, der passer til din fod. Har du en bred fod, vælger du en rummelig vandresko. Er din fod derimod smal, ja så vælger du en smal model. Det er vigtigt, at dine tæer ikke bliver klemt sammen, men kan bevæge sig frit og i en naturlig stilling i dine vandresko.
Er din model for smal til dine fødder, vil du opleve, at dine tæer kommer til at sove, fordi de små nerver i fødder og tæer bliver klemt sammen. Det er hverken sundt eller behageligt og fordrer i hvert fald ikke lysten til at vandre langt.
Er din model for bred til dine fødder, vil du opleve, at skoen ikke sidder ordentligt fast på din fod. Det føles som om din vandresko er for stor, for tung og for svær at styre. Det kan give dig ankelproblematikker og trætte underben.
Du bør ende op med en vandresko, der sidder godt fast på din fod og som passer i både længde og bredde til din fod. Husk, det er ikke nok at sidde ned og prøve dine vandresko. Foden flader lidt ud, når du går og står. Derfor får du både den rette bredde og længde, når du prøvevandrer inden du køber.
Sådan vælger du den bedste vandrestøvle
Du skal naturligvis vælge din vandrestøvle ud fra samme parametre, som din vandresko. I hvert fald når det drejer sig om om selve fodsengen. Når det kommer til skaftet, er det vigtigt at den model du vælger, passer til dine ankler og lægge.
Der skal være plads til dine ankler i din vandrestøvle, specielt skal du være opmærksom på dine knoer, der ikke må skrabe op ad siderne. Det kan nemlig irritere dem, så du kan ende med en betændelsestilstand. Der er stor forskel på rummeligheden netop omkring ankelleddet, så find den model, der passer til dine ankler.
Desuden skal skaftet kunne snøres tilpas til, så det hverken strammer eller sidder for løst. Det er vigtigt, for ellers vil du hurtigt opleve at skaftet føles i vejen i stedet for at føles støttende.
Snøringen af din vandrestøvle er også vigtig. Snører du den for løst, vil den ikke give dig den nødvendige støtte og fiksering af dit ankelled. Snører du den for stramt, vil du hurtigt mærke, at din fod sover og du kan få trælse gnavesår på dine underben.
Tag højde for eksisterende problematikker, når du vælger dit vandrefodtøj
Har du kendte problemer med dine fødder, ben, eller dit bevægeapparat, bør du tage højde for disse, når du vælger den bedste vandresko eller den bedste vandrestøvle. Det er nemlig det bedste udgangspunkt for succes med din vandring.
Har du nedfalden forfod eller tendens til at pronere, kan du korrigere med en indlægssål, der netop er beregnet til disse almindelig og velkendte problematikker. Det er heller ikke umuligt at finde hverken vandresko eller vandrestøvler, der allerede har en sådan indlægssål.
Mange mennesker har det, der kaldes en hælspore. Her vil du opleve, at gængefunktionen har en positiv effekt på dine smerter. Det betyder at du vil kunne gå længere og gå mere smertefrit. Er smerterne slemme, bør du overveje at få lavet en specialsål, så du kan holde dig aktiv og nyde friluftslivet.
Svage ankler kan beskyttes med en vandrestøvle, frem for en vandresko. Med vandrestøvlen kan du nemlig fiksere dit ankelled, så du ikke vrikker om i leddet. Desuden vil den indbyggede stødabsorbering give dig ekstra beskyttelse.
FAQ:
FAQ
- Hvordan tester jeg, om vandrestøvlerne sidder ordentligt?
En god måde at teste vandrestøvlens pasform er at gå op ad trapper, mens du træder med det yderste af tæerne. Hvis hælen løfter sig for meget, kan det resultere i vabler. Det er vigtigt, at støvlen sidder fast omkring hælen og ikke glider, da dette kan føre til ubehag under vandringen.
- Hvorfor vælge læder eller syntetiske materialer?
Læder er meget holdbart og giver fremragende støtte og åndbarhed, hvilket er vigtigt, når du vandrer i varmt vejr. Det kræver dog mere vedligeholdelse. Syntetiske materialer er lettere og tørrer hurtigere, men de er generelt mindre holdbare end læder.
- Hvornår skal jeg opgradere indersålen?
Mange vandrestøvler leveres med standard indersåler, som ikke altid yder optimal støtte. En custom-fit indersål kan forbedre komforten markant, især hvis du har høje svangbuer eller går med tung oppakning.
- Er vandrestøvler med Gore-Tex nødvendige?
Gore-Tex membranen sikrer vandtæthed, hvilket er ideelt til våde eller snedækkede forhold. Dog kan Gore-Tex gøre støvlerne varmere, så hvis du primært vandrer i tørt og varmt vejr, kan støvler uden Gore-Tex være mere åndbare og behagelige.
- Hvordan vedligeholder jeg bedst mine vandrestøvler?
Efter hver tur bør du rengøre dine støvler med varmt vand og en blød børste. Undgå at bruge sæbe, da det kan skade membraner som Gore-Tex. Sørg også for at tørre støvlerne grundigt, men undgå direkte sollys eller varmekilder, da det kan ødelægge materialerne.
❗❗ Udgåede modeller ❗❗
Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.
Haglöfs Krusa GT Goretex vandresko til herrer
Svenske Haglöfs er også kendt for kvalitet og super gennemtænkte vandresko. Her får du en robust og stabil vandresko med fast hælkappe og god, fast gænge.
Med Goretex membran og overdel i ruskind holder du fødderne tørre og friske på vandreturen. Mellemsålen er stødabsorberende med anvendelse af både gel og EVA.
Den er udstyret med en grov ydersål, der både er slidstærk og holder dig godt fast på underlaget i al slags føre.
Den perfekte vandresko til alt slags vejr.
Bedste vandresko til damer
Du får her vores bud på de 3 bedste vandresko til kvinder. Udvalget er bestemt værd at tage et kig på, da alle valgte modeller er valgt ud fra vores tidligere gennemgåede kvalitetskriterier.
Vi har valgt de bedste vandresko i 3 forskellige prisklasser, så du kan vælge ud fra dit budget og dine øvrige ønsker til den bedste vandresko.
Trespass Robsen Mid vandrestøvle til herrer
Her får du en let og lækker vandrestøvle i PU læder, der er både åndbar og vandtæt med mærkets egen Tres-Tex membran. Samtidig er den foret med med et blødt fleece for, så du kan holder ben og ankler varme.
Vandrestøvlen har ekstra støtte ved ankel og vrist, så du er godt beskyttet mod skader i uvejsomt terræn. TPR ydersålen bidrager, sammen med en god gænge, til en let gang og et godt, fast hold i underlaget.
Et par super lækre vandrestøvler til dig, der gerne vil have meget støvle til prisen.
Bedste vandrestøvler til damer
Vi har fundet top 3 vandrestøvler til kvinder. Du kan være helt forvisset om, at vores valg som minimum opfylder standardkravene til en god og funktionel vandrestøvle. Desuden har vi valgt bredt på forskellige priser.
Jack Wolfskin Altiplano Prime Texa Mid Vandrestøvle til damer
Her får du en vandrestøvle med god pasform og alle de nødvendige funktioner, for gode, lange vandreture i et hvilket som helst terræn. Med perfekt gænge, der letter dine skridt og som giver dig friske ben på hele turen.
Støvlen er både åndbar og vandtæt med mærkets egen Texapore O2+ membran. Desuden kan du bevæge dig frit på alle underlag, med den solide og skridsikre sål, der også har indbygget stødabsorbering.
En lækker og enkel vandrestøvle, uden alt for mange indviklede dikkedarer og med rigtig meget kvalitet for pengene.
Salomon Daintree MID Goretex Vandrestøvle til damer
Med denne Salomon vandrestøvle får du en dejlig, let støvle med mærkets altid gode kvaliteter. Du vil straks mærke den fine gænge, som letter din skridtafvikling og som modvirker smerter i forfoden.
Desuden får du en smart støvle i sort og lys pink, som er både åndbar og vandtæt, ved hjælp af den indbyggede Goretex membran. Der er godt greb i underlaget med den robuste og skridsikre sål.
Kvaliteten er der ikke noget at sætte en finger på, med vanlig omhu har Salomon fremstillet en super lækker og god vandrestøvle i letvægtsklassen.