Vi har udvalgt 6 af de bedste produkter i denne test
Hvis du leder efter en yogamåtte i 2022, så kan det betale sig for dig at stoppe lidt op og lave en smule research. Der findes nemlig mange forskellige typer af yogamåtter derude – og hvilken der passer til dig, afhænger af dine behov.
Her på siden har vi samlet de 10 bedste yogamåtter til dig, der udøver yoga eller på anden vis træner. Uanset hvilken egenskab, du lægger mest vægt på ved din nye yogamåtte, kan du finde den helt rette model her.
Yogamåtten er et helt essentielt redskab for yogaudøveren. Uanset om du er nybegynder eller en garvet yogaudøver, så er yogamåtten en helt fast del af træningen. Derfor er yogamåtten også blandt det, som du skal anskaffe først for at komme ordentligt i gang med yoga.
Læs med herunder, og bliv klogere på hvilken yogamåtte du skal ud at investere i. Så er du sikker på, at du kommer godt videre i yogaen som disciplin.
Bedste yogamåtte til børn
Måske vil du undre dig over, at vi anbefaler Manduka Eko Lite som en yogamåtte til børn. For denne måttes størrelse er faktisk ikke til børn – den er udviklet til voksne.
Det er dog vigtigt at huske på, at børn vokser. Og en yogamåtte kan godt blive for lille – men den kan aldrig blive for stor. Derfor anbefaler vi en voksenmåtte som Manduka Eko Lite som den bedste, du kan få til barnet.
For børn er det ekstra vigtigt, at deres yogamåtte ikke indeholder skadelige stoffer. Børn er nemlig ekstra modtagelige for alt, der er i deres miljø. Og her udmærker Manduka Eko Lite sig ved at være fremstillet af naturgummi. Dette naturmateriale er ikke skadeligt, og samtidig nemt for selv et barn at håndtere og rulle sammen. Med en vægt på 2,1 kg kan de fleste børn også selv transportere det rundt.
En anden positiv faktor er de flotte mønstre, som denne yogamåtte kommer i. Disse kan bidrage til barnets oplevelsesverden og pirrer fantasien.
Bedste lange yogamåtte
Leder du efter en ekstra lang yogamåtte, så er Manduka Pro i ekstra længde den bedste måtte at gå med.
Manduka Pro er af mange anset for at være blandt de bedste yogamåtter, som du kan få derude. Måtten har en god tykkelse på 6 mm, en fantastisk skridsikkerhed og en god komfort. Og køber du en i ekstra længde, får du hele 216 cm af al denne overdådighed.
Med en længde på 216 cm slipper du for at irritere dig over yogamåttens størrelse. Her sikrer du dig et underlag i en størrelse, der giver dig de bedste muligheder for at udfolde alle de gode positioner. Derudover sikrer yogamåttens vægt og størrelse også, at underlaget sidder fast på gulvet som var det limet til det.
Manduka Pro er kendt for sin overlegne styrke og holdbarhed. Mange forhandlere tilbyder livstidsgaranti på yogamåtten, hvilket taler et klart og tydeligt sprog om måttens holdbarhed. Derudover er måtten også OEKO-TEX® certificeret. Det betyder, at der er en lang række skadelige stoffer, som måtten ikke indeholder.
Bedste økologiske yogamåtte
Hvis du leder efter en økologisk yogamåtte, så skal du overveje Corklanes.
Her får du en økologisk yogamåtte, der er lavet 100% af naturmaterialer. Forsiden af måtten er lavet i naturlig kork, mens måttens underside er lavet af naturlig, genanvendt latex. Dette gør, at måtten er nem at håndtere og rulle sammen efter endt brug. Måtten måler 60×180 cm, og er ca 5 mm tyk.
Yogamåtten besidder mange af de gode egenskaber, som yogaudøvere sætter pris på. For eksempel er den skridsikker, blød og behagelig. Korken giver et blødt og naturligt feel, og bidrager elegant til yogaen som sportsgren.
Ud over yogamåttens økologiske ophav, er der mange øvrige fordele ved at prøve en måtte i kork. For eksempel er kork antistatisk og hypoallergen, hvilket betyder, at den er mindre allergifremkaldende end andre produkter.
Overbevist? Så anskaf dig det bedste eksemplar af en økologisk yogamåtte i kork i dag.
Bedste skridsikre yogamåtte
Irriterer du dig også over yogamåtter, hvor den mindste sved får dig til at glide og sejle rundt på den? Så leder du nok efter den mest skridsikre type af yogamåtter. Her er Jade Harmony måtten at gå med.
Med en Jade Harmony måtte er det slut med glatte yogamåtter. Måtten er lavet med åbne gummiceller, hvilket betyder, at den absorberer sveden under træning. På den måde undgår du, at sved og væske ligger som et glidelag ovenpå måtten. Det gør Jade Harmony til en af de mest skridsikre yogamåtter, der kan købes.
De åbne gummiceller gør dog også, at du skal lægge lidt ekstra arbejde i vedligeholdelsen. Måtten skal nemlig gerne vaskes og tørres efter hver træning. Du kan vaske den i hånden med mild sæbe og varmt vand, og kan hænge måtten til tørre udenfor i skyggen.
Du skal være opmærksom på, at denne yogamåtte er lidt mindre end standardstørrelserne på yogamåtter. Den måler nemlig blot 173 cm i længden.
Bedste kvalitetsyogamåtte
Skal du blot have en yogamåtte af ægte kvalitet, og som kan ledsage dig i så lang tid som muligt? Så står valget klart: anskaf dig en Manduka Pro.
Med denne yogamåtte er du sikret komfort, kvalitet og mange gode træninger i lang tid fremover. I over 15 år har denne yogamåtte været anerkendt som blandt verdens absolut bedste yogamåtter. Den er fremstillet i OEKO-TEX® certificeret PVC, og har en tykkelse på 6 mm, der giver en god støddæmpning. Måtten har en vægt på 3,4 kg, og hører altså til i de tungere vægtkategorier.
Yogamåttens celleoverflade er lukket, hvilket betyder, at den afviser sved og væske. Dette gør, at måtten er nem at rengøre efter brug – en fugtig klud er alt, der skal til.
Måttens kvalitet og støddæmpende evne gør, at den som en af de eneste yogamåtter kan bruges til almindelig træning. Måtten er altså en hybridmåtte, hvilket er en fordel for mange.
Bedste tykke yogamåtte
Er du på udkig efter ekstra komfort, og er stabilitet stadig vigtigt for dig? Så er Casall Exercise Comfort det lette valg.
Denne måtte giver dig dybde i din yogatræning. Med en tykkelse på hele 7 mm er måtten op til dobbelt så tyk som de fleste andre populære måtter på markedet. Det bedste ved denne måtte er, at den på mærkværdig vis ikke “skyller” dig rundt, når du træner på den. Casall har formået at udvikle en tyk og kraftig yogamåtte, der på samme tid giver komfort og stabilitet.
Måtten er ideel til dig, der oplever smerter ved yogatræning med en måtte af almindelig tykkelse. Med denne bliver du fri for unødige smerter og irritationer. Derudover giver måtten dig også en obligatoriske skridsikkerhed, så du ikke glider rundt under træningen.
Måtten er lavet ud af genanvendeligt TPE-gummi, der er fri for PVC-plast. Med denne måtte kan du altså træne, og samtidig bevare din gode klima-samvittighed.
For at du kan være sikker på kvaliteten i dette overblik, så vil vi her give dig et indblik i hvordan vi har fundet de bedste yogamåtter derude.
Vi har ikke selv testet alle måtter i denne test. Til gengæld har vi anvendt en stringent metode for at kunne give dig det bedste og mest troværdige overblik. Vi har nemlig systematisk researchet det danske internet for de mange forhandlere, der udbyder yogamåtter.
Derudover har vi kigget på hvad kunderne siger. Hvilke produkter får de bedste anmeldelser? Hvad er godt – og hvad kunne være bedre? På denne måde får vi et indblik i oplevelsen hos dem, der rent faktisk bruger produkterne til hverdag.
Det bringer stor værdi at samle alle disse oplevelser ét sted. Ét samlet overblik. Dét er hvad vi giver jer her. Førstehåndsberetningerne lader vi de garvede yogaudøvere om at fortælle om – og så rapporterer vi.
Hvis du er ude efter en god handel, så sørg for at handle, når yogamåtterne kommer på tilbud. Det sker nemlig jævnlit, at de forskellige butikker forhandler nogle af de gode måtter til særdeles gode priser. Både online såvel som i de fysiske butikker.
Især de populære mærker som Manduka og Casall har det med ofte at komme på tilbud. Hold et særligt godt øje med dem. Men der er naturligvis også mulighed for at spare på andre mærker. Det betyder, at uanset hvad, kan du købe en god yogamåtte på tilbud.
Hvis prisen ikke er altafgørende for dig, så bør du overveje, om det bedre kan betale sig at købe måtten her og nu. Det er trods alt bedre at komme i gang nu end i morgen, hvis ellers økonomien tillader det.
Måske har du stillet dig selv spørgsmålet: Hvad er en yogamåtte egentlig? Og hvad er forskellen på en yogamåtte og andre typer af måtter, man kan købe?
En yogamåtte er en måtte, der er udviklet særligt med det formål at give dig et godt og skridsikkert underlag. Det skal du bruge, når du laver dine yogaøvelser. Hvis du ikke har et skridsikkert underlag, når du laver øvelserne, så risikerer du at skride ud. Det kan give skader, hvis du ikke er forsigtig. Det er nemlig sårbare positioner, man sætter sig selv i, når man laver yoga.
Hvad forskellen er på en yogamåtte og fx en træningsmåtte kommer vi ind på om et lille øjeblik. Inden da skal vi se hvad man kan bruge en yogamåtte til.
Her er svaret ganske simpelt: du skal først og fremmest bruge din yogamåtte til at udføre dine yogaøvelser på. Du kan både sidde, ligge og stå i forskellige stillinger på måtten. Den er specielt designet til at sikre, at du ikke glider rundt på den, når du laver yogaøvelser.
Selvfølgelig kan man også bruge en yogamåtte til andre ting end blot yogaøvelser. Der er eksempelvis nogle, der bruger den til almindelig træning. Det kan dog være med en vis risiko ved for eksempel vægttræning. De mange stød, som ens krop bliver udsat for ned mod gulvet, er yogamåtten nemlig ikke lavet til at absorbere.
Du skal derfor være særligt opmærksom på hvilke andre ting, du bruger din yogamåtte til. Især skal du holde øje med hvilke særlige typer af risici, der kan være forbundet med alternativ brug.
Når du skal udføre dine yoga-øvelser, kan der være nogle, der synes, at en almindelig træningsmåtte også kan klare arbejdet. Men hvad er forskellen egentlig på en yogamåtte og en træningsmåtte?
Den primære forskel, som vi her vil lægge vægt på, er tykkelsen. En almindelig træningsmåtte er generelt tykkere, og giver et blødere underlag, end en yogamåtte. Årsagen skal findes i, at under “normal” træning skal en træningsmåtte absorbere hårdere stød. Men under yoga er det en anden sag. Her er bevægelserne mere glidende, og formålet er i højere grad at gøre underlaget behageligt og skridsikkert.
Bruger man en almindelig træningsmåtte til yogaøvelser, så risikerer man, at øvelserne ikke kan udføres korrekt. Det bliver simpelthen for meget som at sidde på en pude eller på en madras. Det kan resultere i, at musklerne i kroppen arbejder forkert under strækøvelserne. Så får du ikke det optimale ud af din yogatræning. Og i værste fald vil øvelserne aktivt modarbejde de resultater, du forsøger at opnå.
Et lignende spørgsmål, som man også støder på i forbindelse med valg af yogamåtte er: Er der nogen forskel på en yogamåtte og et liggeunderlag?
Svaret her er lige så utvetydigt som det foregående: ja! For et liggeunderlag og en yogamåtte er udviklet til to vidt forskellige formål.
Et liggeunderlag er udviklet til at give komfort. Det er ikke udviklet med henblik på at give skridsikkerhed. Det får du altså ingen garantier for med sådan et. Derudover risikerer du, ligesom med træningsmåtten, at liggeunderlaget er for blødt til yoga-formålet.
Hvis du omvendt overvejer at bruge din yogamåtte som liggeunderlag, så støder du på nogle af de samme problematikker. Din yogamåtte giver måske et underlag, der fint kan isolere en smule – men yogamåtten er ikke beregnet til at yde dig komfort når du sover. Du finder nok ud af, at yogamåtten er for hård og tynd til at give dig en god nats søvn.
Når du skal ud for at finde en ny yogamåtte, er der en række faktorer, du skal se efter. Det er nemlig ikke alle yogamåtter, der er ens, og de mange forskellige typer kan give dig vidt forskellige oplevelser.
For det første skal din nye yogamåtte være af den rette længde. Du skal gerne kunne ligge fladt ned på den uden, at dit hoved eller dine hæle “falder ud” over kanten. Derudover er tykkelsen også vigtig. Vil du gerne have din yogamåtte til at give dig komfort og isolation, eller vil du gerne kunne mærke gulvet under dig når du træner?
Og så er der selvfølgelig materialet. Yogamåtter kommer i mange forskellige materialer, lige fra PVC til kork og naturgummi. Og hver af disse typer af materialer kommer med deres egne fordele og ulemper.
Sidst, men ikke mindst, er det også vigtigt at tale lidt om prisen. Yogamåtter findes nemlig i enhver prisklasse. Og der er stor forskel på hvor meget yoga-måtte du får for prisen, alt afhængigt af hvad du køber.
En af de første faktorer, som du skal forholde dig til, når du køber en ny yogamåtte er længden på den.
Du skal som udgangspunkt vælge en yogamåtte, der er længere end du er høj. Hvis du eksempelvis er 174 cm høj, kan du med fordel gå ud og investere i en måtte, der er 180 cm lang. Du bør også overveje hvor meget ekstra længde, du gerne vil have til at tage af, når du bruger måtten. Er du 180 cm høj, så er det ikke nødvendigvist oplagt for dig at købe en 180 cm måtte. Den må gerne være længere endnu.
Mange yogaudøvere beklager sig jævnligt over, at deres yogamåtte er for kort. Dog har vi aldrig hørt nogen beklage sig over, at deres måtte skulle være for lang. Derfor kan det være en god idé for dig at ændre din indstilling allerede nu. Tænk: “Hvor lang en måtte kan jeg finde?” Og væk fra: “Hvor kort en måtte kan jeg nøjes med?” Altså; find en yogamåtte, der ellers opfylder alle de ønsker, du har til den. Derefter kan du se hvor lang en version af den du kan skaffe hjem.
En anden faktor, der er yderst vigtig når det kommer til valg af en yogamåtte, er måttens tykkelse.
Tykkelsen på din yogamåtte kan være afgørende for din oplevelse med den. En yogamåtte, der er for tynd, giver ikke den nødvendige isolation og komfort under yogatræningen. Her risikerer du smerter i knæ, albuer og øvrige led under din træning. Men med en yogamåtte, der er for tyk, risikerer du også, at den ikke giver et optimalt underlag. Et underlag, der er for tykt, kan nemlig også være for blødt. Hvis det er tilfældet, vil du miste stabilitet, og få aktiveret forkerte muskelgrupper under træningen. Det kan modarbejde det, du ønsker at opnå med din yoga.
En normal tykkelse på en yogamåtte er mindre end den tykkelse, du finder ved normale træningsmåtter. Typisk vil tykkelsen være fra cirka 4 millimeter og opefter. En tommelfingerregel er, at du ikke skal op på en tykkelse over 8 mm, når vi taler om yogamåtter.
Måttens materiale og overflade er vigtige af flere årsager.
For det første skal materialet gøre, at du får et skridsikkert underlag, der isolerer dig fra jorden. Det skal også helst afvise sved og væske, så måtten ikke bliver ødelagt. Dertil skal måtten helst være miljøvenlig. Med det mener vi både, at materialet ikke skal skade dig, og ved afskaffelse skal måtten heller ikke belaste miljøet.
Markedets yogamåtter skal gerne overholde disse ovenstående krav så vidt muligt. Et af de mest anvendte materialer til yogamåtter er PVC. PVC er et plast-materiale, der ikke just udmærker sig som miljøvenligt. Til gengæld vil din PVC-yogamåtte give et ellers godt underlag i de næste 10 år – og mere til. PVC-måtter kan være rigtig gode som mobile rejsemåtter grundet deres lette vægt.
Du kan også få yogamåtter lavet ud af naturgummi. Det er mere miljøvenligt, men det kan give problemer for personer med allergi overfor latex.
Yogamåtter af kork er også blevet populære de sidste år. Kork besidder mange af de samme egenskaber som PVC, når det kommer til det, en yogaudøver har brug for. De er også meget miljøvenlige. Til gengæld har disse måtter en kortere levetid.
Du skal selvfølgelig også være opmærksom på prisen. Med de mange forskellige typer af yogamåtter derude kommer der også mange forskellige prisklasser.
Du skal først og fremmest gøre op med dig selv hvor mange penge du er villig til at kaste efter en god yogamåtte. Det siger sig selv, at jo flere penge du vil investere, desto bedre en måtte kan du få. Dog er der selvfølgelig også forskel på hvor meget yogamåtte du får for pengene. Hvis du er på udkig efter en yogamåtte af den bedste kvalitet til de billigste penge, så se vores liste over de bedste yogamåtter ovenfor.
Er du prisbevidst og på udkig efter en billig yogamåtte, så kan du finde mange begynder-måtter til omkring 200 kr. Vil du derimod have en god kvalitetsyogamåtte skal du være klar til at lægge mellem 500 og 1000 kr. Og så findes der selvfølgelig mange gode måtter, der ligger i prislejer midt imellem.
Når du køber din nye yogamåtte online, så høster du selvfølgelig de samme fordele som med andre typer af produkter. Handler du online kan du nemlig ofte få de samme ting til billigere penge.
Årsagen er, at du ikke skal betale for, at produkterne skal udstilles i en stor og flot butik. Derudover er der ikke lige så store udgifter til personale, bygninger, osv. Handler du online får du altså mest for pengene, fordi du ikke skal betale meget til virksomhedens faste udgifter.
Selvfølgelig knytter der sig også nogle ulemper til at handle sine yogamåtter online. En af de primære ulemper er, at du ikke får måtten i hænderne inden du betaler. Måske vil du opleve, at du ikke får en yogamåtte af den kvalitet, du troede, at den var i. Måske er farvetonen en anden end den, du så på hjemmesiden. Måske er det noget tredje. I disse tilfælde havde det selvfølgelig været bedre, hvis du havde kunnet se og mærke måtten inden du købte den.
Til gengæld tilbyder rigtig mange online butikker dig gode vilkår, når det kommer til returneringer. Og returretten er netop dét – en ret, du har som forbruger. Den kan du udnytte dig af, hvis du skulle blive skuffet.
Der findes mange populære forhandlere af yogamåtter derude – både online og fysiske butikker.
Dem, som vi i denne test har refereret mest til, er de to online butikker YourYogaShop og Ren-velværeshop. Disse online forretninger har nogle af de bedste udvalg af yogamåtter i Danmark. Men du kan også handle på andre webshops, som eksempelvis:
Det kan også være, at du er mere til den fysiske oplevelse af produkterne, inden du vil lægge dine penge. I så fald kan du prøve at vende snuden forbi nogle af følgende populære butikker:
For at forlænge levetiden af din yogamåtte bør du rengøre den regelmæssigt. Brug en mild sæbeopløsning eller en specialiseret yogamåtterens. Undgå at bruge kemikalier eller spritbaserede rengøringsmidler, da det kan beskadige materialet. Efter rengøring, lad måtten lufttørre i skyggen, da direkte sollys kan nedbryde materialet over tid.
Levetiden på en yogamåtte afhænger af materialet og brugen. En høj kvalitet måtte kan holde mellem 1 til 5 år, afhængigt af intensiteten af brug og pleje. Naturlige materialer som gummi har tendens til at nedbrydes hurtigere, mens syntetiske materialer som PVC kan holde længere.
For rejsende anbefales en måtte med en tykkelse på omkring 1,5-3 mm. Disse rejsemåtter er lettere og nemmere at pakke sammen i en kuffert eller rygsæk, men tilbyder stadig tilstrækkelig støtte til de fleste yogastillinger.
Mange yogamåtter er lavet af PVC, som ikke er nedbrydeligt og kan forårsage miljøskader. Alternativt kan du vælge måtter lavet af naturligt gummi, kork eller TPE (Thermoplastic Elastomer), som er mere miljøvenlige og biologisk nedbrydelige. Ved at vælge en måtte fremstillet af bæredygtige materialer kan du reducere din miljøpåvirkning.
Ja, nogle yogamåtter er designet specifikt til udendørs brug med ekstra holdbare materialer og forbedret skridsikkerhed på ujævne eller fugtige overflader. Hvis du planlægger at bruge din måtte udendørs, kan det være en god idé at vælge en, der kan modstå sol, varme og fugt bedre end standard indendørsmåtter.
Ja, mange mennesker bruger yogamåtter til pilates, strækøvelser og core-træning. Vær dog opmærksom på, at hvis din yogamåtte er meget tynd, kan den ikke give tilstrækkelig støtte til visse øvelser, som kræver mere dæmpning, såsom styrketræning eller HIIT-træning.
Ja, hvis du har allergi over for latex eller gummi, kan det være en god idé at vælge en yogamåtte lavet af TPE eller kork, som begge er hypoallergeniske materialer. Læs altid produktbeskrivelsen grundigt for at undgå materialer, som du kan være allergisk over for.
Nogle mærker tilbyder personalisering af yogamåtter, hvor du kan vælge farver, mønstre og endda få dit navn eller logo trykt på måtten. Dette er en god mulighed for dem, der ønsker en unik måtte, der skiller sig ud eller afspejler deres personlige stil.
Ja, der findes yogamåtter, som er designet specielt til hot yoga. Disse måtter har ofte en overflade, der absorberer sved og forhindrer, at du glider, selv under intense svedige sessioner. Nogle af dem har også et indbygget mikrofiberlag, der fungerer som en kombination af en måtte og et håndklæde.
Tykkere yogamåtter (6 mm og over) kan give mere komfort, især for dem med knæ- eller ledsmerter. Men de kan også være mindre stabile i balancerende stillinger, hvor en tyndere måtte kan give bedre jordkontakt og stabilitet. Det er en balance mellem komfort og stabilitet, afhængigt af din praksis og dine behov.
Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.
Hvis du leder efter den bedste yogamåtte til prisen, så får du mest kvalitet for pengene med en Eko Tex.
For at anskaffe denne måtte skal du ikke grave dybt i pengepungen. Alligevel får du her rigtig meget yogamåtte for pengene. Eko Tex er udformet i latexfri PVC, der er OEKO-TEX® certificeret. Måtten har en størrelse på 185 x 60 cm, er 4,5 mm tyk og vejer 1,5 kg.
Her får du alt det, du skal bruge til din træning. Med en god og ru overflade sikrer den, at du ikke skrider ud under træningen. Derudover er den sved- og væskeafvisende, så du kan nemt gøre den ren efter brug. Desuden kan måtten maskinvaskes ved op til 40 grader, ligesom den også er fri for skadelige og allergifremkaldende stoffer.
Vi bliver hos Casall, for deres Casall Balance vinder nemlig også vores vurdering som den bedste tynde yogamåtte.
Leder du efter en yogamåtte, der giver dig maksimal stabilitet, og er komforten ikke din førsteprioritet? Så kan denne måtte meget vel være det bedste valg for dig. Med en tykkelse på 3 mm giver den dig den bedste føling med gulvet. Dermed får du også et godt afsæt for langt de fleste yogaøvelser.
Måtten er lavet af slidstærkt PVC-plast, der gør, at den med den rette behandling kan ledsage dig i mange år. Måttens overflade er nem at rengøre med en fugtig klud. Og så er den nem at rulle sammen, og vejer blot 950 gram.
Dog er måtten af flere brugere kritiseret for ikke at have det bedste grip. Når man sveder kan man nemlig godt komme til at glide på den. Spørgsmålet er derfor, om måttens tykkelse kan kompensere for et mindre godt overfladegrip.
Er du på udkig efter den absolut bedste yogamåtte, som vi har kunnet opspore? Så skal du ikke tøve med at anskaffe dig en Moonchild Yogamåtte.
Denne yogamåtte er skridsikker, og skaber en perfekt balance mellem stabilitet og komfort. Måtten er udformet i naturgummi, og indeholder næsten ingen latex, hvilket gør den ekstra allergivenlig. Den afviser sved og væske, og har en overflade, der er nem at tørre af med en fugtig klud. Skal vi absolut finde et minus, så er det måttens vægt, der hæmmer mobiliteten. Men dens 2,3 kg er også med til at tilføje ekstra stabilitet under træning.
Designmæssigt rammer den ind i de flestes hjerter. Centerlinjen hjælper dig med at centrere kroppen og orientere dig under træning, så du holder den bedste positur. De karakteristiske måner i midten tilføjer et spændende, næsten mystisk element til din yogatræning.
Farvemæssigt kommer måtten i moderne, matte farver. Du kan vælge imellem den blå Ivy, den røde Plum, den sorte Onyx eller den lilla Navy.
Hvis du leder efter en prisvenlig og billig yogamåtte, så er Mudra fra Lotuscraft et godt (og populært) valg.
Denne simple måtte giver dig alt det, du skal bruge til din træning. Selvom grippet ikke er det bedste, så er det tilstrækkeligt for de flestes behov. Derudover giver måtten god komfort med en tykkelse på 5 mm. Den er mobil med sin lette vægt på 1,2 kg, og er nem at rulle sammen.
Måtten er udelukkende lavet af plastmaterialet PVC, hvilket bidrager mest til måttens lave pris. Alligevel kan du forvente miljø- og personvenlighed med – den har nemlig OEKO-TEX® certifikat. Det betyder, at måtten er fri for en lang række af skadelige stoffer.
De ganske få penge, som du skal slippe for denne måtte, kommer desværre også med en pris. Mange, som benytter måtten, oplever desværre, at den klistrer under brug. Kan man abstrahere fra det, så betyder det ikke noget for træningen.