Vi har udvalgt 5 af de bedste produkter i denne test
Hvis du har investeret i et sæt gode køkkenknive, er det vigtigt, at du sørger for at opbevare dem ordentligt. Smider du dem direkte ned i en køkkenskuffe, hvor de kan ligge og rode rundt, kunne du lige så godt have købt de billigste knive fra IKEA. Det rigtige at gøre er nemlig at investere i en knivholder, hvor de kan opbevares på en måde, der ikke slider dem unødigt.
Alle knivholdere kan som udgangspunkt bruges til at opbevare knive, men der er naturligvis nogen, der skiller sig lidt ud fra flokken. Derfor har vi her i artiklen udvalgt 6 af de bedste knivholdere i forskellige kategorier. Det betyder, at du gerne skulle kunne læse nedenstående afsnit og finde lige netop den holder som dine knive fortjener.
Vi har delt listen op i 6 kategorier og kåret en vinder i hver. Det betyder, at hvis du allerede nu ved, at du skal have en knivholder, der kan gå i køkkenskuffen eller monteres på væggen, så kan du scrolle til de respektive afsnit via indholdsfortegnelsen nedenfor.
Du skal naturligvis også være velkommen til at følge med hele vejen gennem artiklen. Så tør vi godt love, at du bliver lidt klogere på knivholdere generelt. Samtidig vil du hurtigt opdage, at hvert afsnit byder på en præsentation af den enkelte knivholder, samt et link ind til en webshop, hvor den kan købes. Så bliver det ikke meget nemmere.
Bedste knivholder til væg
Vi lægger ud med den bedste knivholder til væg, som tilfældigvis også er en knivholder i træ; nærmere specifikt valnøddetræ. Den kan købes hos Qookware som du givetvis kender, hvis du har læst nogle af vores bedst i test artikler om køkkenknive, kokkeknive eller lignende. De er nemlig nogle af de bedste producenter af knive og dertilhørende udstyr.
Derfor er det heller ingen overraskelse, at deres knivholder til væg vinder i kategorien her. Det gør den først og fremmest på grund af materialekvaliteten. For uanset om du køber denne variant i valnøddetræ eller en af de andre modeller i henholdsvis ahorntræ og akacietræ, så kan du vide dig sikker på, at det er træ af højeste kvalitet.
Der er flere grunde til, at det kan være værd at betale lidt ekstra for god materialekvalitet, selvom det ”bare” er en knivholder. Først og fremmest bidrager det til det overordnede udtryk i køkkenet. En knivholder til væg vil altid være synlig, og fordi den hænger på væggen, vil den ofte også være lige i øjenhøjde. Derfor er det noget man opdager, og så ser det bare bedre ud, når kvaliteten er i orden.
For det andet er knive noget man skal passe på. De skulle gerne være en investering for livet, og derfor er det brandhamrende ærgerligt, hvis man køber en for billig knivholder til væg, hvor materialet ikke er i orden. Det kan eksempelvis være, at det er behandlet med nogle kemikalier, der er skadeligt for kniven (eller dig), eller det kan være farve, der smitter af på knivene og er svært at få af igen.
Knivmagneten er designet således, at den med sin bredde på 40 centimeter har plads til i alt 7 knive. Det betyder, at der faktisk er lidt ekstra plads, hvis man har et af Qookwares egne knivsæt hængende, da de største af disse tæller 6 knive.
Når du skal hænge din knivholder til væg op fra Qookware er der to muligheder at vælge i mellem. Du kan enten bruge de medfølgende rawlplugs og skruer, eller du kan bruge dobbeltklæbende tape fra 3M, som også følger med i købet. Førstnævnte metode er naturligvis den mest holdbare over tid, hvis du får sat rawlplugsne rigtigt i væggen. Sidstnævnte metode kan ikke holde til helt lige så meget vægt, men kan sagtens håndtere 7 relativt tunge knive – og så er det væsentligt nemmere.
Bedste knivholder til skuffe
Har man et proppet køkken, lidt vægplads eller vil man bare gerne holde det så minimalistisk som muligt, kan det være rart at kunne lægge knivene i en skuffe og dermed gemme dem væk. Men som sagt, er det noget rod at have knive liggende i skuffer, fordi de kommer til at støde sammen og dermed slide unødigt på hinanden. Dertil er det ikke super fedt at rode rundt i en skuffe, hvor der ligger ubeskyttede skarpe knive.
Heldigvis kan man få en knivholder til skuffe som denne fra Robert Welch. Den er udført i bambus, og har plads til masser af knive – faktisk helt op mod 13. Samtidig går den direkte i de fleste normale skuffestørrelser qua sin bredde på 17,5 centimeter og højde på 9,5 centimeter.
Bambus er et bæredygtigt materiale, som er utrolig holdbart og samtidig vejer det ikke alverdens. Det betyder, at du her får en på mange måder praktisk knivholder til skuffe, der kommer til at holde i lang tid. Du kan som minimum regne med 25 år, for det er nemlig længden på den garanti, som Rober Welch tilbyder på denne knivholder.
Hvis man spørger de kunder, der har købt denne knivholder til deres køkkenskuffer, så er den helt klart en anbefaling værd. De har i hvert fald i gennemsnit vurderet den til 4,9 ud af 5 stjerner, hvilket er en klar indikation af dens anbefalelsesværdighed.
Det bliver blandt andet fremhævet, at det er en fin knivblok, hvor man får rigtig meget værdi for pengene. Sidstnævnte pointe kommer da også til udtryk i form af denne knivholders pris set i forhold til nogle af de andre knivholdere på listen her.
Hvis du går ind på KitchenOnes webshop vil du også se, at der er flere af kunderne, der haf vedhæftet billeder til deres anmeldelser. Dermed kan du få en bedre idé om størrelsen og antallet af knive, der kan blive plads til.
Bedste magnetisk knivholder
Onyx Cookware fik blandt andet vores anbefaling da vi skulle præsentere de bedste køkkenknive, og fremgår også regelmæssigt, når vi taler om gryder, pander og andre køkkenredskaber. Det gør de fordi de laver nogle virkelig gode produkter, og det er altså også tilfældet med deres magnetiske knivholder.
Det er en matsort knivholder, der måler 40 centimeter i bredden, og den er utrolig flot. Eksempelvis ville den passe perfekt ind i en køkken med en sorte og hvide farver. Vi er i hvert fald jævnt begejstrede for den, og det er da også fordi den står skarpt sammen med Onyx Cookwares egne sorte køkkenknive.
Du kan roligt regne med, at kvaliteten i orden, hvis du bestiller denne magnetiske knivholder i sort fra Onyx Cookware. De er kendt for deres brug af kvalitetsmaterialer, og det er da også årsagen til, at de giver 5 års garanti på alle produkter, herunder denne knivholder med magnet.
Samtidig er det værd at bemærke, at de også tilbyder 100 dages returret. Det vil sige, at du faktisk kan få knivholderen hjem og vurderer om du er tilfreds med den i hele 100 dage. Hvis du finder ud af, at det ikke er den det skal være, så er det bare med at returnere den og få dine penge tilbage.
Bedste knivholder til bord
Hvis din knive hverken skal i skuffen eller på væggen, så kan du overveje at købe en knivholder til bord. Det er i bund og grund en holder, der står på bordet, hvor knivene kan sættes ned i. Der findes mange, og de bliver typisk kaldt for knivblokke.
Vi vil gerne fremhæve denne Dorre Universal som den bedste knivholder til bord. Det vil vi på grund af det stilrene design, den attraktive pris og ikke mindst den tyngde, som sikrer, at den står stabilt på bordet uden at fylde for meget.
Som navnet antyder er det en universal knivholder. Den er nemlig designet som en cylinder med en hård kant og blødt fyld, der kan give sig i miden. Dermed kan du sætte alle dine knive – uanset mærke og form – ned i knivholderen, og opbevare dem fleksibelt, skånsomt og sikkert.
Kunderne er meget begejstrede for denne knivholder til bord. Det kommer til udtryk i form af de 53 anmeldelser, som den i skrivende stund har fået. De vurderer nemlig Dorre Universal til 4,9 ud af 5 stjerner i gennemsnit.
Den bliver blandt andet rost for dens flotte og eksklusive udseende, den nemme opbevaring uden, at knivene rører i hinanden og det faktum, at den ikke fylder så meget. Også her er der flere kunder, der har vedhæftet billeder til deres anmeldelser. Derfor kan det være en god idé at gå ind på KitchenOne, da du så kan se, hvordan den knivholderen ser ud i ”et rigtigt køkken”.
Bedste knivholder til Global knive
Har du et sæt Global køkkenknive? Så er du på ingen måder den eneste. Det er nemlig meget vel et af de mærker af køkkenknive, som er mest udbredt i Danmark. Derfor har vi også valgt at fremhæve den bedste knivholder til Global knive her på listen.
Det er ikke som sådan fordi en kniv fra Global ikke kan holdes af enhver anden knivholder – for det kan den. Det handler i stedet om, at Global designer sine knive på en meget unik vis med rustfrit stål og sorte prikker. Med denne Global knivholder til væg får du det samme design, således, at der er en overensstemmelse mellem dine knive og den holder, de sidder på.
Der er uden tvivl nogle, der sætter pris på en sådan elegant knivholder – som i øvrigt måler 51 centimeter i bredden og derfor har plads til mange knive. I hvert fald er den i gennemsnit blevet vurderet til 5 ud af 5 stjerner af de kunder, der i skrivende stund har anmeldt den hos KitchenOne.
Det kan bogstaveligt talt ikke blive meget bedre end det, og det er da også årsagen til, at det lige netop er denne knivholder fra Global, der ender på listen her. Og det står dig naturligvis frit for at købe den uanset hvilket mærke dine køkkenknive kommer fra.
Når du har valgt den rette knivholder, er det også vigtigt at sikre, at dine knive altid er skarpe og klar til brug. En knivholder er kun en del af løsningen; den anden del er at have en god knivsliber. Med de rigtige værktøjer kan du forlænge dine knives levetid og gøre madlavningen mere effektiv og sikker. Hvis du vil have en grundig gennemgang af, hvilke knivslibere der er de bedste på markedet lige nu, kan du læse vores bedste knivslibere anmeldelse. Her finder du en detaljeret test og sammenligning af de mest populære modeller, så du kan finde den perfekte knivsliber til dine behov. Husk, en skarp kniv er en sikker kniv!
Nedenfor finder du en oversigt over tidligere anmeldte produkter, som ikke længere er tilgængelige på markedet. Vi har valgt at medtage dem i denne artikel, fordi vi mener, at oplysningerne om disse produkter stadig kan være værdifulde for dig som læser, når du skal træffe en informeret beslutning.
Nu har vi jo netop talt om en knivholder i træ med magnet, men der kommer altså en til. Her har vi tilladt os at gå efter en, der skiller sig lidt ud på designfronten. Den kommer fra Ola Särén Design, som er et svensk designfirma, og den magnetiske knivholder i træ bliver kaldt for Hexa.
Navnet kommer sig af, at knivholderen har form som en sekskant. Idéen er så, at man kan hænge de forskellige sekskanter op på væggen, for at danne en knivholder, der ikke bare en kedelig firkant eller rektangel. Det minder på mange måder om Bang & Olufsens Beosound Shape, som er designet efter samme princip.
Dermed kan din knivholder i træ med magnet pludselig blive til kunst, mere end bare en knivholder. Idéen med at bruge hverdagsting og praktiske nødvendigheder som en del af indretningen, er noget vi er ganske begejstrede for – og derfor får HEXA-knivholderen også en anbefaling med på vejen her.
Når du køber en HEXA som din knivholder i træ med magnet, får du 3 sekskanter med i købet. Det vil sige, at du med lidt smart ophængning burde have plads til et almindeligt sæt knive uden de store problemer. Du kan altid købe flere, hvis du har behov for at udvide knivholderen, og så kan du overveje om næste sæt skal være af et andet materiale.
Du kan nemlig vælge mellem mange forskellige materialer, der blandt andet tæller ask, eg og valnøddetræ i forskellige pigmenteringer og med forskellige behandlinger. Fælles for dem alle er, at de kun bliver behandlet med vegetabilske olier, der er godkendt til brug i forbindelse med fødevarer.
Når du skal hænge en sådan magnetisk knivholder i træ op på væggen foregår det med dobbeltklæbende tape, og der er således intet behov for at laver huller i væggen bare for at få knivene op at hænge.