Hvad er et overvågningskamera?
Et overvågningskamera er et kamera, der opsættes enten inde eller ude med henblik på at optage omgivelserne. Helt grundlæggende er formålet at kunne optage diverse hændelser, såsom kriminalitet, uheld, trafik og lignende. I langt de fleste tilfælde optager overvågningskameraerne dog intet af betydning, fordi de har en præventiv effekt.
Er man indbrudstyv, ønsker man at lave hærværk eller lignende, vil man nemlig være tilbøjelig til at gå i en stor bue uden om overvågningskameraer. Årsagen er naturligvis, at disse personers handlinger ikke tåler dagens lys, og de vil derfor helst undgå at blive identificeret.
Typer
Der findes flere former for overvågningskameraer, men grundprincippet er det samme. Du kan dog både vælge modeller, der er lavet til indendørs og udendørs brug, nogle der skal tilsluttes strøm, nogle der kører på batteri, nogle der kan forbinde til WiFi, nogle der kræver SIM-kort, nogle der er små, nogle der er store og så videre.
Funktioner
I senere år er overvågningskameraer blevet mere avancerede. Det betyder, at selv de billigste varianter i dag har bevægelsessensorer og kan forbindes til en app, hvorfra deres optagelser kan streames i realtid. Mange overvågningskameraer kan også fungere som sirener eller bruges til at kommunikere med personer inden for deres synsfelt gennem indbyggede højtalere og mikrofoner.
Med tiden er deres formål altså blevet mere end bare at dokumentere hændelser. I dag bliver de lige så ofte brug til at fortælle postbuddet, hvor pakken skal stilles og til at fortælle hunden, at den skal hoppe ned fra sofaen, når man ikke er hjemme.
Hvad er reglerne for overvågningskamera i Danmark?
Af hensyn til privatlivets fred, er der nogle regler, man skal være opmærksom på, når man opsætter et overvågningskamera i Danmark. Helt grundlæggende er hovedreglen dog, at det ikke kræver tilladelse fra Politiet, hvis man vil opsætte et overvågningskamera på privat grund.
Når det så er sagt, så må man som privat person ikke overvåge områder, der bruges til almindelig færdsel. Det vil sige, at dit overvågningskamera ikke må være placeret sådan, at det kan se en offentlig gade, legeplads, fortov, fællesområde eller lignende. Men så længe, at kameraet kun kan se din private grund, er opsætningen som udgangspunkt i tråd med loven.
Heldigvis kan de fleste kameraer vinkles således, at det ikke bør være et problem at overholde dette krav. Det er blot vigtigt, at du har overvågningskameraets synsfelt in mente, når du begynder at sætte det op. Det er ærgerligt at skulle pille det ned igen, fordi fortovet foran huset falder inden for synsfeltet.
Kilde: https://politi.dk/service-og-tilladelser/tv-overvaagning/privat-tv-overvaagning
Bidrag til efterforskninger ved at registrere dit overvågningskamera
Mens det ikke kræver tilladelse fra Politiet at opsætte et overvågningskamera, kan det alligevel være en god idé at kontakte dem for at registrere dit kamera. Det er nemlig sådan, at du kan få det oprettet i PolCAM-databasen, for at politiet automatisk kan se, at du har overvågningskameraer, hvis de efterforsker en sag i nærheden af din bolig.
Med en sådan registrering giver du politiet tilladelse til at henvende sig til dig for at bede om adgang til dine optagelser. I flere sager har det vist sig afgørende for efterforskningen, at politiet havde adgang til private overvågningskameraer. Vil du bidrage til at få opklaret kriminelle hændelser, kan du derfor med fordel bruge et par minutter på at registrere dine overvågningskameraer.
Der er naturligvis grænser for, hvor stor en forskel, det kan gøre, når du kun må filme på privat grund. Men måske der alligevel kan være spor at finde. Det er trods alt ikke uhørt, at kriminelle er forsvundet ved at løbe gennem villahaver, gemme sig i skure og lignende.
Hvor meget data bruger et overvågningskamera?
Vælger du at investere i et overvågningskamera, der er udstyret med et SIM-kort, er det okay at sætte sig ind i, hvor meget data det bruger. Det varierer naturligvis fra kamera til kamera, men tommelfingerreglen er, at overvågningskameraer bruger følgende mængde af data, når der streames optagelser derfra:
- Standard kvalitet: 0,9 – 1,9 MB i minuttet
- HD-kvalitet: 1,9 – 3,8 MB i minuttet
Dertil kommer dataforbrug til almindelig drift, upload til cloud og lignende, som også kan spille en rolle. Forsøg at estimér hvor meget data du skal bruge hver måned ud fra dette, og vælg dit abonnement baseret på dette. Viser det sig, at du bruger mere eller mindre end det estimerede, kan du som regel både op- og nedgradere mængden af tilgængelig data hos teleselskabet.
Hvor kan man købe overvågningskameraer?
Vi har i ovenstående oversigt linket ind til forskellige forhandlere, som sælger de bedste overvågningskameraer. Det er et godt sted at starte, hvis du vil finde et sted, hvor du kan købe et overvågningskamera. Finder du ikke, hvad du leder efter hos ovenstående forhandlere, kan du med fordel tage et nærmere kig på nedenstående:
- Harald Nyborg
- thansen
- Bilka
- Biltema
- Bauhaus
- Nexsmart
- SpecialKamera
- Roboteksperten
Som udgangspunkt vil de fleste af disse have overvågningskameraer på lager – om end ikke altid, så fra tid til anden. Dertil er der naturligvis altid den mulighed at finde den rette og ikke mindst billigste forhandler via PriceRunner.
Overvåg din bil, som du overvåger dit hus
Som du overvåger dit hus, kan du overvåge din bil for at øge sikkerheden og ro i sindet. Et dashcam er et uvurderligt redskab, der kan dokumentere hændelser på vejen og beskytte dig mod falske påstande i tilfælde af ulykker. De nyeste dashcam modeller tilbyder funktioner som højopløsningsvideo, natoptagelse og bevægelsessensorer, hvilket gør dem til en essentiel del af din overvågningsstrategi. Ved at integrere et dashcam i din bils sikkerhedssystem, sikrer du, at din køretur bliver lige så overvåget som dit hjem.