55 Tommer TV Test 2024 → Se De 9 Bedste 55″ Fladskærme

Hvis du står overfor at skulle købe dit nye bedste 55 tommer TV, har du sandsynligvis allerede opdaget, at der er mange forskellige fjernsyn at vælge i mellem. Faktisk kan det godt være ret uoverskueligt at finde hoved og hale i det store udvalg af TV, hvor der hele tiden bliver udgivet nye modeller og hvor priserne er vidt forskellige.

For at hjælpe dig lidt på vej, har vi her på siden samlet en oversigt over de – i vores optik – bedste 55 tommer TV, som du kan købe i øjeblikket. Der er masser af forskellige modeller og prisklasser repræsenteret på listen, og vi håber naturligvis, at du kan finde et fjernsyn, der passer til dine behov.

Udover vores bedst i test liste, kan du også blive meget klogere på 55 tommer fjernsyn helt generelt. Vi har blandt andet skrevet om, hvordan du finder et godt tilbud på dit nye TV, hvad du skal være opmærksom på ved købet, hvor langt væk fjernsynet skal hænge og meget mere.

Der er altså lagt op til et sandt overflødighedshorn af information omkring 55 tommer fjernsyn. Faktisk i sådan en grad, at vi nok godt tør love, at du ikke behøver at læse mere om lige netop dette emne, hvis du er med os til vejs ende.

Samsung Q70C 4K QLED – Bedste 55 tommer TV

Samsung 55 Q70A 4K QLED

Det første og bedste 55 tommer TV som vi vil præsentere dig for, er Samsung Q70C 4K OLED. Vi har valgt at give det ”førstepladsen” på listen her af flere årsager. Den primære er dog, at det er et rigtig godt fjernsyn til en fornuftig pris. Du får altså meget værdi for pengene, og det er en af de helt vigtige ting, når vi skal kåre det bedste produkt i en hvilken som helst kategori.

Fjernsynet er naturligvis i størrelsen 55 tommer og så er det udstyret med en 4K skærm. Det vil sige, at det har en opløsning på 3840 x 2160 pixels. Det giver et ekstra skarpt billede, som i den grad gør seeroplevelsen bedre. Kombinerer man dette med blandt andet en opdateringsfrekevens på 120 Hz, er der ingen tvivl om, at dette TV er godt til både at se film, serier og almindeligt fjernsyn på. Men det betyder faktisk også, at det er udmærket til gaming, hvilket da er værd at tage med.

Fjernsynet er bygget på styresystemet Tizen, som er nemt at betjene og giver adgang til alverdens forskellige streamingapps og lignende. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at skulle sætte en computer, DVD-afspiller eller lignende til fjernsynet. Du kan blot logge ind på din Netflix eller lignende og streame direkte gennem fjernsynet.

Med 4,8 ud af 5 stjerner i gennemsnit blandt Elgigantens kunder og 4,7 ud af 5 stjerner i gennemsnit på Google Anmeldelser, er der ingen tvivl om, at dette er et fjernsyn, forbrugerne kan lide.

LG 55NANO763QA 4K LED – Bedste billige 55 tommer TV

LG 55 NANO75 4K LED TV (2021)

De fleste fjernsynsproducenter vælger at inddrage fjernsynsstørrelsen i modelnavnet, men i denne omgang har LG valgt ikke at gøre det. Derfor kan det være forvirrende, at vi anbefaler et LG 55NANO763QA fjernsyn som det bedste billige 55 tommer TV. Men den er altså god nok.

Fjernsynet får titlen som det bedste billige 55 tommer TV af flere årsager. Først og fremmest er det billigt. Men det er også et rigtig god TV. Her kan du blandt andet glæde dig over en 4K skærm, en opdateringsfrekvens på 100 Hz, smart software og teknologi, samt et enkelt og stilrent design.

Kunderne elsker fjernsynet, hvis man skal tro deres anmeldelser. Det scorer nemlig 4,6 ud af 5 stjerner hos Elgiganten, hvor det i skrivende stund ikke har fået en eneste anmeldelse på mindre end 4 stjerner. Hos Google Anmeldelser tegner der sig et lignende billede; her scorer fjernsynet nemlig også 4,6 ud af 5 stjerner i gennemsnit.

Sony A85 4K UHD OLED KD55A85 – Bedste 55 tommer Smart TV

Sony 55 A85 4K UHD OLED Smart-TV KD55A85

Sony A85 vinder her prisen som det bedste 55 tommer Smart TV. Det gør det blandt andet fordi den underliggende software er Android TV. Som du vil kunne læse senere i artiklen, er det en kæmpe styrke i vores øjne, fordi du her får adgang til en velfungerende platform med en lang række understøttede apps.

Men det er naturligvis ikke udelukkende softwaren, der skal afgøre om det er et godt TV. Det resterende tæller naturligvis også, men det er heldigvis ikke noget problem for Sony A85. Her får du en 4K skærm med opløsning på 3840 x 2160 pixels, og så er det sørme også et fjernsyn med OLED-teknologi. Vi vil ikke gå for meget i detaljer med det lige nu, men det er kort sagt en teknologi ala QLED og LED, der kan vise det, der bliver kaldt for True Black – altså helt sorte farver. Det giver et meget bedre billede, og så er der i øvrigt også den fordel, at OLED bruger mindre strøm end andre teknologier.

Sony A85 har god lyd, stemmestyring og meget mere, og det er blot nogle af grundene til, at de, der har købt fjernsynet, giver det 4,6 ud af 5 stjerner i gennemsnit hos Elgiganten og 4,7 ud af 5 stjerner i gennemsnit hos Google Anmeldelser.

Samsung QN85C 4K Neo QLED – Bedste Samsung TV 55 tommer

Samsung 55 QN95A 4K Neo QLED (2021)

Hvis du gerne vil have det bedste 55 tommer Samsung TV, så kan vi absolut anbefale, at du tager et nærmere kig på Samsung QN85C 4K Neo QLED. Som altid med fjernsyn er det ikke just det mest mundrette navn, men du kan her være sikker på, at du får et af de absolut bedste Samsung fjernsyn, der kan købes for penge i dag.

Modellen her har 3840 x 2160 pixels ligesom de øvrige 4K fjernsyn, og så er den udstyret med en Samsung Neo Quantom Processor, som via kunstig intelligens hele tiden sørger for, at billedet står ekstra skarpt. Det er ligeledes værd at nævne de 6 indbyggede og dedikerede højtalere. Fjernsynet formår at følge objekter i bevægelse på skærmen og justerer lyden for de 6 højtalere herefter. Det skaber en form for surround sound, om du kender det fra eksempelvis biografen (du ved, når de før filmen siger ”all around you”).

Styresystemet er Tizen, som det er på de fleste Samsung-fjernsyn. Det fungerer generelt godt, og har efterhånden en del apps, som man kan bruge. De vigtigste er naturligvis DR TV, Netflix og så videre, så du kan streame TV, film og serier direkte fra fjernsynet.

Hvis du har en Samsung soundbar, kan du også glæde dig over Samsung Q-Symphony, som sikrer automatisk og ubesværet sykronisering med denne. Derudover er der en masse andre funktioner, der sikrer nemt samarbejde mellem fjernsynet og andre Samsung enheder.

Sony A80L 4K OLED – Bedste Sony TV 55 tommer

Sony 55 A80J 4K OLED (2021)

Sony laver nogle fantastiske fjernsyn for tiden, og et af disse er Sony A80L, der også vinder titlen som det bedste Sony 55 tommer TV på denne bedst i test liste. Det gør det fordi det er en enkelt og stilrent fjernsyn, der er udstyret med Google TV som software. Sidstnævnte sender brugervenligheden i top, og sikrer samtidig stemmestyring, masser af apps og andre smarte funktioner.

Derudover er det værd at bemærke, at der selvfølgelig er tale om et fjernsyn med en skærm i høj opløning (4K – 3840 x 2160 pixels) og sørme også med OLED teknologi. Begge dele er absolut anbefalelsesværdige, og ser man på prisen kan man hurtigt blive overrasket over, at man kan få alt det til en sådan rimelig pris.

Kunderne er af samme årsager ganske begejstrede for deres Sony A80L, som de i gennemsnit giver 4,7 ud af 5 stjerner hos Elgiganten. Præcis den samme score har fjernsynet fået på Google Anmeldelser, hvor de fleste af anmelderne har svært ved at få hænderne ned.

LG G2 4K Evo OLED – Bedste tynde 55 tommer TV

LG 55 G1 4K Evo OLED TV (2021)

Vi bliver i en verden af LG fjernsyn, når vi her præsenterer vores bud på det bedste tynde 55 tommer TV; LG G2 4K Evo OLED. Det er et interessant fjernsyn af flere årsager, men lad os stil en start fokusere på den mest indlysende; tykkelsen. Fjernsynet her måler nemlig blot 2,31 centimeter i dybden (uden fod). Find bare dit målebånd frem, hvis du er i tvivl om, hvor tyndt det rent faktisk er.

Samtidig får du et fjernsyn med OLED skærm, utrolig høj opløsning og et fantastisk design. Det er ligeledes værd at bemærke, at dette fjernsyn skal ses som en konkurrent til Samsungs The Frame-modeller. Det vil sige, at det er en model, der, når det er slukket, kan vise et maleri – og ligne et maleri på grund af OLED teknologien. Det vil sige, at det ikke behøver at ligne et fjernsyn, når ikke det er brug, men blot et maleri med sort ramme.

For dig der går meget op i indretning, kan det være en oplagt løsning på det problem, som det ofte er, når man skal finde plads til et fjernsyn i stuen. Det er i hvert fald noget af det, der bliver fremhævet af kunderne, der har købt fjernsynet, og som i øvrigt giver det en gennemsnitlig vurdering på 4,7 ud af 5 stjerner hos Elgiganten og 4,8 ud af 5 stjerner hos Google Anmeldelser. Her bemærkes det også, at det er perfekt til gaming – hvilket jo blot er værd at tage med, hvis der er behov for dette.

Philips 55OLED808 – Bedste 55 Philips TV 55 tommer

Philips 55 Fladskærms TV 55OLED806-12

Vil du have det bedste 55 tommer TV fra Philips, så skal du tage et kig på deres 55OLED808-model. Det er ikke just det billigste fjernsyn i deres produktportefølje, men det er til gengæld et af de absolut bedste. Her får du nemlig et ualmindeligt skarpt billede på en OLED skærm af utrolig høj kvalitet. Farverne, kontrasterne og det hele er justeret til nærmest perfektion.

Kombinerer du dette med Philips Ambilight hele vejen rundt om fjernsynet, er der ingen tvivl om, at dette er et TV, der er lavet for at skabe en inddragende og nærmest opslugende seeroplevelse. Og bare rolig -d et er ikke bare noget vi finder på; der er klogere mennesker end os, der har sagt nogenlunde det samme. Philips 55OLED808 bliver nemlig rost til skyerne er eksperter fra eksempelvis stuff.tv og homecinemachoice.com.

Forbrugerne er også ganske begejstrede for deres 4K OLED fjernsyn fra Philips. På Google Anmeldelser scorer det nemlig 4,4 ud af 5 stjerner i gennemsnit. Her bliver det især rost for den høje billedkvalitet, men vær dog opmærksom på, at ikke alle er lige begejstrede for den software og det styresystem, der er installeret på fjernsynet.

Samsung QN93B 4K Neo QLED – Bedste 55 tommer gaming TV

Samsung 55 QN93A 4K Neo QLED (2021)

Er du på udkig efter et gaming TV? Så tag et kig på Samsung QN93B 4K Neo QLED. Det er fra en serie, som vi har været inde på af flere omgange, men det er nu alligevel værd at anbefale. Her får du nemlig et fjernsyn med en opdateringsfrekvens på 120 Hz, surround sound, høj opløsning, god billedkvalitet og meget mere.

Hele vejen rundt et attraktivt gaming TV, som er et oplagt valg. Det er dog også værd at bemærke, at flere af de andre fjernsyn, vi har præsenteret her på listen, også har velfungerende gaming funktioner og tekniske specifikationer.

Kunderne er begejstrede for deres Samsung QN93B, og giver det blandt andet 4,7 ud af 5 stjerner i gennemsnit hos Elgiganten.

Samsung Q60C 4K QLED – Bedste 55 tommer TV med Bluetooth

Samsung 55 Q60A 4K QLED (2021)

Langt de fleste fjernsyn der er blevet præsenteret på denne bedst i test liste har været udstyret med Bluetooth. Men hvis du gerne vil være sikker på, at du får et af de bedste 55 tommer TV med Bluetooth, så tag et kig på Samsung Q60C 4K QLED.

Som navnet antyder er det et fjernsyn med en skærm i høj opløsning. Samtidig er det en af de billigere modeller fra Samsung, hvilket også viser, at du kan få et godt og velfungerende Bluetooth TV til en fornuftig pris. Fjernsynet er populært og får blandt andet 4,5 ud af 5 stjerner hos Elgiganten.

Sådan finder vi de bedste 55 tommer TV

Det var vores liste over de bedste 55 tommer TV. Forhåbentligt var der et eller flere af dem, som du kunne se dig selv købe. Hvis ikke, så kan du med fordel læse med videre i artiklen her, hvor vi senere kommer ind på, hvordan du vælger det bedste 55 tommer TV til lige netop dine behov.

Men inden, at vi når så langt, vil vi først lave en kort redegørelse for vores metode i forbindelse med udvælgelsen af de forskellige fjernsyn på vores bedst i test liste ovenfor. Det forholder sig nemlig sådan, at vi ikke selv har testet alle disse fjernsyn; det har vi hverken kompetencerne eller ressourcerne til. Der er andre, der er eksperter på det område, og det respekterer vi.

Der hvor vi til gengæld er ret skarpe er på vores dataindsamling. Og det er lige netop den, der ligger til grund for vores udvælgelse af de bedste 55 tommer fjernsyn. Vi har nemlig indsamlet en række informationer om et bredt udvalg af forskellige fjernsyn, der kan købes i øjeblikket. Det tæller blandt andet tekniske specifikationer, priser, funktioner, forbrugeranmeldelser og naturligvis også ekspertanmeldelser.

Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem vægten af hver af disse, bortset fra, at vi generelt tenderer til at vægte anmeldelserne fra forbrugerne og eksperterne lidt højere end resten. Vi ønsker nemlig ikke at anbefale et 55 tommer TV, hvis ikke de, der har købt og prøvet det i hverdagen, er tilfredse med det.

Køb et 55 tommer TV på tilbud

Som du givetvis opdagede, da du kiggede gennem listen over de bedste 55 tommer TV, så kan der være en stor forskel på priserne på de enkelte modeller. Det er også noget man opdager, hvis man går en tur rundt i en elektronikbutik og kigger på prisskiltene. Her er det ikke usædvanligt, at det ene fjernsyn koster ned mod 2.000 kroner og det andet koster op mod 80.000 kroner (eller højere).

De ekstreme prisforskelle ses naturligvis oftest i mellem forskellige skærmstørrelser, men selvom man holder sig inden for den samme størrelse, så er den der stadigvæk. Uanset om man køber et billigt eller dyrt fjernsyn, så er der vist ingen tvivl om, at man gerne vil have muligheden for at købe et 55 tommer TV på tilbud.

Fordelen ved at få sådan et fjernsyn på tilbud er ikke til at overse. Som en klog mand engang sagde, så er en krone sparet en krone tjent. Det er jo absolut noget, som er værd at leve efter, men derfor er der stadigvæk noget, som man skal tage stilling til, når man køber et 55 tommer TV på tilbud.

Man kan nemlig vælge enten at købe det fjernsyn, man havde udset sig og spare pengene. Men man kan også vælge at købe et bedre fjernsyn, end det man havde udset sig – uden at gå over budget. Det er altså to måder at udnytte et tilbud på, og det kan være værd at overveje, hvad man vægter højest.

Hvor stort er 55 tommer i cm?

Af en eller anden grund forholder det sig sådan, at hele verden i dag måler fjernsyn i tommer – uanset om de bruger det metriske system eller ej. De fleste har sig en nogenlunde idé om, hvor stort et 55 tommer fjernsyn er, da de som regel kan se det for sig visuelt.

Men det kan man ikke bruge til meget, når man skal vurdere, hvor stort et fjernsyn, man har plads til i stuen. Lad os derfor tage et kig på målene på et 55 tommer TV i centimeter. Her er det værd at bemærke, at størrelsen i tommer bestemmes ud fra afstanden fra øverste højre hjørne af skærmen til nederste venstre hjørne.

De 55 tommer svarer til 139,7 cm. Det vil med andre ord sige, at der er lige knap 1,4 meter fra hjørne til hjørne, når man måler fjernsynet diagonalt. Dertil skal muligvis lægges en enkelt centimeter eller tre, så man også tager højde for kanten på fjernsynet (som dog efterhånden er nærmest ikke eksisterende).

Selve højde og bredde på fjernsynet kan naturligvis variere alt efter, hvilken model man vælger. De fleste fjernsyn har dog et billedformat på 16:9, hvilket vil sige, at hvis fjernsynet er 16 centimeter bredt, så er det 9 centimeter højt (uden højdetagen for eventuelle kanter på TV’et).

Hvad er forskellen på Smart TV, Apple TV, Android TV og Chromecast?

Når man taler om 55 tommer fjernsyn, så er der et hav af forskellige begreber, der flyver rundt. Nogle af disse er blandt andet Smart TV, Apple TV, Android TV og Chromecast. Alle disse gør sådan set det samme; forbinder dit fjernsyn med internettet og andre enheder.

Men hvis de alle gør det samme, kan man hurtigt komme i tvivl om, hvilken løsning man skal vælge. Det er lige netop det, vi vil undersøge i løbet af de kommende afsnit. Her tager vi et nærmere kig på, hvad der definerer hver af de forskellige tilgange til at skabe et opkoblet fjernsyn.

Smart TV

Et Smart TV er et fjernsyn med indbygget software, der gør det muligt at tilgå forskellige apps og andre smarte funktioner – uden at det kræver køb af ekstra gadgets eller lignende. I dag er langt de fleste fjernsyn såkaldte Smart TV, og det vil altså sige, at de som regel alle kan tilgå eksempelvis Netflix, HBO Max, TV2 Play, internettet via en browser og så videre.

Som regel kan funktionerne styres via den medfølgende fjernbetjening, hvorfra man også kan styre fjernsynet på normal vis i forhold til TV-kanaler og så videre. Enkelte smarte fjernsyn har også en indbygget mulighed for, at man kan caste ting fra telefonen og direkte op på skærmen. Dette er dog en sjældenhed, og vil som regel kræve, at man har en telefon af samme mærke som fjernsynet. Det kunne eksempelvis være et Samsung TV og en Samsung telefon.

Apple TV

Apple TV er ikke et fjersyn i sig selv – som det ellers godt kunne lyde som om, at det var. Det er i stedet en lille boks, der kan kobles til dit fjernsyn via et HDMI-kabel. I virkeligheden kan det på mange måder betragtes som en lille computer, DVD-afspiller eller lignende. Altså en separat enhed, der bruger dit fjernsyn som skærm.

Apple TV kan gøre et hvilket som helst fjernsyn til et Smart TV, for ved at tilslutte den lille boks, så får du med ét, adgang til et hav af forskellige apps og andre funktioner. Der hvor Apple TV adskiller sig fra almindelige smarte fjernsyn er på to punkter;

  1. Udvalget af apps til Apple TV er væsentligt større og af højere kvalitet end til et gennemsnitligt Smart TV.
  2. Der er mulighed for at caste indhold til sit Apple TV fra både Apple-computere og -telefoner.

Et Apple TV er ikke den billigste investering – slet ikke, når man ser, at man i dag kan få et Smart TV til et par tusinde kroner. Men hvis du har Apple-enheder i hjemmet, og gerne vil kunne kaste din billeder, videoer eller lignende op på TV-skærmen uden kabel, så kan det være et godt køb. Samtidig kan det også være et godt køb for dig, der måske har et lidt dyrere TV eller et fjernsyn, som ikke er ”smart”, men som du heller ikke vil skifte ud. Her kan Apple TV afhjælpe problemet og udskyde udskiftelsen af dit TV.

Android TV

Android TV er ikke en enhed ligesom Apple TV. Det er i stedet en bestemt type af software, som er udviklet af Google (som står bag Android) til brug på fjernsyn. Det vil altså sige, at det er en type af software, som fjernsynsproducenter kan installere på de TV’er, de producerer.

Fordelen ved at vælge et 55 tommer Android TV er, at du her får et Smart TV med en veludviklet underliggende software. Her kan du være sikker på et bredt udvalg af apps, samt en software, der bliver opdateret så længe, at Google fortsat udvikler på Android. Det kan være en fordel set i forhold til den software, som fjernsynsproducenterne selv udvikler, fordi de ofte ikke har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at lave software og systemer af lige så høj kvalitet og brugervenlighed.

Chromecast

Endelig har vi Chromecast. Det er et produkt fra Google og en pendant til Appel TV. Det vil altså sige, at det også er en separat enhed, der tilsluttes til dit fjernsyn via et skærmkabel. Den kan betjenes fra din telefon eller tablet – uanset om det så er en Android telefon eller en Apple telefon.

Fordelen ved en Chromecast er, at den er mindre end et Apple TV. Typisk vil den kunne hænge bag fjernsynet uden, at man kan se den. I modsætning til et Apple TV, vil en Google Chromecast ikke kunne have apps installeret i sig selv. I stedet vil den forbinde til din telefon, tablet eller computer, og du vil kunne kaste indholdet fra dine apps på disse enheder op på skærmen gennem din Chromecast.

Sådan vælger du det bedste 55 tommer TV

Vi håber, at du kunne finde det helt rette fjernsyn, da du læste vores bedst i test liste øverst på siden. Er det ikke tilfældet, er det nu, at du skal spidse ørerne. Henover de nedenstående afsnit vil vi nemlig gennemgå nogle af de faktorer, som du bør tage med i dine overvejelser, når du skal vælge det bedste 55 tommer TV.

Vigtigheden af disse er naturligvis forskellig, og det er meget individuelt, hvor højt man vægter de forskellige faktorer. Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at hvis ikke man er afstemt i forhold til disse faktorer, så finder man ikke det bedste 55 tommer TV.

Så læs med – også selvom du måske tror, at du allerede har fundet det perfekte fjernsyn.

Størrelse

Lad os starte – for denne artikel – et lidt underligt sted; størrelsen. Det er i bund og grund en meget vigtig faktor, når man skal vælge fjernsyn, men vi har jo fokus på 55 tommer fjernsyn i denne omgang. Vi vil dog alligevel gerne slå et slag for, at du overvejer, om det er den rette størrelse for dig.

Det er der ikke noget rigtigt eller forkert svar på. Det afhænger nemlig 100% af, hvor stort et fjernsyn du kunne tænke dig (og en lille smule af, hvor stort et fjernsyn du reelt set har plads til). Et 55 tommer TV er generelt en rigtig god størrelse, som er stort nok til, at man for alvor kan se det hele, og ikke så stort, at det kan blive en smule for vulgært.

Der er dog nogle, der helst vil have et fjernsyn, der ikke fylder for meget i rummet. Det kan godt være, at disse personer vil mene, at 55 tommer er lige stort nok. Omvendt er der også de, som virkelig bare skal have et stort fjernsyn. Er du en af dem, kan du risikere, at du kommer til at synes, at et 55 tommer TV er for småt.

Det er smag og behag – så prøv at måle op inden, at du beslutter dig for størrelsen. Tidligere i artiklen kunne du læse mere om målene på et 55 tommer TV. Brug det afsnit som udgangspunkt.

Design

Et fjernsyn vil typisk komme til at hænge i stuen. Det er et rum, hvor man selv og gæster typisk opholder sig meget, og derfor er det utroligt vigtigt, at man vælger et 55 tommer TV med et design, man kan lide. Vi kan desværre ikke vejlede i forhold til, hvilket fjernsyn der har det bedste design, fordi det om noget er en smagssag.

Vi kan dog opfordre dig til at kigge på nogle af de forskellige 55 tommer fjernsyn, der findes derude, og ud fra dette danne dig en idé om, hvilket du bedst kan lide. Vores bedst i test liste øverst på siden er et oplagt sted at starte, da du her kan se mange forskellige fjernsynsdesign på ét sted.

Generelt kan man finde 55 tommer TV med sort kant, med lys kant (typisk en eller anden form for metal) eller træramme. Du kan ligeledes finde nogle med indbygget soundbar, hvilket naturligvis også påvirker designet. Her er spiller tykkelsen også en rolle; for der kan være stor forskel på udtrykket fra et papirstyndt fjernsyn, der er klistret op af væggen og på et, der ender med at hænge 10 centimeter eller mere ude fra væggen af.

Vægt

Det er de færreste, der slæber rundt på deres fjernsyn, og derfor kan vægten på det virke som en lidt sjov faktor at skulle inddrage i sine overvejelser. Men har du behov for at hænge dit nye 55 tommer TV op på væggen, så kan du med fordel gå efter et let fjernsyn.

Jo mindre fjernsynet vejer, jo mindre kommer det til at belaste væggen, og jo mindre er risikoen for, at det skulle falde ned. Det behøver naturligvis ikke at være en bekymring, for hvis bare man har det rigtige værktøj, det rigtige vægbeslag og de rigtige rawlplugs, så er man i langt de fleste situationer home safe.

Men det er altså en overvejelse, der er værd at gøre sig. Det gælder især hvis man bor i et ældre hus eller en lejlighed, hvor fjernsynsvæggen er sådan en, der smuldrer bare, man kigger på den.

Skærm

Et 55 tommer TV er ikke bare et 55 tommer TV. Der kan være stor forskel på kvaliteten af det billede, som fjernsynet producerer. Det skyldes i høj grad selve skærmen, og derfor er det et vigtigt punkt at være opmærksom på.

Hvis du vil have den bedste billedkvalitet, skal du gå efter et OLED-fjernsyn i høj opløsning. Her får du mere naturlige farver (og et langt dybere sort), og jo højere opløsningen er, jo bedre bliver kvaliteten (og jo mere fremtidssikret er dit fjernsyn i øvrigt også). Det koster dog også, og det er ikke nødvendigvis sikkert, at det er noget alle er klar til at betale for.

Alternativt kan man vælge et almindeligt LED-fjernsyn eller det lidt dyrere QLED. Generelt vil vi anbefale, at man i dag altid går efter et 55 tommer fjernsyn med en opløsning på minimum 4K. Nøjes man med Full-HD, får man ikke mulighed for at drage fuld nytte af alt det indhold, der efterhånden kommer i højere opløsning. Samtidig er opløsninger mindre end 4K også mere tilbøjelige til at se pixelerede ud på så stort et TV.

Strømforbrug

Hvis man er lidt økonomisk bevidst, kan det være en udmærket idé at være opmærksom på, hvor højt et strømforbrug de enkelte fjernsyn har. Det er naturligvis altid en fordel at gå efter den model med det laveste forbrug, da det også betyder den billigste strømregning – alt andet lige.

Det er dog også værd at pointere, at fjernsyn generelt er ret energieffektive i dag. Det betyder, at selvom du ikke vælger den model med det absolut laveste strømforbrug, så kan du stadig få et 55 tommer TV, der er billigt i drift.

Vores anbefaling er, at du ikke lader det styre dit valg, men i stedet har det i mente, når du kigger på forskellige modeller. Strømforbruget kan eksempelvis bruges til at tippe vægtskålen, hvis du har to 55 tommer fjernsyn, hvor du er i tvivl om, hvilken model du skal vælge.

Funktioner

Når vi taler om funktioner i 55 tommer TV, så er vi tilbage til det med Smart TV. Som du sandsynligvis allerede ved, så er de fleste fjernsyn i dag betegnet som smarte. Det vil sige, at de som regel har indbygget WiFi-modul, så de kan koble på internettet. Det kan du nyde godt af ved at bruge forskellige apps, som du kender det fra din telefon eller tablet.

Som udgangspunkt kan de fleste smarte fjernsyn det samme, men der kan være mindre forskelle. Du skal derfor beslutte dig for, hvilke funktioner dit nye 55 tommer TV skal være udstyret med. Vi slår gerne et slag for et Android TV, fordi det nok er den mest fremtidssikrede variant. Lad dog ikke dette styre hele dit køb, da du altid kan løse eventuelle udfordringer i forhold til funktioner med et Apple TV eller en Google Chromecast.,

Porte

Vælger man at købe et smart 55 tommer TV, så kan man reelt set nøjes med én indgang ind i fjernsynet; strømstikket. Man kan forbinde til internettet og dermed streamingtjenester med WiFi, og til eksterne højtalere med Bluetooth.

Men de fleste vil nok alligevel være glade for at vælge et fjernsyn med lidt flere indgange. Det kan være rart at have som minimum én HDMI-port – og gerne flere. Disse bruges til eksempelvis Apple TV og Chromecast, men er også nødvendige, hvis man vil tilslutte en spillekonsol til sit 55 tommer TV.

Vil man gerne sikre sig en stabil forbindelse til internettet kan man også overveje et fjernsyn med LAN-port, og nogle ynder også at have USB-indgange, selvom det ikke er så populært længere. Der er mange muligheder, og det er altså en udmærket idé at tage stilling til, hvad man har behov for.

Pris

Endelig er der prisen på dit nye 55 tommer TV. Den skal naturligvis også spille en rolle, for der kan nemlig være rigtig store forskelle på priserne alt efter, hvilket fjernsyn man vælger. Der kan derfor også være lidt svært at lægge et budget for sit køb, men det er nu alligevel det, som vi vil anbefale, at du gør.

Måden du kan gøre det på er eksempelvis ved at se på vores bedst i test liste over fjernsyn. Her kan du få et hurtigt overblik over, hvilke typer af fjernsyn og funktioner du kan få i forskellige prisklasser. Hvis du samtidig prøver at danne dig et overblik over, hvad dit nye fjernsyn skal kunne, og ser, hvad bankkontoen kan holde til, så burde det være muligt for dig at sætte et prisinterval, som dit fjernsynskøb skal falde indenfor.

På den måde, så ved du præcis, hvor meget du må købe for. Det gælder begge veje; du kan automatisk frasortere dyrere varianter, fordi de ligger uden for budget, men du behøver heller ikke at gå på kompromis med dit nye 55 tommer TV, bare fordi det er lidt billigere. Hvis du ved, at du kan bruge eksempelvis 7.500 kroner, så kan du godt tillade dig at købe et fjernsyn til 7.500 kroner, hvis det er præcis den model du vil have.

Afstand til 55 tommer TV, hvor langt væk skal det placeres?

De fleste af os har prøvet at komme lidt for tæt på fjernsynet. Det kan godt forringe oplevelsen en smule, fordi det på den måde bliver svært at se alt det, der sker på skærmen. Det er lidt ligesom at komme ned på forreste række i biografen eller sidde for tæt på scenen i en teatersal. Man kommer til at skulle sidde og dreje hovedet fra side til side for at få det hele med.

Derfor er det vigtigt, at man overvejer, hvor man vil hænge sit nye fjernsyn. Der skal nemlig være en vis afstand til dit 55 tommer TV for at du kan få den optimale oplevelse, når du tænder for det. Spørgsmålet er så bare, hvor lang den afstand skal være.

Der er heldigvis en ret enkel tommelfingerregel; gang fjernsynets størrelse med 1,2. Det vil sige, at hvis du har et fjernsyn på 55 tommer, så skal det som minimum placeres 66 tommer (svarende til 167,64 centimeter) fra det punkt, hvorfra du oftest vil se fjernsyn fra.

Ambient Light, et populært valg hos mange

Flere og flere fjernsyn kommer med ambient light, og det er måske noget, der er værd at overveje, hvis du er til den slags. Inden vi kommer mere ind på det, vil vi dog først lige forklare, hvad det egentligt er for noget i tilfælde af, at du ikke har helt styr på det.

Ambient light er lys i flere farver, der matcher de farver, der bliver vist på fjernsynet. Idéen er, at det skal give en mere helstøbt og inddragende oplevelse, når man ser fjernsyn, spiller spil på sin konsol eller lignende. Det vil typisk være nogle lyspaneler eller LED-strips, der er placeret på bagsiden af fjernsynet, og som dermed lyser væggen bag fjernsynet op, når man tænder for det.

Det er ikke noget for alle, men hvis du er typen, der i forvejen har installeret Philips Hue derhjemme, og er glad for den slags gadgets, så er der ingen tvivl om, at du med fordel kan overveje et 55 tommer TV med ambient belysning.

Sætter du pris på et fjernsyn med god lyd?

Hvis du er audiofil eller blot sætter pris på god lyd, så er der gode grunde til at vælge et 55 tommer TV med god lyd. Generelt er højtalerne på fjernsyn er ganske fornuftig kvalitet – især, når vi sammenligner med de fjernsyn, vi kunne købe for bare 10 år siden.

Men hvis du gerne vil have mere end ”bare” fornuftig kvalitet, så kan du blive nødt til at være ekstra opmærksom på lige netop lydaspektet, når du køber dit nye fjernsyn. For der er naturligvis enkelte 55 tommer fjernsyn, der lige har lidt bedre lyd og højtalere end gennemsnittet.

Eksempelvis kan du altid forvente ekstra høj performance på lige netop dette parameter, hvis du køber et fjernsyn fra Bang & Olufsen. Det er dog ingen tvivl om, at det er en dyr løsning. Heldigvis er der andre og billigere metoder til at få god lyd, når man ser fjernsyn.

En af de mest populære løsninger er simpelthen at købe en soundbar, der kan forbindes til dit 55 tommer TV og dermed sikre god lyd fra fjernsynet. Det er en aflang højtaler, der kan placeres under eller over dit fjernsyn, og som i langt de fleste tilfælde er af meget højere kvalitet end fjernsynets indbyggede højtalere.

Fordele ved at vælge et 55 tommer TV med bluetooth

De fleste fjernsyn i dag er udstyret med alverdens teknologier og funktioner, og der kan være fordele ved de fleste af dem. En af de ting, som vi synes, at du skal vægte højt er Bluetooth på dit 55 tommer TV. Det har nemlig en række fordele, som absolut er værd at tage med.

Ved at have Bluetooth i dit fjernsyn, kan du eksempelvis forbinde det direkte til eksterne højtalere, der også understøtter Bluetooth. Det er meget apropos det forrige afsnit, hvor vi lige netop tale om muligheden for at forbedre lydkvaliteten via eksterne højtalere.

Bluetooth kan dog også bruges til andet. Eksempelvis kan det være en måde, hvorpå du kan bruge en fjernbetjenings-app på din telefon eller tablet, og dermed ikke behøver at bekymre dig om at have batterier til din normale fjernbetjening.

Det kan ligeledes åbne op for flere muligheder for at din telefon eller andre enheder kan tale sammen med dit 55 tommer TV med Bluetooth. Ofte kan det betyde nem casting direkte til fjernsynet og lignende. Hele vejen rundt er det altså en fin funktion at gå efter.

Gaming på et fjernsyn: Her er de ting, du skal være ekstra opmærksom på

Vil du gerne give den gas med gaming på dit nye 55 tommer TV? Så er du ikke den eneste; vi er mange, der har spillekonsoller sluttet til fjernsynet. I takt med, at spillekonsollerne bliver bedre og bedre, understøtter de også højere billeder i sekundet (FPS – frames per second).

Det betyder, at du får et mere naturligt billede på skærmen og en bedre gamingoplevelse. Men for, at man kan udnytte den bedre ydeevne til fulde, er man nødt til at spille på en skærm, der kan vise flere billeder i sekundet.

Dette parameter kaldes også for Hz; jo højere, jo bedre. De fleste fjernsyn i dag er mellem 30 Hz og 60 Hz, hvilket er okay, men typisk ikke tilstrækkeligt til seriøs gaming. Der er dog mulighed for at købe et 55 tommer TV med flere Hz, men du kan godt forberede dig på at udvalget er mindre og priserne højere.

Overvej et fjernsyn fra et af de mange populære brands

Når man skal købe et nyt fjernsyn, er der mange forskellige mærker at vælge i mellem. Faktisk kan det godt være en anelse uoverskueligt, hvis man vil forsøge at finde hoved og hale i det store udvalg. De fleste mærker producerer i dag gode fjernsyn, men der er naturligvis enkelte brands, hvor den gennemsnitlige kvalitet er lige niveauet højere.

Vores anbefaling er, at hvis du nogensinde er i tvivl om, hvilket brand du skal vælge, så skal du gå efter et af nedenstående mærker. Her er du oftest sikret god kvalitet og nem adgang til tilbehør, reservedele og lignende, hvis det skulle blive nødvendigt.

  • Samsung
  • Sony
  • LG
  • Panasonic
  • Philips
  • Bang & Olufsen (B&O)
  • Grundig

Du vil også opdage, at mange af de 55 tommer TV, som vi præsenterede øverst på siden på vores liste over de bedste fjernsyn i lige præcis den størrelse, er af fra nogle af ovenstående producenter. Det er naturligvis ikke helt uden grund, for det er nemlig fabrikanter, der formår at producere det ene kvalitetsfjernsyn efter det andet.

Det er en god ting at have med i sine overvejelser, men det skal naturligvis ikke være altafgørende. Hav det dog i mente, og tænk også gerne på, om du eksempelvis har andre produkter af samme mærke. Det forholder sig ofte sådan, at et Samsung-fjernsyn arbejder bedre sammen med en Samsung-telefon og et B&O-fjernsyn arbejder bedre sammen med en B&O-højtaler.

Køb brugt og få et billigt 55 tommer TV

Hvis du gerne vil have et billigt 55 tommer TV, kan du overveje at købe det brugt. Som med mange andre typer af produkter, kan der nemlig være penge at spare, hvis man vælger at købe sit fjernsyn i brugt tilstand.

Der er dog ting, som du skal være opmærksom på, hvis det er den vej du vælger at gå. Typisk vil et brugt fjernsyn ikke længere være dækket af garanti og reklamationsrettigheder, som man har, når man køber et nyt. Samtidig kan du risikere, at fjernsynet ikke er i særlig god stand, og derfor reelt set ikke virker optimalt.

Hvis det er tilfældet, er det ”bare ærgerligt”. Det forholder sig nemlig sådan, at man ikke har nogen form for reklamationsret, når man har købt noget brugt fra en privatperson. Det er altså ting, man skal have i mente, hvis man overvejer at købe et brugt TV.

Det er ligeledes udmærket at huske på, at mange faktisk i dag har rig mulighed for at købe et billigt 55 tommer TV fra ny. Udviklingen i teknologien har nemlig sikret, at selv gode fjernsyn i dag ikke koster ret meget. Hvis det udelukkende er et spørgsmål om at få et billigt TV, er det derfor ikke altid, at det giver mening at købe et brugt i stedet for et nyt.

Sådan hænger du dit 55 tommer TV op

Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan placere sit 55 tommer TV. Hvilken metode der er den rigtige for dig, er ikke nødvendigvis den rigtige for andre. Det afhænger nemlig rigtig meget af ens egne behov og ikke mindst det rum, hvori fjernsynet skal placeres.

Placeringen af fjernsynet spiller en vigtig rolle, hvis man vil have mest ud af det. Det er ligeledes en god idé at lægge overvejelser i lige netop placeringen. Hvis ikke man får det hængt op på den rigtige måde, kan man risikere at blive træt af det og efterfølgende være nødt til at flytte det. Det kan de fleste vist godt blive enige om ikke er optimalt.

For at hjælpe dig lidt med at finde den helt rigtige løsning, når du skal hænge dit nye 55 tommer TV op, har vi beskrevet nogle af de mest almindelige og populære muligheder i de nedenstående afsnit. Det kan forhåbentligt give lidt inspiration.

Traditionelt vægophæng

Et traditionelt vægophæng til fjernsyn er det, som de fleste bruger til deres 55 tommer TV. Det vil typisk bare være et ophæng, der sidder helt ind til væggen og herefter fastmonteres fjernsynet derpå. Fordelen ved dette er, at fjernsynet ikke kommer for langt væk fra væggen og dermed heller ikke fylder mere i rummet end højst nødvendigt.

Til gengæld må man leve med, at det kan være svært at komme til bag TV’et. Det kan være irriterende, hvis man får behov for at tage stik og kabler ind og ud af fjernsynet. Samtidig skal man være opmærksom på, at sådan en løsning betyder, at fjernsynet hænger hvor det hænger. Det vil altså sige, at man ikke kan dreje på det. Det reducerer naturligvis de muligheder, man har for indrette det rum, hvori fjernsynet hænger.

Fordi et traditionelt og ufleksibelt vægophæng til fjernsyn ikke kan så meget – eller behøver at være særlig stort – koster det ikke ret meget. Det vil typisk være den billigste løsning, hvis man gerne vil have sit fjernsyn op på væggen, og det efterlader jo flere penge til at købe det bedste 55 tommer TV.

Vægophæng med arm

Hvis du gerne vil have dit 55 tommer TV op på væggen, men gerne vil udenom nogle af de begrænsninger, som det traditionelle vægophæng sætter, så kan et vægophæng med arm være et udmærket alternativ. Her får du nemlig muligheden for at justere på fjernsynets position, så du både kan have det helt op af væggen, trække det ud, samt dreje og rotere det.

Der er ingen tvivl om at det er meget mere fleksibelt, og det åbner op for at rummet kan indrettes på flere forskellige måder, da fjernsynet kan positioneres sådan, at det kan ses fra flere forskellige steder. Man skal dog også være bevidst om, at det også betyder, at fjernsynet kommer til at hænge længere væk fra væggen – selv når det ikke er trukket ud. Det skyldes simpelthen, at der skal være plads til armen på vægophænget.

Samtidig vil et ordentligt TV-beslag med arm typisk være en anelse dyrere end et traditionel vægophæng uden. Det er ikke nødvendigvis store beløb vi taler om, men fortsat penge, der ikke kan gå til at købe det bedste 55 tommer TV til lige netop dit hjem.

Lav fod til fjernsynsmøbel

En hel anden måde at få sit fjernsyn op i højden på er ved at stille det ovenpå et fjernsynsmøbel. Det kan enten være et møbel, der står fast på gulvet eller som er hængt op på væggen. Typisk vil man vælge bare at bruge fjernsynets indbyggede eller medfølgende fod. Der er dog også er mulighed for at købe andre fødder til de fleste fjernsyn, hvis man vil have et andet udtryk, en anden højde eller lignende.

Fordelen ved at vælge denne fremgangsmåde er naturligvis, at man får noget opbevaringsplads under fjernsynet. En gang var det meget vigtigt, fordi man skulle have DVD-afspillere, TV-boks og lignende, men det bliver mindre og mindre relevant. Det er dog de færreste, der ikke kunne bruge lidt ekstra opbevaringsplads derhjemme; hvad end det så er til spillekonsollen, DVD’erne, julepyntet, kaffestellet eller noget helt andet.

I forhold til monteringen af selve fjernsynet er det her jo den klart billigste løsning, fordi foden typisk følger med. Hvis ikke man har fjernsynsmøblet i forvejen, kræver det dog en investering i dette. Det vil typisk være væsentlig dyrere end et traditionelt vægophæng, men man får naturligvis også opbevaringspladsen med i prisen.

Høj fod til gulv

En sidste mulighed er at vælge en høj fod til dit fjernsyn. Det er et relativt nyt koncept, men det er absolut noget, danskerne har taget til sig. Her er der tale om et stativ, hvorpå fjernsynet kan placeres. Det har en række forskellige fordele.

Først og fremmest vil det typisk lette udtrykket en hel del kontra et fjernsynsmøbel, da det optager mindre plads i rummet. Dernæst har det den fordel, at man reelt et kan flytte rundt med sit fjernsyn, fordi stativ bare kan flyttes sådan relativt enkelt. Det kan godt være, at det kræver to personer, men muligheden er der helt uden skruemaskiner og huller i væggen.

Man skal dog være opmærksom på, at selvom et fjernsyn ikke vejer ret meget, så skal sådan et stativ have en gode base, for at det kan holde fjernsynet sikkert og stabilt. Samtidig vil et stativ optage gulvplads, og det er ikke alle stativer, der kan justeres i højden. Det meste er noget, man kan få til at fungere, men det er vigtigt at have i mente, hvis man vil købe et stativ eller en høj fod til sit nye 55 tommer TV.

Køb dit 55 tommer TV online og spar penge

Når nu du skal ud at anskaffe dig dit nye 55 tommer TV, så anbefaler vi, at du gør det hos en online forhandler. Årsagen til dette er sådan set ret enkel; du kommer sandsynligvis til spare penge ved at handle online.

Der ligger nogle ret grundlæggende erhvervsmæssige og økonomiske teorier til grund for dette. Det forholder sig nemlig sådan, at de fleste online forhandlere har lavere omkostninger kontra potentiel omsætning end fysiske butikker. De behøver ikke at leje sig ind på dyre adresser eller at have masser af sælgere gående uanset travlhed i butikken.

I stedet kan de nøjes med et lager, hvor kvadratmeterprisen er lav. Her kan de have lagermedarbejdere gående, eller de kan for den sags skyld have et automatiseret lager. En chatmedarbejder kan betjene flere kunder på én gang, og dermed er der altså god mulighed for at reducere omkostningerne. Det sker samtidig med, at en webshop kan sælge 55 tommer TV’er til hele Danmark eller sågar hele verden, hvor en fysisk butik typisk kun betjener kunder fra nærområdet.

Til gengæld er konkurrencen blandt webshops også benhård. Fordi vi som forbrugere altid har muligheden for lige at tjekke konkurrenternes priser og handelsbetingelser, så kæmper mange webshops om at sælge deres produkter til den laveste pris. Det kommer dig til gode som kunde, da du kan købe et 55 tommer TV online og få det til en skarp pris.

De bedste TV pakker til dit 55-tommer TV

Når du har besluttet dig for at investere i et nyt 55-tommer TV, er det vigtigt at finde den rette TV-pakke, der passer til dine behov og budget. Vi har testet og sammenlignet de bedste tv pakker 2024, så du kan få den optimale oplevelse med dit nye TV.

Hvad skal du kigge efter i en TV pakke?

Når du vælger en TV-pakke, er der flere faktorer, du skal overveje:

  • Kanaler og indhold: Sørg for, at pakken tilbyder de kanaler og det indhold, du og din familie foretrækker.
  • Pris: Sammenlign priser for at finde den mest økonomiske løsning uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • Streaming og On-Demand: Mange TV-pakker inkluderer adgang til streamingtjenester og on-demand indhold, hvilket kan være en stor fordel.
  • Kontrakt og fleksibilitet: Tjek betingelserne for kontrakt og hvor fleksible de er, hvis du ønsker at skifte pakke senere.

Vi har gjort det let for dig at finde de bedste og billigste TV-pakker, der giver dig mest værdi for pengene. Se vores detaljerede test og sammenligning af tv pakker for at finde den perfekte løsning til dit hjem.

FAQ

  • Hvad er HDMI 2.1, og hvorfor er det vigtigt?

    HDMI 2.1 understøtter højere båndbredder, hvilket muliggør 4K-video ved 120Hz og 8K-video ved 60Hz. Det er essentielt for gamere og dem, der ønsker fremtidssikret teknologi.

  • Hvordan vælger jeg et 55-tommer tv med god lysstyrke til dagslys?

    Se efter tv’er med høj nits-værdi (typisk 500 nits eller højere), hvilket sikrer bedre synlighed i rum med meget lys.

  • Er der bæredygtige tv-modeller?

    Nogle producenter fokuserer på energieffektive modeller med genanvendelige materialer og lavere strømforbrug.

Udgåede modeller

Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.

  • Samsung QN90A 4K Neo QLED - Bedste 55 tommer TV med lavt strømforbrug

    Samsung 55 QN90A 4K Neo QLED (2021)

    Er du på udkig efter et godt 55 tommer TV med lavt strømforbrug? Så kan du med fordel tage et kig på Samsung QN90A 4K Neo QLED. Det er nemlig klassificeret med energimærket F (hvor G er det laveste). Det er sat til at bruge 84 kWh per 1.000 timer, det er tændt. Det svarer til 0,084 kWh per time.

    Det vil med andre ord sige, at det er ikke strømforbruget for dette 55 tommer TV, der kommer til at vælte budgettet. Det er endda til trods for, at det kun opnår energiklasse F. Faktum er dog, at efter de nye energimærker blev indført i 2021, er det de færreste fjernsyn, der reelt et opnår en højere energiklasse. Det er bevidst, fordi man fra EU har valgt at gøre ”plads” til fremtidige og mere effektive fjernsyn og andre elektronikprodukter.

    Udover at være et af de mere energieffektive fjernsyn på markedet, er Samsung QN90A 4K Neo QLED også bare et rigtig godt TV. Her får du mange af de absolut bedste funktioner og den bedste teknologi til en rimelig pris. Samtidig kan du glæde dig over, at de kunder, der har købt fjernsynet, er ganske begejstrede for det. Hos Elgiganten scorer det nemlig 4,8 ud af 5 stjerner i gennemsnit, og på Google Anmeldelser tegner der sig et lignende billede med 4,7 ud af 5 stjerner i gennemsnit.

  • LG B3 4K OLED - Bedste 55 tommer TV med OLED skærm

    LG 55 A1 4K OLED (2021)

    Vi har efterhånden anbefalet nogle forskellige fjernsyn, som er udstyret med en god OLED skærm. For ikke at anbefale disse igen, og for at bringe et fjernsyn på banen som i den grad også brillerer, når det handler om OLED, vil vi gerne slå et slag for LG B3 4K OLED.

    Det har et lækkert og meget stilrent design, der passer ind i langt de fleste hjem. Det enkle udtryk gør plads til, at man kan fokusere endnu mere på den høje billedkvalitet, som blandt andet sikres af OLED skærmen og naturligvis også den høje opløsning.

    Med 4,7 ud af 5 stjerner i gennemsnit blandt Elgigantens kunder og samme score hos Google Anmeldelser er der ingen tvivl om, at dette er et 55 tommer OLED TV, der er værd at overveje. Det underbygges blot af den skarpe pris.

  • Samsung The Serif - Bedste 55 tommer TV med gulvstander

    SAMSUNG 55 The Serif LS01TA 4K QLED (2020)

    Går du og er på udkig efter et fjernsyn med gulvstander, så er der ikke mange muligheder, hvis standeren skal følge med i købet. Der kommer løbende flere, men der er flest muligheder ved at købe standeren for sig selv. Der er dog et godt bud fra Samsung, som i den grad gør fjernsynet til en del af indretningen; Samsung The Serif.

    Og det er lige netop det fjernsyn, der her får titlen som det bedste 55 tommer TV med gulvstander. Det gør det først og fremmest på grund af det flotte design og den smarte stander. Men det gør det også fordi du her får et 4K QLED fjernsyn til en rimelig pris.

  • Philips PUS8888 4K LED - Bedste 55 tommer TV med Ambilight

    Philips 55 PUS9206 4K LED (2021)

    Philips Ambiligt er noget, der er blevet utroligt populært. Kort sagt er det, når et fjernsyn har fået monteret LED lys på bagsiden, som er forbundet til fjernsynet, og dermed viser de farver, der vises på fjernsynet. Der findes en række forskellige modeller, der tilbyder dette, men der er ingen tvivl om at Philips PUS8888 er et oplagt bud på det bedste 55 tommer TV med Ambilight.

    Der er tale om et 4K LED fjernsyn til en fornuftig pris, og som er spækket med funktioner, der sikrer et skarpt billede. Designet er enkelt, og så er der indbygget stemmestyring via Google Assistant. Fjernsynet kan også koble sammen med kompatible højtalere og telefoner.

  • LG B3 4K OLED - Bedste LG TV 55 tommer

    LG 55 B1 4K OLED TV (2021)

    Er du hverken til Sony eller Samsung, så er du måske i stedet til LG. I så fald kan vi kun anbefale, at du tager kig på LG B3 4K OLED; et fjernsyn der i den grad fortjener titlen som det bedste 55 tommer TV fra LG. Det gør det, fordi du her får meget værdi for pengene.

    OLED fjernsyn er generelt dyre, men her får du teknologien til en meget fornuftig pris, der gør det ekstra attraktivt. Samtidig får du et meget tyndt TV, der passer ind i de fleste danske hjem, har en skærm i høj opløsning og viser sine farver utroligt godt.

    Med webOS som styresystem får du en nem og intuitiv adgang til de mest populære streamingtjenester og andre apps, der kan være relevante at have på sit TV. De indbyggede højtalere sikrer god lyd, og fjernsynet har dertil indbygget stemmestyring gennem Google Assistant og lignende, som sikrer, at du kan koble det sammen med resten af dit Smart Home.

    Det er ting som disse (og i andre smarte funktioner, som eksempelvis Nvidia G-Sync og AMD FreeSync Premium), der gør LG B3 til et af de bedste LG fjernsyn – på tværs af størrelser. Kunderne elsker det da også; i skrivende stund scorer fjernsynet 5 ud af 5 stjerner hos Elgiganten og 4,8 ud af 5 stjerner på Google Anmeldelser.

  • Panasonic TX-55LZ1000 - Bedste Panasonic TV 55 tommer

    Panasonic TX-55HZ1000

    Hvis du er på udkig efter det bedte Panasonic TV i størrelsen 55 tommer, så overvej om ikke du skal anskaffe dig Panasonic TX-55LZ1000. Det er et 4K fjernsyn med OLED skærm, og en fremragende billedkvalitet.

    Designet er enkelt, og du kan glæde dig over nogle af de mange forskellige funktioner, som fjernsynet er udstyret med. Det tæller ekempelvis stemmestyring, Dolby Atmos lydformat, Bluetooth og meget mere. Softwaren er ikke helt på niveau med nogle af de andre fjernsyn, vi har præsenteret dig for, men den har det den skal have. Styresystemet hedder My Home Screen 5.0, og mens det ikke er i top, klarer den det meste.

    Forbrugerne er generelt begejstrede for deres Panasonic TX-55LZ1000. Finder vi det på Google Anmeldelser, ser vi, at det scorer 4,7 ud af 5 stjerner i gennemsnit og på Pricerunner får fjernsynet 4,6 ud af 5 stjerner i gennemsnit. Det klarer sig med andre ord ganske pænt.