Hvilken metode er billigst at varme huset op med i disse tider?

varmepumper

Energikrisen hærger, og det har fået mange til at stoppe op og genoverveje, hvordan de opvarmer deres hus og om der er en billigere måde at gøre det på. I nogle tilfælde vil der absolut være penge at spare ved at skifte til en anden opvarmningsmetode, som du vil kunne se i løbet af denne artikel.

Nedenfor kigger vi nemlig nærmere på forskellige metoder til opvarmning af hus, samt hvad de koster. Læs med og bliv klogere på, om du har mulighed for at spare penge ved at skifte til en anden opvarmningstype.

Se listen: Her er prisen for opvarmning af et hus

Med udgangspunkt i tal fra Videnscentret Bolius, der er blevet beregnet den 10. oktober 2022, har vi nedenfor lavet en rangliste over de mest udbredte opvarmningsmetoder, samt hvad de koster i årligt forbrug (uden afskrivning) for et hus på 130 kvadratmeter:

  1. Fjernvarme: 13.041 kroner
  2. Jord til vand varmepumpe (gulvvarme): 15.384 kroner
  3. Luft til vand varmepumpe (gulvvarme): 16.524 kroner
  4. Jord til vand varmepumpe: 19.397 kroner
  5. Luft til vand varmepumpe: 21.245 kroner
  6. Luft til luft varmepumpe: 23.011 kroner
  7. Oliefyr: 29.301 kroner
  8. Pillefyr: 35.114 kroner
  9. Brændeovn: 45.296 kroner
  10. Gasfyr: 46.659 kroner
  11. Elradiatorer: 66.920 kroner

Ovenstående liste viser tydeligt, at man naturligvis skal opvarme sit hus med fjernvarme. Problemet er bare, at det langt fra er alle danskere, der allerede har eller mulighed for at få fjernvarme indlagt. Hører du til den gruppe, gælder det om at finde alternative løsninger.

Her viser listen tydeligt, at varmepumper er det næstbedste alternativ – gerne i kobling med gulvvarme. Specifikt er det jord til vand varmepumper, der er billigst i drift, men de er tæt forfulgt af luft til vand varmepumper.

Find de bedste varmepumper

Hvis du har besluttet dig for, at du vil skaffe dig af med din nuværende dyre opvarmningsmetode til fordel for en varmepumpe, så er der hjælp at hente her hos BedstTest.

Vi har nemlig lavet en række tests af lige netop forskellige varmepumper, som forhåbentligt kan gøre det nemmere for dig at komme godt fra start med en god og billig løsning, der passer til dig og din boligs behov og situation.

Den nemmeste metode at få en pris på at skifte over til brugen af varmepumper til opvarmning er ved at indhente et tilbud på varmepumpe. Du kan med fordel slå vejen forbi vores artikel om emnet, hvor vi giver gode råd til, hvordan du indhenter tilbud på opgaven, hvad du kan forvente af pris og meget mere.

Er du specifikt på udkig efter en varmepumpe, som du kan købe, skal du i stedet kigge mod vores tests af henholdsvis luft til vand varmepumper og luft til luft varmepumper. Her kan du finde masser af god inspiration til, hvilke varmepumper du kan købe, hvad de koster og meget mere.

Andre måder at spare på

Det kan for nogle være for drastisk eller for økonomisk tungt at skifte til en ny opvarmningstype. Det betyder ikke, at der ikke er mulighed for at spare på omkostningerne til opvarmning af hus.

Har man eksempelvis elradiatorer, kan der være en besparelse i at købe en nyere og mere effektiv model. Sådanne kan du blandt andet finde eksempler på i vores elradiator test. Det samme gælder også for andre opvarmningstyper såsom brændeovne, gasfyr, pillefyr og oliefyr.

Udover at opgradere, er der også andre metoder, man kan tage i brug. Eksempelvis kan man spare mange penge på at skrue en smule ned for varmen og i stedet iføre sig sutsko og lidt varmere tøj. Kombinerer man det med kortere bade, mindre hyppigt brug af opvaskemaskinen og så videre, vil det hurtigt kunne mærkes på hverdagens økonomi.

Vælger du at skrue ned for varmen helt generelt set i hele huset, kan det være dyrt at skrue op for den igen for blot en stund. Her kan det være fordelagtigt med en varmeovn, en varmeblæser eller lignende, som man kan tænde for en kort stund til at opvarme ét specifikt rum, for herefter at slukke den igen. Dermed kan man opnå et godt kompromis mellem besparelser og komfort.

Populære Tests