At interviewe kræver rutine og forberedelse. En god interviewteknik kan være afgørende for, om man som interviewer får de informationer, man ønsker.
Der er skrevet meget god litteratur om det kvalitative interview og de forskellige former for interviews, der hører under den kappe. Har man læst akademiske opgaver, ved man også, at interviewet er noget, de studerende beskæftiger sig udførligt med i metode-afsnittet. Det skyldes, at et interview ikke bare er et interview.
At interviewe er et håndværk, der kræver træning. Her er nogle simple teknikker, man kan være opmærksom på.
Research i forvejen, og mød frem velforberedt
Intelligente spørgsmål kræver, at man som interviewer har researchet i forvejen, så man har en idé om, hvad svarene på ens spørgsmål er. Hvis man møder op helt uforberedt, kan man ikke vurdere, om svaret er tilstrækkeligt, og man kan derfor ikke stille de opklarende spørgsmål, der er nødvendige for at få de svar, man søger.
Derfor er det afgørende, at man forbereder interviewet. Det handler også om, at man ved så meget om emnet, at man er i stand til at stille gode, opklarende spørgsmål, og at man kan tale, hvis indholdet tager en drejning, der ikke stod i manuskriptet.
Jo mere, du ved om samtalens emne, desto bedre vil du kunne “hive” informationer ud af informanterne, og du vil bedre kunne vurdere, om de svarer på spørgsmålene – eller svarer uden om.
Et spørgsmål ad gangen
Det er en udpræget begynderfejl, at man som interviewer kommer til at stille flere spørgsmål på samme tid. Man bliver måske kortvarigt usikker på, om den interviewede forstår spørgsmålet, og derfor kan man være tilbøjelig til at omformulere – hvis man da ikke stiller et helt nyt spørgsmål.
Eksempel:
“Hvordan oplever du medarbejdernes ageren i den situation? Altså, hvad kan man gøre for at bevare motivationen hos medarbejderne?”
De to spørgsmål ligger fint i forlængelse af hinanden, men hvad skal respondenten svare på? Man får helt sikkert et uklart svar, måske fordi respondent bliver usikker på, hvad der spørges til.
I andre sammenhængen, fx kritiske interviews, giver uklare spørgsmål respondenten en mulighed for at tale udenom, for respondenten kan jo vælge at besvare det spørgsmål, der gør mindst ondt. Så er det respondenten, der har kontrollen over samtalen, ikke intervieweren.
Optag interviewene, så du ikke skal skrive noter
Det er altid en god idé at optage sine interviews. Det frigiver en helt masse tid og energi til at lytte aktivt til de svar, man får, og overveje eventuelle opklarende spørgsmål.
Hvis man skal sidde og notere, bruger man al sin energi på det.
En anden fordel ved at optage interviewene er, at man senere kan analysere på samtalen. Det kunne fx være relevant ved forskningsinterview, hvor interviewene er en del af ens empiri.
I den sammenhæng skal man afsætte god tid til transskriptionen af interviewene, og hvis man ikke selv har tiden, kan man give opgaven videre.
Bliv klogere på transskription af interview her.
Lyt aktivt og interesseret
Når man interviewer en forsker, en politiker, en ansat, en leder eller en hvilken som helst anden, interviewer man en fagperson – men man interviewer også et menneske.
Derfor er det vigtigt, at man som interviewer signalerer, at det, respondenten svarer, er relevant og interessant.
Her kan man bruge flere teknikker, men øjenkontakt, lette nik og små ytringer som “ok”, “ja”, “klart” med videre kan virke opmuntrende, selv på de mest trænede interviewpersoner.
Man er jo blot et menneske.
Undgå at være duperet … og det modsatte
Lige børn leger bedst. Det gælder sådan set i alle livets forhold. En samtale mellem to personer er bedst, hvis personerne er nogenlunde ligeværdige.
Man kan ikke ændre på interviewpersonernes status og position. Men man kan indrette sin egen ageren efter interviewpersonen. Det handler om, at man prøver at møde respondenten i samme øjenhøjde.
Tilpas din sprogbrug, dit kropssprog og dine spørgsmål til situationen og til respondentens alder, erfaring, sociale baggrund og sprogbrug.
