Efterhånden som vi bevæger os ned af vores lille bedst i test liste her, vil du opdage, at det ikke altid er lige billigt at investere i en fuldautomatisk espressomaskine – nærmest tværtimod. Det kan nemlig hurtigt blive rigtig dyrt, hvis man vil have noget ordentlgit grej.
Men det hænder altså også, at man kan få en billig fuldautomatisk espressomaskine, der stadig er særdeles anbefalelsesværdig. Det er Melitta Caffeo Solo MEL21016 et lysende klart eksempel på. Her får du nemlig en velfungerende espressomaskine, der kan det meste og lidt til – alt sammen til en meget attraktiv pris.
Enkelt og minimalistisk design
En af de ting, som Melitta Caffeo Solo gør godt i forhold til mange af sine konkurrenter er dens design; det er nemlig utroligt vellykket. Der er en enkelthed og minimalisme over det, som sikrer, at det her er en fuldautomatisk espressomaskine, der vil passe ind i praktisk talt ethvert dansk køkken.
Minimalismen kommer dog ikke på bekostning af funktionaliteten – nærmest tværtimod. Hvor andre fuldautomatiske espressomaskiner kan så meget, at de kan blive komplicerede at bruge, så er Melissa-modellen her lige til at gå til.
Det er nemt at gennemskue, hvad du skal klikke på, og du kan på ingen tid lære, hvordan du indstiller kaffens temperatur, styrke og ikke mindst mængden af kaffe, der skal brygges. Der er nemlig plads til kopper i forskellige størrelser, så du kan bruge lige præcis den kop, der er bedst til den kaffe, du brygger.
4,4 ud af 5 stjerner
Også Melitta Caffeo Solo MEL21016 har tiltrukket kundeanmeldelser hos Elgiganten – om end i noget mindre grad. Her finder man nemlig i skrivende stund 86 anmeldelser fra kunder, der har købt maskinen, og de har i gennemsnit vurderet den til 4,5 ud af 5 stjerner.
Her ser vi endnu engang en klar overvægt at tilfredse kunder med 90 % af anmeldelserne, der er enten 4- eller 5-stjernede. Der er særligt én anmeldelse, der er interessant – den er nemlig skrevet af en professionel barista, som længe har malet sine egne kaffebønner i privaten.
Da det var tid til at skifte endte valget på Melitta Caffeo Solo, og som han skriver det, er han ”meget glad!!”. Baristaen pointerer blandt andet, hvordan det kan være en fordel, at maskinen ikke er større end den er; det betyder nemlig, at der kommer regelmæssig udskiftning i både vand- og bønnebeholderen.
Samtidig får maskinen ros for at være lige så nem at rengøre, som den er at bruge – og så giver det ekstra bordplads på køkkenbordet, at den ikke er større end den er.