Vi har udvalgt 3 af de bedste produkter i denne test
Er det tid til at investere i et nyt 65 tommer TV? Så er du havnet på den helt rigtige side; det er nemlig det eneste, det kommer til at handle om her i denne bedst i test guide. Nedenfor vil du blive præsenteret for intet mindre end 7 af de bedste 65 tommer TV’er, som du kan købe lige nu.
Disse fjernsyn er alle nøje udvalgt på baggrund af en række parametre, der gør dem særligt anbefalelsesværdige i hver deres kategori. Eksempelvis har vi det bedste 65 tommer TV overordnet set, vi har det den bedste billige model, den bedste model med Ambilight og så videre.
Formålet med denne opdeling af vores bedst i test liste er at gøre det nemt for dig at finde frem til lige netop det 65 tommer TV, der er bedst for dig. Det vil sige det fjernsyn, som passer bedst til dine ønsker, behov og naturligvis dit budget. Det skal naturligvis ikke afholde dig fra at læse med hele vejen gennem testen, men du er også mere end velkommen til at springe direkte ned til den kategori, der er mest relevant for dig.
Ender du med at beslutte, at du skal være den nye ejer af et af disse fjernsyn? Så kan du gå direkte videre til butikker, der forhandler de enkelte modeller i forbindelse med den prisoversigt, som du finder ved hver fjernsynspræsentation. Nemmere bliver det simpelthen ikke at få fingrene i det bedste 65 tommer TV.
Bedste billige 65 tommer TV
Hvis du er på udkig efter det bedste billige 65 tommer TV, så er det Sharp 65EQ4EA, du skal have fat i. Selvom det ikke nødvendigvis er billigt i sin klassiske forstand, så er det vigtigt at være opmærksom på, at 65 tommer fjernsyn er til den dyrere side – simpelthen fordi det ikke er billigt at producere så store TV’er.
Fordelen ved prissætningen på Sharp 65EQ4EA er, at selvom det er et billigt 65 tommer TV, så kommer du ikke til at føle, at du går på kompromis. Det leverer nemlig en skarp 4K Ultra HD opløsning med HDR-funktion og et lækkert lydsystem fra HARMAN/KARDON.
Samtidig er der tale om et Android TV, der har alt det, som du behøver og kunne ønske dig, når det kommer til et smart TV. Det betyder, at der er fri adgang til apps og så videre, samt er der er en indbygget Chromecast i fjernsynet her.
Du får altså rigtig meget funktionalitet for pengene, og det er da også en af årsagerne til, at det i dag er Sharp 65EQ4EA, der vinder titlen som det bedste billige 65 tommer TV – man mærker nemlig ikke nødvendigvis, at det er det billige valg.
Der hersker da heller ingen tvivl om, at der er tale om et anbefalelsesværdigt TV, hvis man spørger kunderne, der har købt og anmeldt det. På PriceRunner vil man i skrivende stund blive præsenteret for 72 anmeldelser, som i gennemsnit har vurderet Sharp 65EQ4EA til 4,9 ud af 5 stjerner.
Faktisk er der hele 90 % af anmeldelserne, der er 5-stjernede, mens 8 % er 4- stjernede. Det vil sige, at 98 % af kunderne er enige om, at det her er et godt eller fremragende 65 tommer TV. Det hører i den grad til sjældenhederne, at man finder produkter, hvor forbrugerne er så ubetinget enige om, at de har gjort sig et så forrygende køb.
Bedste 65 tommer TV med Android TV
Er du specifikt på udkig efter det bedste 65 tommer TV med Android TV, så vil vi slå et slag for Sony KD-65X85L. Det er nemlig et på mange måder velfungerende og forrygende fjernsyn, som samtidig benytter sig af det populære og markedsledende Android TV-software.
Gennem tiden har op til flere fjernsynsproducenter forsøgt sig med at udvikle deres egen Smart TV-software. Det har i de fleste tilfælde været med tvivlsomme resultater, og det har også medført den ulempe, at hvert mærke havde sin egen software. Derfor skulle alle apps også udvikles til hver af disse styresystemer, hvilket naturligvis er omkostningstungt for app-udviklerne.
Med Android TV får du et styresystem, der er udviklet af Google, som muligvis er verdens største softwareudvikler. De ved med andre ord, hvad de laver. Samtidig bliver Android TV brugt af flere forskellige fjernsynsmærker, og dermed er der bedre garanti for, at de tilhørende apps virker og bliver holdt opdateret.
Med Android TV følger der ikke bare en smart brugerflade. Du har også en indbygget Chromecast, ligesom du kan benytte dig af Google TV og meget mere. Men det er ikke kun for personer med Android-telefoner. Dette Sony KD-65X85J er nemlig også kompatibelt med Apple AirPlay og Apple HomeKit, så du også kan caste fra din iPhone, iPad eller Mac-computer.
Finder man Sony KD-65X85L på PriceRunner, vil man i skrivende stund blive præsenteret for 144 anmeldelser. De har i gennemsnit vurderet dette bedste 65 tommer TV med Android TV til 4,8 ud af 5 stjerner.
Endnu engang ser vi, at der er noget om snakken i forhold til, at der rent faktisk er tale om et anbefalelsesværdigt fjernsyn. Her er der 83 % af anmeldelserne, der er 5-stjernede, mens 15 % er 4-stjernede. Vi ender derfor endnu engang op på 98 % anmeldelser, der vurderer Sony KD-65X85L som enten godt eller fremragende.
Bedste 65 tommer TV med Chromecast
Hvis du skal have fingrene i det bedste 65 tommer TV med Chromecast, så er det Sony XR-65X90L, du skal have fat i. Her får du nemlig et forrygende fjernsyn, som ser godt ud, leverer et knivskarpt billede, og som gør det nemt at caste indhold op fra dine yndlingsapps.
Der er flere fordele ved at vælge et TV med indbygget Chromecast. Den primære er naturligvis, at man kan caste indhold op direkte fra sin yndlingsapp – nærmest uanset, hvilken der er tale om.
Det betyder, at du i den grad får udvidet underholdningsmulighederne, så du kan gå direkte fra at se YouTube eller andre videoer på telefonen eller tabletten, til at have det på den store skærm i stuen eller soveværelset.
Derudover er fordelen ved en Chromecast, at den ikke er afhængig af, at den tilhørende app bliver opdateret til fjernsynets Smart TV-styresystem. Så længe den er opdateret på din tablet eller mobil, så kan du trådløst kaste det op på den store skærm – og det giver masser af god underholdning.
På PriceRunner har Sony XR-65X90L i skrivende stund fået 971 anmeldelser, der i gennemsnit har vurderet fjernsynet til 4,6 ud af 5 stjerner. Der er således også her en bred tilfredshed blandt de kunder, der har købt dette bedste 65 tommer TV med indbygget Chromecast.
Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.
Hvis du skal have det bedste 65 tommer TV med Ambilight, så er det Philips 65PUS8548, du skal have fat i. Det er et enkelt og stilrent fjernsyn, som naturligvis har den populære belysningsløsning indbygget også.
Når du vælger et Philips-TV i dag, så er det næsten altid med Ambilight. Det er også tilfældet for Philips 65PUS8548, og den her funktion er utrolig populær hos rigtig mange mennesker – og det kan vi sådan set godt forstå.
Ambilight fungerer sådan, at der er installeret LED-bånd på bagsiden af fjernsynet. Båndene løber langs oversiden, samt højre og venstre side. Herfra kan de lyse baggrunden bag TV’et op i alverdens farver.
Men det er ikke bare tilfældige farver, der bliver valgt. Nej, Philips Ambilight registrerer farverne på fjernsynet, og sørger for, at de samme farver bliver lyst op på væggen bag skærmen. Som du nok kan forestille dig, kan det medvirke til, at man bliver endnu mere inddraget i det, der foregår på skærmen, hvad end det så er et spil, en film eller en serie.
Ligesom med de andre fjernsyn på listen, er der naturligvis også ros til Philips 65PUS8548, når man spørger kunderne. Det ser vi på PriceRunner, hvor lige præcis dette TV i skrivende stund har modtaget 71 anmeldelser.
Her har kunderne i gennemsnit vurderet fjernsynet til 4,9 ud af 5 stjerner. Andelen af 5-stjernede anmeldelser udgør intet mindre 97 %. Det er stort set uset med så mange ubetinget positive anmeldelser, og det medvirker naturligvis også til, at Philips 65PUS8548 får titlen som det bedste 65 tommer TV med Ambilight her på vores bedst i test liste.
Er der gaming på menuen, når du fyrer op for fjernsynet? Så skal du have fat i et Samsung QE65QN95B. Det er nemlig det bedste 65 tommer TV til gaming, som du kan anskaffe dig lige nu.
Der er tale om et såkaldt Neo QLED-fjernsyn, som er noget af det ypperste du kan finde inden for skærmteknologi, uden at bevæge dig op i et OLED-fjernsyn. Faktisk skal man have et trænet øje for at adskille billedet på Samsung QE65QN95B fra et på et OLED-TV – så tæt kommer de to teknologier på hinanden.
Uanset om du gamer på dit TV ved hjælp af spillekonsol eller PC, så kan du med Samsung QE65QN95B glæde dig over, at du kan koble til med HDMI 2.1. Det er ikke helt på niveau med DisplayPort i forhold til hurtig dataoverførsel, men det er det absolut tætteste, du kommer på.
Fordelen ved HDMI 2.1 er, at du kan udnytte de fulde 120 Hz ved 4K på fjernsynet, ligesom det også har en række andre optimerende funktioner indbygget. Dertil har selve fjernsynet en Game Mode, som bypasser flere af fjernsynets egne processorer, så de ikke påvirker spillets performance. I stedet gør fjernsynet udelukkende brug af processoren i din computer eller på spillekonsollen.
Det sikrer, at du ikke har et ”langsomt” fjernsyn til at lave ravage i den, når du spiller. I stedet kan du 100 % stole på, at du får den samme performance, som sad du og spillede på en traditionel computerskærm til gaming.
Derudover har Samsung QE65QN95B naturligvis også en masse andet at byde på. Eksempelvis er der indbygget optagelsesfunktion i TV’et, så du kan optage kanaler, ligesom du også kan få fjernsynet til at gengive den baggrund der er bag det (eksempelvis tapetet, en billedvæg eller lignende), for at få det til at gå mere i ét med indretningen.
Slår du vejen forbi PriceRunner, vil du blive præsenteret for intet mindre end 414 anmeldelser i skrivende stund. De har i gennnemsnit vurderet Samsung QE65QN95B til 4,5 ud af 5 stjerner, hvilket fortsat er en meget pæn score baseret på hundredevis af vurderinger.
Dykker man ned i anmeldelserne vil man se, at 86 % af dem er enten 4- eller 5-stjernede. Samtidig vil man kunne læse, at billedet på Samsung QE65QN95B er knivskarpt og samtidig leverer en god dybde. Derudover er der ikke andet end ros til overs for fjernsynets gamingegenskaber.
Titlen som det bedste 65 tommer TV går til LG OLED65B2; her får du nemlig et unikt og utroligt lækkert fjernsyn med OLED-teknologi – til en relativ fornuftig pris for denne størrelse fjernsyn.
Der er ingen tvivl om, at OLED-teknologien i dette 65 tommer TV er afgørende for, at LG B2 får du titlen som det bedste fjernsyn her på listen. Det er nemlig sådan, at OLED har selvlysende pixels i modsætning til LED, der er oplyst bagfra.
Det er en enorm forskel, fordi det betyder, at en OLED-skærm i meget højere grad kan ramme farverne meget mere realistisk end et LED-fjernsyn. Det gælder særligt for de mørke farver og især sort, som vitterligt bliver helt sort. Det sker ved, at OLED-fjernsynet slukker for de sorte pixels, hvor de på et LED-fjernsyn stadig er oplyst, selvom.
Det kan lyde teknisk, og det er det sådan set også. Men du skal bare vide, at du med dette bedste 65 tommer TV får et endnu bedre og mere realistisk billede, som hæver niveauet for, hvad du fremadrettet kommer til at forvente af et fjernsyn.
Udover at være fantastisk at se film og serier på med en indbygget biograftilstand, Dolby Atmos og meget mere, så kan LG B2 også bruges til andre formål. Eksempelvis er det oplagt til gaming qua responstiden på blot 1 ms, samt op til 120 Hz ved hjælp af HDMI 2.1. Kombinerer man dette med understøttelsen af G-Sync og FreeSync, så er der lagt op til en forrygende spiloplevelse – uanset om det så er på konsol eller PC.
De 120 Hz er ikke bare med til at gøre gaming til en reel mulighed på fjernsynet her. Det sikrer også, at du kan få det hele med, når du ser sport på dit 65 tommer TV. Særligt velegnet er det til sportsgrene, hvor der er fart over feltet, som eksempelvis fodbold, Formel 1 og lignende.
Der er mange flere ting, som vi kunne fremhæve ved LG B2, som er med til at sikre dets plads som det bedste 65 tommer TV, men vi må hellere holde her. Inden, at vi går videre til næste fjernsyn på listen, vil vi dog gerne kort berøre de kundeanmeldelser, som TV’et har fået.
På PriceRunner er det nemlig i skrivende stund blevet gennemsnitligt vurderet til 4,7 ud af 5 stjerner. Det er en rigtig flot score, og det underbygger naturligvis bare, at LG B2 fortjener titlen som det bedste 65 tommer TV.
Som sidste punkt på listen har vi Bang & Olufsen BeoVision Eclipse, der får titlen som det bedste 65 tommer TV med god lyd. Det får samtidig æren af at være det absolut dyreste 65 tommer TV på denne bedst i test liste – med milelængders afstand.
Som altid med et fjernsyn fra Bang & Olufsen, handler det til dels om lyden, men også i høj grad om designet. Der er ingen tvivl om, at dette er et 65 tommer TV til dig, der er begejstret for den kvalitet og det design, som B&O leverer – og som er villig til at bruge ekstra penge på at få det.
Men det er naturligvis også det helt rette fjernsyn til dig, der gerne vil have et TV med god integreret lyd. Højtaleren er en B&O SoundCentre, der har en ydeevne på 450 Watt, fordelt på tre kanaler. Det er meget vildere end praktisk talt enhver soundbar på markedet, så nej, det er ikke bare et TV med en soundbar – selvom man kunne fristes til at tro det.
Udover den gode lyd, er dette B&O 65 tommer TV også et lækkert fjernsyn med OLED-skærm i 4K Ultra HD. Og bare rolig – teknologien er lån af LG, som er førende indenfor OLED-fjernsyn, så den er der intet i vejen med. Samtidig er der indbygget Apple AirPlay 2, Bluetooth og Chromecast, hvilket vil sige, at du også sagtens kan streame din musik direkte til fjernsynet, og på den måde bruge det som en højtaler.